Turen går til Skotland.
Er det nemt at rejse på egen hånd, jeg tænker på overnatning, skal det planlægges på forhånd, eller er der "plads nok" således at man kan improvisere på turen.
Hvilket område kan anbefales når man skal opleve Skotland for første gang.
Er der nogle af "Katedralerne" man skal se.
Håber der er gode råd at hente.
På forhånd tak.
Golfarne.
Jeg er samler - men drikker i ny og næ.
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Vi finder det nemt nok at rejse rundt "ad hoc". Det er også sådan vi foretrækker at holde ferie. Dog brugte vi kun B&B'er de første to år. Sidenhen har vi camperet i vores Fiat Ducato (invalidevogn) eller boet privat. Oplevede kun sjældent problemer med at finde B&B, men kan klart anbefale at man finder det først på aftenen. Hvis man finder og reserverer B&B'et inden man går ud for at spise, er det langt det mindst stressende. Ankommer man derimod sidst på aftenen, kan man blive nødt til at "rende" en del af dem "på dørene", før der er "gevinst"
Område uha!...der er så mange smukke steder. Men jeg har da et par forslag til ture:
Fra Stirling vest på gennem Callander og videre opad og gennem Glen Coe til Fort William.
Fra Fort William kan man køre videre nordpå og derefter mod vest til Isle of Skye. Eller videre nordpå langs Loch Ness til Inverness.
(Ved FW og Fort Augustus og Inverness kan man evt. besøge sluserne på Caledonian Canal)
Fra FW kan man også tage turen vestpå til Mallaig (og evt. sejle til Skye) stoppe på vejen ved Glenfinnan og nyde udsigten, og gå en tur op og se den berømte jernbane viadukt fra Harry Potter.
Eller man kan køre ad smalle single-track veje ned til Sound of Mull (Lochaline) og tage færgen over til Isle of Mull
Hvis I ikke har mod på de lange ture, så er der også smukt i det bølgede lavland syd for Edinburgh.
Eller i det lidt mere bakkede Galloway mod vest, hvor mit favorit lavlanddestilleri jo ligger
Isle of Bute vest for Glasgow skulle efter sigende også være et besøg værd, det har vi så bare ikke nået endnu.
Men der er jo også Kintyre halvøen med Campbeltown.
Og ikke at forglemme Islay med dens 8 destillerier, samt adgangen til naturskønne Jura med et enkelt.
Hvis man foretrækker "fastlandet" og samtidig gerne vil besøge en del destillerier, er det vejen nordpå ad A9, man skal finde. Her er der i området omkring Pitlochry muligheder bl.a. det lille Edradour. Længere oppe er der Dalwhinnie, som ligger smukt alene ude midt i "nowhere". Længere oppe mod nordøst kommer så Speyside, hvor destillerierne ligger "som perler på en snor". Med udgangspunkt i enten Aberlour, Craigellachie eller Dufftown kan man køre rundt til de fleste af dem. Her er der også mulighed for at besøge et par uafhængige aftappere og deres butikker: Gordon & MacPhail i Elgin og Duncan Taylor i Huntly. Nævnes skal også det store bødkeri "Speyside Cooperage" mellem Craigellachie og Dufftown - absolut et besøg værd.
Af andre seværdigheder, som et absolut "must", kan nævnes Falkirk Wheel. Et imponerende anlæg, hvor både løftes op eller ned mellem to kanaler vha et kæmpe "svinghjul"
En dag i Edinburgh med en gåtur op/ned ad Royal Mile kan også anbefales
Ja man kunne blive ved, men lad høre om forslagene lyder inspirerende. Og spørg endelig videre, jeg skal med glæde forsøge at være "konsulent" for jeres første tur til "det forjættede land"
PS: Husk at anskaffe bogen med samme titel som dette emne. Kan enten købes eller lånes på biblioteket. Der er også masser af hjælp at hente på diverse web-sites, ingen nævnt - ingen glemt
Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Fra Fort William kan man køre videre nordpå og derefter mod vest til Isle of Skye.
Hvis man kommer over på de kanter, er det et "must" at se den lille havne by Plockton med alle sine sydlandske palmer.
Frank
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Claus
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Hvis man ikke skal være der så længe er det vel billigst at flyve (ex med Stirling fra Kastrup ) og derefter leje en bil. Det er en metode jeg har brugt nogle gange efterhånden og så dyrt er det ikke at leje en bil derovre.
Ja, er det ikke omkring 200 DKK om dagen?.
Hvis man flyver fra Kastrup - Aberdeen med SAS og bestiller i god tid i forvejen, kan man være heldig at få "Snowflake" billetter som koster helt ned til 1.200 - 1.500 DKK retur per person
En anden fordel - man er der 75 minutter efter - frisk og veludhvilet
"A fool and his money are soon parted"
Please Log på or Create an account to join the conversation.
www.smyril-line.dk/Skotland/Skotland.aspx
Frank
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Især tak til Karl Ejnar for dit meget udførlige forslag som faktisk er en af de muligheder vi havde tænkt på. Jeg tænker her på turen gennem Eurotunnellen.
Jeg vil gerne takke for tilbudet om konsulent bistand som jeg gerne vil benytte mig af.
Et par ekstra spørgsmål.
Når Skotland nu skal angribes, sker er det så bedst fra vest mod øst.
Hvordan er trafikken jeg tænker på turen gennem England.
Er der tider på dagen denne tur ikke skal køres på.
På forhånd tak.
Golfarne.
Jeg er samler - men drikker i ny og næ.
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Dit brugernavn her på Whiskynyt.dk forpligter vel, så jeg også vil gi' dig lidt input på det område.
Min kone og jeg har flere gange været rundt i de områder, som Karl Ejner beskriver, og vi har aldrig haft problemer med at finde et hotelværelse, et guesthouse eller et B&B. Vi bruger normalt prislejet omkring £ 30 incl. full scottich breakfast, og har næsten altid supergode værelser. Det kommer selvfølgelig an på tidspunktet, men i slutningen af juni og starten af juli, har vi ikke mødt problemer.
Vi tager forøvrigt altid med British Midland fra Esbjerg <-> Aberdeen, da de har bagtransport med i prisen og man lander (som tidligere skrevet i denne tråd) lige i hjertet af "whiskyland".
Se Flemmings hjemmside på www.skotland.com og læs hans side vedr. golfen. Den giver et par gode links til golfsider i Skotland.
Se også min side www.skotlandstur.dk , der indeholder programmet for en tur i juli/august i år for 4 golfspillende par fra Fredericia Golf Club.
Men vigtigst af alt - Glæd dig til Skotland. Det er bare pragtfuldt, og så er det lige meget om du er til whisky, en god pint, smuk natur, venlige mennesker, historie, kultur, haver eller golf.
Stor hilsen
Jørn i Fredericia
Slainte
Jørn - Fredericia
Please Log på or Create an account to join the conversation.
De første tre gange, tog vi færgen fra Ijmuiden (Holland) til Newcastle. Det kostede så vidt jeg husker ca. 3500kr i 2000. Men de følgende gange steg det ca. 1000kr hvert år.
Vi (Scottish Country Cottages (Danmark)) - www.skotland.com - sælger også DFDS billetter både Esbjerg-Harwich plus Amsterdam-Newcastle
Priser pt for 2 voksne og 1 bil t/r er:
E-H - indtil 22/7 og efter 22/8 (der er enkelte dage i august til billig pris) -DKK 3.060 (efter 29/6 dog lidt højere pris p.gr.a. højere bilpris)
N-A - Indtil 28/6 og efter 2/9 DKK 2.680,00
For begge gælder, at det er i 2-køjes indv. kahyt med eget bad og toilet.
Så Karl Einars "Rejsebureau" kan ikke anbefales
Sterling flyver Kastrup-Edinburgh tirs- og fredage fra 15. maj 2007 - priser fra ca DKK 1.100 pr person t/r inkl. lufthavnsafgifter. Billeje - en gruppe 2 koster for 1 uge GBP 162.00 (ca DKK 1.800) inkl. fri kilometer, forsikringer etc.
Vil du benytte os af vore indkøbskanaler kan du kontakte os - nærmere oplysninger på vores hjemmeside.
God fornøjelse
SCOTTISH COUNTRY COTTAGES (DANMARK)
Flemming Gerhardt-Pedersen
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Lige er spørgsmål:
Min kæreste og jeg har længe snakket om at tage en tur til skotland, og regner med at vi gør det i år.
Vi havde tænkt os at køre i vores egen bil via Eurotunnel.
Er det dét der er billigst, hvis ikke, hvad regner i så for at værende billigst???
Vi vil gerne være af sted i ca 2 ugers tid, hvor mange penge skal man regne med at bruge på en sådan tur (altså til selve rejsen, maden og overnatninger)(Dvs ekls whisky )??
Jeg har ikke været ude at rejse siden at jeg var med mine forældre til USA i 98 og der var jeg lige fyldt 14, så jeg har intet begreb om hvad det i realiteten koster at rejse
Og min kæreste har aldrig rejst til andre steder end sverige og norge, så der er heller ikke den helt store viden.
På forhånd tak for hjælpen.
Slàinte Mhath
Michael.
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Hvis man bestiller flybilletter i ordentlig tid kan det sikkert gøres en del billigere, men det kan du jo prøve selv, (uden at købe i første hug). Og som tidligere skrevet er det ok billigt at leje en bil derovre. Hvis jeg skal sige det. er det også nemmere at køre i den forkerte side, når man også sidder i den forkerte side og kører Det gør det godt nok lidt bøvlet at slæbe flasker med hjem, men lidt kan i vel klemme ned i tasken.
Slainthe
Peter
Den bedste dram er den næste dram!
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Nej det har du ret i - jeg vil heller ikke selv anbefale detSå Karl Ejnars "Rejsebureau" kan ikke anbefales
Den første gang (2000) rejste vi sammen med vore skotske musikervenner, og bestilte billet personligt hos et rejsebureau i Silkeborg. Der var prisen rimelig (husk vi skal betale ekstra for høj bil). Men færgen var noget gammelt l***, og vore kahytter var så små, at vi måtte parkere den manuelle kørestol i døren, og hjælpe Ulla over i nederste køje derfra Og vi skulle løfte kørestolen op i elevatoren på vogndækket. Til gengæld var der mulighed for billig cafeteriamad under overfarten.
Fra 2001 havde de indsat en ny færge, og Ulla kunne nu selv komme rundt i den elektriske kørestol. Men vi måtte betale ekstra for den "store" udvendige handicapkahyt, samt stadig for høj bil. (merudgiften fik vi dog refunderet af kommunen). Vi bestilte aftens- og morgenmad sammen med billetten, hvilket var pænt dyrt, da der kun var mulighed for at spise i restauranterne.
"Rejsebureauet" var i 2001 og -2 DFDS selv (København), måske var det derfor, det var så dyrt
Hverken Ulla eller jeg bryder os særligt meget om at sejle, og syntes også atmosfæren var lidt "trykket" pga interne magtkampe blandt det polske personale.
F.eks. bestilte jeg en Bowmore 12 i baren og inden jeg kunne nå at protestere var der skænket 35ml men med is :shock: Brokkede mig og forlangte en ny, hun blev skidesur, og rendte frem og tilbage og skældte ud, inden hun modvilligt skænkede en ny dram. Hun havde travlt med at finde et andet målebæger, og jeg tror hun hævnede sig ved kun at skænke 25ml anden gang
Den største fordel, jeg kan se ved Ijmuiden-Newcastle, hvis man ikke har noget imod sejlturen, er at man tanker op med billig diesel (eller benzin) i Holland, og der er kun kort vej at køre inden man er i Skotland.
Ved Esbjerg-Harwich kommer man til at købe dyrere brændstof på den længere tur op gennem England.
Turen via Eurotunnel bevirker selvfølgelig også en noget højere brændstofudgift, især på turen op gennem England. Der er ca. 600km fra Folkestone til "grænsen" mellem England og Skotland. Og der er ca 300km længere på denne side (end til Ijmuiden).
Vi har rundt regnet 2000km fra Arden til vores "anden hjemby" Callander nordvest for Stirling på grænsen til højlandet.
En anden årsag til vores valg af Eurotunnel er, at vi fra 2005 valgte at tage vore hund(e) med. Det er ikke praktisk muligt på den lange sejltur, idet hunde skal blive på vogndækket, og der er begrænsede muligheder for luftning. Men det er jo et valg vi gør for ikke at skulle sætte vore hunde i pension under vore forholdsvis lange ferieophold i Skotland.
En pudsig detalje er så, at hundene koster mere end os. €46 pr styk mod €88 for os selv inkl bil. Der er ingen merpris for høj bil her.
Mht Benriach's spørgsmål om rejseudgifter er det svært at sige noget konkret. Jeg vil mene, det er ret individuelt. Men brændstofudgiften er som sagt noget højere i England og Skotland. Regn med 11-12kr pr. l, og endda lidt mere jo længere vest- og nordpå man kommer. Så er der lidt bropenge her og der, som regel £1, samt £5-7 for betalingsmotorvej (M6-toll) udenom Birmingham.
Mht overnatning kan man finde B&B'er fra ca £13 pr person og op. Hoteller fra £50 pr værelse. I begge tilfælde inkl morgenmad.
Frokost kan fås til rimelige penge på de fleste pubber - ca. £6-10
Aftensmad noget dyrere hvis man går på restaurant( £20-25), billigere hvis det er "takeaway" fra Fish&chip-shop.
Hertil kommer drikkevarer, øl er dog billigere end i Danmark, ca. £2,20-2,50 for en pint.
Men som sagt, det er svært at rådgive om bestemt beløb. Jeg har endnu ikke turdet regne efter, hvor meget vi plejer at bruge Har ikke ført nøje regnskab, kun i nødvendigt omfang for at styre Visakortforbruget.
Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Vi havde tænkt os at køre i vores egen bil via Eurotunnel.
Er det dét der er billigst, hvis ikke, hvad regner i så for at værende billigst???
Om man sejler fra Esbjerg til Harwich eller om man vælger "land"transport hele vejen er vel dels et temperamentsspørgsmål dels et økonomisk spørgsmål. Hvordan regner man det økonomiske ud? Kører man hele vejen via Kanaltunnelen, er der som Karl-Ejnar skriver ca 2.000 km - ved et benzinforbrug på f.eks. 11 km/l (motorvejskørsel) er det DKK 363 liter t/r - gennemsnitspris i de lande, som man kører igennem er DKK 10,00 = DKK 3.630. Dertil kommer vel en eller 2 overnatning undervejs både frem og tilbage - og de koster vel ca DKK 500,00 pr nat for 2 voksne - så det er DKK 1.500 på toppen. Så har man brugt DKK 5.130 på transport.
Vælger man DFDS Esbjerg-Harwich er der ca 200 km i Danmark til Esbjerg og 800 km Harwich-Skotland = 2.000 km t/r = 181 liter x DKK 10 = DKK 1.810 + overfart 3.060 = DKK 4.870.
Hertil kommer, at man er mere udhvilet - de færreste er vel klar til de vilde udskejelser efter 2.000 km på motorveje???
Så jeg ville helt klart vælge at sejle.
Overnatninger i Skotland koster typisk omkring GBP 25 pr person pr nat på B&B eller mere, afhængig af standard på værelset, stedets popularitet etc.
Så man skal vel regne med DKK 500 - 750 pr person pr dag til livets ophold (overnatninger, frokost og aftensmad, benzin, entreer o.s.v.). Bor man i telt / på vandrehjem, kan man naturligvis gøre dette billigere.
Haste ye back
SCOTTISH COUNTRY COTTAGES (DANMARK)
Flemming
Please Log på or Create an account to join the conversation.
En anden årsag til vores valg af Eurotunnel er, at vi fra 2005 valgte at tage vore hund(e) med. Det er ikke praktisk muligt på den lange sejltur, idet hunde skal blive på vogndækket, og der er begrænsede muligheder for luftning.
Stena Line sejler Hoek van Holland - Harwich med hurtigbåde - her er overfartstiden 4 ½ time - det kan spare den lange tur helt til Frankrig. Og denne rute er godkendt til at overføre hunde på. Vi gjorde det i f.m. tur til Skotland i 2005 (Citroën verdenstræf i Kelso)
MVH
Flemming
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Flemming har helt klart en pointe her, og hans prisoverslag tyder da også på en økonomisk fordel ved at sejle over. Hvis man kun skal på en kortere ferie, f.eks. som nævnt to uger, så er det da også vigtigt, at få så mange dage som muligt derovre, og ikke bruger flere dage på transport.Hertil kommer, at man er mere udhvilet - de færreste er vel klar til de vilde udskejelser efter 2.000 km på motorveje???
Men jeg ville nok overveje Ijmuiden-Newcastle som alternativ. Tror brændstofudgiften kan holdes lidt lavere, hvis man tanker op i Holland. Og så er turen fra Newcastle op gennem Scottish Borders meget smuk. Bevares man kan da køre den samme vej, hvis man kommer fra Harwich. Men hvis det var mig, ville jeg nok køre ad motorvejen i stedet for, igen for at komme hurtigst muligt gennem England og frem til målet
Tak for tippet Flemming - det vil vi da overveje. Kender du priserne på denne overfart?Stena Line sejler Hoek van Holland - Harwich med hurtigbåde - her er overfartstiden 4 ½ time - det kan spare den lange tur helt til Frankrig. Og denne rute er godkendt til at overføre hunde på.
Jo vel "spilder" man da et par dage på transport hver vej ved at vælge tunnelløsningen. Men da vi jo holder en "forholdsvis lang" ferie i Skotland, betyder det ikke så meget i det lange løb. Det er jo heller ikke sådan at vi ræser afsted, vi holder en del stop bl.a. for at lufte hundene. Og det er efterhånden en tradition at køre indenom Brügge og spise aftensmad på en af fortovsrestauranterne på den store plads. Og så vælger vi at overnatte i bilen undervejs.
Så kan vi også planlægge kørslen , så vi holder hvil, når der er mest trafik. Det vil i praksis sige, at vi kører mest i sene aften/natte- og tidlige morgentimer.
Det leder mig hen på Golfarnes spørgsmål om trafikken:
Der er meget tæt trafik på Englands motorveje, især nord-sydgående M1 og M40/M6, men især M25 rundt om London. Til gengæld er motorvejene af meget høj standard, dvs der er mindst 3 spor på hovedparten af strækningerne, og 4 spor visse steder. Og trafikkulturen er meget bedre end på fastlandet. Der køres pænt hurtigt, men hvor der er tæt trafik fordeler man sig i sporene efter hastighed. Og når man viser tegn i god tid inden overhaling, er folk flinke til at give plads. Der er selvfølgelig mest trafik i myldretiderne morgen og eftermiddag.Hvordan er trafikken jeg tænker på turen gennem England.
Er der tider på dagen denne tur ikke skal køres på.
Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Jeg ser frem til en god dag med dig i morgen i ÅrhusOg man fristes til at bruge en anden talemåde: "Follow your dreams" eller: "Cease the moment".
Jeg mener, det skal vel heller ikke altid kun handle om penge og billige tilbud.
"A fool and his money are soon parted"
Please Log på or Create an account to join the conversation.
F.eks. bestilte jeg en Bowmore 12 i baren og inden jeg kunne nå at protestere var der skænket 35cl men med is :shock: Brokkede mig og forlangte en ny, hun blev skidesur, og rendte frem og tilbage og skældte ud, inden hun modvilligt skænkede en ny dram. Hun havde travlt med at finde et andet målebæger, og jeg tror hun hævnede sig ved kun at skænke 25cl anden gang
Det var da stadig en voksen dram!! :shock:
Lading
> Lading <
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Godt set - jeg mener vist ml i stedet forDet var da stadig en voksen dram!!
Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Nu er det snart !
Jeg skal på mit første besøg i Skotland.
Det er, så vidt jeg husker, som et stævnemøde.
Jeg har tænkt på mange ting, jeg har fået meget hjælp og gode råd, fra nogle af
denne tråds deltagere, og mange tak for det.
Hvad er det gennerelle gode råd, når man skal besøge et destilleri, kan man forberede sig på netop dette destilleri, eller skal man bare lade stå til, og lade sig forføre.
Hilsen
Golfarne.
Jeg er samler - men drikker i ny og næ.
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Så er jeg hjemme efter en vellykket tur til Skotland. Turen er foregået i egen bil via Amsterdam - Newcastle. Vi boede i parken til Gleneagles Hotel. Mit første destilleri var
Tullibardine som lå i Blackford 7 km. fra vores bolig. Vi var de eneste på turen rundt med Rob vores guide, han gav sig god tid, startede i 1488 med brygning af øl til James den 4
kroning, fint lille besøgscenter, med shop og cafe som utroligt nok hedder 1488. Smagsprøverne var deres 12 års 1993/06, deres 12 års port wood, så hentede han en 1973 som var den bedste, det tror jeg ikke var den normale smagning, købte deres 12 års
Port Wood. 21 maj gik turen til Edinburgh skulle afhente 4 flasker som var bestilt over nettet, Oddbins fandt vi efter 3 timers kørsel rundt i byen, RMW fandt vi efter yderligere
1 times kørsel, der er ca. 1500 m mellem de 2 butikker. RMW den sidste jeg mangler i Bruichladdich Links serie, hos Oddbins 3 flasker Bruichladdich Ricioto 1993. Godt råd skal du køre i Edinburgh, skaf dig et godt kort over den indre by. 22 maj Pitlocry for at se Skotlands mindste destilleri EDRADOUR, fint lille Bc. god guide som fik fremhævet destilleriets særkende, købte ikke noget. Derefter Aberfeldy, meget flot Bc. Ross en god guide de havde kun deres 12 års malt, resten Dewards blendt. købte ikke noget.
23 maj tur til Buchlyvie Baxter Ltd. ham der har lavet etikketterne til Bruichladdich Links serie, købte 3 tryk. Derefter til Glengoyne, lille fint destilleri, ligger flot godt Bc. Pudsigt at
destilleriet ligger i højlandet, men deres warehous ligger på den anden side af vejen i lavlandet. Købte deres 12 års Cask strenght 57,2 %, hjemturen via Falkirk Wheel, meget imponerende. 24 maj tur til The Trossachs nationalpark regnvejr, hjemtur via Chriff Glenturret The Famous Grouse Experience, tog ikke rundturen, men deres Bc. og shop
samt så katten Towser, altså statuen. Jeg tror ellers deres tur er meget god, Glenturret 15 år kostede 75 £. købte ikke noget. 25 maj tur til St. Andrewes golfbane og byen af samme navn, så de kendte steder på banen, drak kaffe i deres klubhus. God oplevelse.
26 maj til Glasgow, besøgte Auchentoshan igen et fint Bc. efter turen købte jeg deres 12 års, deres 12 års 3 wood og deres 12 års Queen Elizabetk 2, som kun kan købes 2 steder i verden, på destilleriet og på båden af samme navn. Da vi købte 3 flasker fik vi 10 £ i rabat. Hjemturen via nationalparken og Loch Lomond, god tur.
27 maj så Anders Hansen vinde BMW champignonship. God dag for dansk golf.
28 maj tur til Balmorale Castle og Royal Lochnagar, efter rundvisningen var vi i en lille lagerhal, hvor vi fik lov til at sniffe til 3 gamle fade med whisky, Royal Lochnagar som var en ældre sag, over 12 år, en Glenlivet som var fra 1986 og en Mortlach som var 22 år, kan i forestille jer duften af engelsk julekage. Guiden fortalte at det var efter hans mening Skotlands bedste whisky, god oplevelse. Balmoral var også en god oplevelse, smukt lille sommerhus. Vi spiste frokost i deres cafe. 29 maj besøgte Dalwhinnie, Skotlands højest beliggende destilleri. Købte 2 flasker deres The Distellers Edition 16 år 1990 oloroso wood
og Lagavolin 16 år The Distellers Edition 1990 Pedro Ximenes wood.
Det andet destilleri var Blair Athol i Pitlocry, så deres Bc. men købte ikke noget, pænt lille
sted, pitoreske bygninger, god oplevelse. 31 maj var igen i nationalparken, så igen Callender købte bøffer til aftensmaden, kørte til Bridge of Allan fandt en Ardbeg Still Young, i den forretning smagte vi en whisky blandet af caol Ila - Laphroaig - Bowmor 56.7 % men 28 £ for 35 cl. en harmonisk blanding, købte den ikke. 1 juni tur til Edinburgh
ville se slottet, men en entre på 11 £ pr. næse fik os til at vende om for at gå en tur i byen. Købte en Mortlach 16 år Flora og Fauna som jeg havde bestilt den 19 maj hos RMW.
2 juni stille hjemmedag før turen til Danmark. Hjemturen startede med masser af tid til den 270 km. lange tur til Newcastle, vi nåede at se Glenkinchi meget fint besøg med en tur i deres museum, og deres Bc. Købte deres 14 års The Distillers Edition Amontilado.
Men så begyndte dramaet, da vi nåede 4 km. før færgen havde vi 1 ½ time, men vi kørte forkert, og tilsidst efter lang tid, nåede vi færgelejet, da jeg holdt på færgen og trak håndbremsen trak de landgangen. Det var den mest stressede time i mit liv tror jeg nok ikke spor sjovt. God tur hjem fra Holland, kun skæmmet af en 1 ½times kø ved Hamburg. Men som et gammelt ordsprog godt nok lidt omskrevet. Ude er godt men hjemme er nu heller ikke værst. Næste gang flyver vi. Men jeg sidder og tænker, hvad så med de 22 flasker Whisky, som vi havde med hjem. Ok mindre kan vel også gøre det.
Hilsen
Golfarne.
Jeg er samler - men drikker i ny og næ.
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Jeg tager sammen med Peteys afsted midt i juli. Vi flyver (med Ryan Air via Dublin), så det bliver begrænset hvad vi kan slæbe med hjem...
Hering
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Bubblewrap er jo heldigvis ikke det tungeste man kan få fat i.....
Peter
Den bedste dram er den næste dram!
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Tja, det kan da godt være at Bubblewrap klæder dig, men jeg tror nu jeg vælger noget stof, trods alt...Vi må satse på brug og smid væk tøj, så det ikke kommer til at veje så meget..........
Bubblewrap er jo heldigvis ikke det tungeste man kan få fat i.....
Hering
Please Log på or Create an account to join the conversation.
- whiskyconsult
- Offline
- Elite Member
Nu skal vi jo ikke hænge os i små ting, men rent faktisk er Dalwhinnie ikke det højst beliggende destilleri, Det er Braes of Glenlivet eller Braeval som det også hedder.....Dalwhinnie ligger i følge optegnelserne 327 m over havets overflade, mens Braeval ligger 335 m over havets overflade.....der er bare ikke så meget sjovt ved det, da de ikke har besøgscenter.....og da Braeval samtidig var lukket i en del år så påtog Dalwhinnie sig titlen, med til historien hører jo også at Braeval først åbnede (så vidt jeg husker) i 1973 og før den tid var Dalwhinnie det højst beliggende destilleri.
Martin
Martin Markvardsen
Senior Brand Ambassador
Highland Park & The Macallan
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Jeg havde reserveret 1 flaske Bruichladdich hos RMW som ligger på Royal Mile, og 3 flasker Bruichladdich Ricioto hos Oddbins, den der ligger i Queenferry Street, og fået en mail om at de ville ligge klar i forretningerne når vi kom til Edinburgh. Jeg var inde på RMW hjemmeside dagen før vi rejste, for at se om de også havde Ardbeg Almost There, og Mortlach Flora og Fauna. Det havde de, så jeg rejste roligt afsted. Da jeg spurgte efter dem, fik jeg at vide, at sådanne tilbud skulle reserveres ellers havde de dem ikke. Mortlach kunne de skaffe men der ville gå måske 14 dage. Ardbeg fandt jeg hos Oddbins i deres forretning på Royal Mile (31,99 £). Men måtte slippe 2 £ mere pr. flaske end hos RMW (29,99 £).
Så selv om i ser dem på deres hjemmeside, er det ikke sikkert at de også har dem i forretningerne.
Venlig hilsen
Golfarne
Jeg er samler - men drikker i ny og næ.
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Ja det kan godt være at du har ret, eller rettere sagt det har du, men på den andern side, når man nu har kørt 4340 Km, hvad betyder 8 meter så.
Spøg tilside, så er det faktisk noget de lægger vægt på under deres rundvisningen.
Grunden til at jeg er så sikker på at de siger dette er, at både min kone og jeg har skrevet det i vores dagbog hver især.
Venlig hilsen.
Golfarne
Jeg er samler - men drikker i ny og næ.
Please Log på or Create an account to join the conversation.
I princippet kan du købe det du har lyst til og tage med i flyveren.Vi flyver (med Ryan Air via Dublin), så det bliver begrænset hvad vi kan slæbe med hjem...
Du skal betale ekstra for bagage og ekstra for bagage over 15 kg.
www.ryanair.com/site/DA/faqs.php?sect=CHARGES
Hvis en flaske på 0.7 liter vejer cirka 1.1 kilo, så kan du i princippet have 13 flasker.
Hvordan kommer man egentlig nemmest/billigst fra Dublin til Kintyre eller andetsteds i det sydlige Skotland..?
"A fool and his money are soon parted"
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Man kan sejle med hurtigfærge fra Dubling til Skotland.... Eller flyve med Ryan Air til Prestwick.Hvordan kommer man egentlig nemmest/billigst fra Dublin til Kintyre eller andetsteds i det sydlige Skotland..?
Hvis man altså vil over Dublin...
Slainthe
DANSK MALTWHISKY AKADEMI
Flemming
Please Log på or Create an account to join the conversation.
Nu må i da snart være trætte af at høre om min tur til Skotland, først de indledende spørgsmål derefter resultatet. Men en ting har jeg glemt, det er at takke for hjælpen som jeg har fået via whiskynyt og især paneldeltagerne. En særlig tak til Flemming fra DMWA for hans indsats, ombookning, ændringer o.l. Også en tak til Karl Ejnar for han store hjælp og inspiration, det har gjort det hele mere overskueligt, og også fået os til at føle os trygge, tak skal du have.
Og så vil jeg da også sige tillykke til Karl Ejnar med at han er blevet farfar , hils også farmor.
Venlig hilsen
Golfarne.
Jeg er samler - men drikker i ny og næ.
Please Log på or Create an account to join the conversation.