DMWA smagning på Restaurant Dronning Louise, Esbjerg

More
18 years 11 months ago #5349 by Duffer
Endnu en vellykket aften med vores nystiftede laug i Esbjerg.
Interessen er god for whiskysmagning i Esbjerg, trods flere og flere udbydere.
Selvom vi lige er startet tæller vi i dag 45 medlemmer, med potentiale for flere....
Spørgsmålet er så om man skal lægge låg på ved et bestemt antal medlemmer - flere er ikke nødvendigvis bedre...?

Onsdag aften havde vi besøg af en erfaren herre - ikke mindst på dette forum - Flemming Gerhardt-Pedersen fra DMWA.

Flemming lavede et professionelt foredrag med nogle sjove indslag.
Vi fik først en kort introduktion om hans baggrund og erfaringer.

Sammen med smagning kørte Flemming et lysbilledshow med de grundlæggende elementer i whiskyproduktion, altså en god kombination af syn, hørelse, duft og smagindtryk.

Flemming havde valgt følgende denne aften;

Nr.1. Bladnoch 13-års - 46%
For mig en typisk Lowland, hvor jeg fandt æbler, nyklippet græs, hø, blomster - hyld ? og nærmest frugtig smag. Den er sød - god som apeterif.
En udmærket whisky med en god alkoholstyrke.

Nr.2. Edradour 10-års - 40%
Blid ved tungen, igen lidt blomstret, lavendel / sæbe dog uden at være kvælende, med lidt sherry. Måske også lidt olieret - eller er det lavendel..? Ikke lige mig

Nr.3. Mortlach / Signatory 13-års - 46% - 1991 - Cask 4776
Udmærket med masser af sherry - meget krydret, mørk frugt, måske karamelliseret, brun farin. stor, nærmest overvældende i munden
God til prisen (325,- kr.)

Nr.4. Teaninich 17-års - 43% - 1984 - Cask 4096 - Sherry
Næse - oliemaling, brændt gummi, brændt hår - speciel smag, men udmærket. Bliver lang tid i mund og svælg, men ikke så kraftig sherry som Mortlachen

Nr.5. Scapa 14-års - 40% - OB
Maltet, sødlig smag, lidt salt, god finish - en fuldendt whisky der altid er en succés. Måske helt perfekt hvis den havde en alkoholstyrke på 46%

Nr.6. Caol Ila - 14-års - 46% Hogshead 05/34/4+5
En god Islay som afslutning. Her er selvsagt mere punch og røg. Selvom jeg ikke er ubetinget "peatfreak" fandt jeg denne whisky god.
Den virkede ikke som en 46% på mig.

Sidst i foredraget så vi en film fra Glenf......
En professionel film som giver indsigt i produktionen af whisky.
Efter min mening en god afslutning på en smagning.

Vi kan derfor kun anbefale andre, der ønsker at afholde smagninger, at bruge Flemming. Vi fik i øvrigt 2 kroner rabat på fakturaen... :D

Har du kommentarer eller kan du bidrage til vores laug, så send en mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

"A fool and his money are soon parted"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.183 seconds