Til i morgen aften har jeg inviteret 7 kammerater. De er ikke helt så fjollede med whisky som jeg, men jeg har lejlighedsvis delt passionen med dem alle hver især. Jeg tænke at jeg ville poste menuen idag, og så følge op på begivenheden når jeg en gang er kommet til mig i løbet af lørdag.

- Har I kommentarer, historier om whiskyerne eller erfaring med dem, så vil jeg meget gerne høre dem.

MENU

---

1. Glenfoyle Single Malt, 12 år,
- Destilleret på (Ukendt/Dalmore),
- Tappet af Whyte and Mackay.

2. Glenlivet Single Malt, 30 år,
- Destilleret på Glenlivit Distillery i 1972,
- Tappet af "The Cooper's Choice" i 2002.

---

3. The Ileach Single Malt, >3 år (ellers ukendt),
- Destilleret på (Ukendt/Bowmore),
- Tappet af "The Highlands & Islands Scotch Whisky Company".

4. Royal Brackla Single Malt, 12 år,
- Destilleret på Royal Brackla Distillery i 1991,
- Tappet af "Signatory Vintage Scotch Whisky Company" i 2003.

---

5. Scapa Single Malt, 14 år, (Den nye Scapa Std.)
- Destilleret på Scapa Distillery,
- Tappet af Allied Domecq.

6. Highland Park, 18 år,
- Destilleret på Highland Park Distillery,
- Tappet af "The Edrington Group".

---

Ville nok gemme nummer 2 og servere den som nummer 5.
Det er efter min mening et stort spring fra 1 til 2.

Det er vel mest typisk (selvom det ikke behøver at være typisk) at starte med den "knap så gode" og slutte med "den bedste".

God smagning

Jeg ville nok bytte en del rundt på rækkefølgen - men det kommer jo helt an på, hvilken historie, der skal følge med de forskellige malts!

Og hvis de ikke er fjollede med whisky - hvorfor så bruge så fine modeller?

At Ileach i dag skulle være destillat fra Bowmore - det tvivler jeg meget på!

Slainthe

DANSK MALTWHISKY AKADEMI

Flemming

Tak for dine kommentarer Flemming. Jeg værdsætter altid et fremmed syn.

dmwa wrote:

Jeg ville nok bytte en del rundt på rækkefølgen - men det kommer jo helt an på, hvilken historie, der skal følge med de forskellige malts!

Flemming, det lyder rigtigt. Hvilken rækkefølge ville du foreslå?

dmwa wrote:

Og hvis de ikke er fjollede med whisky - hvorfor så bruge så fine modeller?

Tak for komplimentet Jeg synes også at udvalget er blevet ret spændende. Forhåbenlig kan aftenens dråber gøre dem endnu gladere for whisky, netop fordi der er gode sager.

dmwa wrote:

At Ileach i dag skulle være destillat fra Bowmore - det tvivler jeg meget på!

Ja, reelt er der vel kun meget få mennesker der ved det, men debatten der var om Ileach's oprindelse tidligere på WhiskyNyt.dk, syntes jeg pegede i den retning. Dit indskud er da også meget velkommen her

Hej Kim

Uden at være ekspert vil jeg dog mene at der skal byttes lidt rundt, hvis det er smagsretninger du vælger ud fra. Bl.a. kan du bruge oplysningerne fra WhiskyClassified af David Wishart. Der er en dansk hjemmeside med dette:
www.whiskyclassified.dk/

Vi havde selv en mindre smagning med bl.a. den nye (lækre) Scapa 14Y, og den vil jeg nok sætte som nr. 3, idet de to første umiddelbart er OK rækkefølge smagsmæssigt. Glen Foyle mener jeg helt klart er en opstarter (ikke Dalmore !! ?). Hvis det var en Dalmore burde den nok ligge efter Scapa pga. tonerne af sherry.

Royal Brackla kender jeg ikke, men er den skulle være mere sød end Scapa, hvorfor den nok skal være nr. 4.

HP er en mere krydret og lettere røget whisky. Der sker et skift i smagsretningerne her, hvorfor den kan være nr. 5 - forudsat at Ileach er en mere typisk røget og tørvet Islay-whisky.

Men du kan jo lige næse til de åbne flasker inden i helt bestemmer jeg for rækkefølgen.
Ellers er det jo blot at prøve sig frem - med mandsmod kommer man langt, med omtanke endnu længere og ved venners hjælp når man længst.

Ak ja Islay kommer altid til sidst. Er der nogen her der har smagt en Islay i ædru tilstand ?

Macdeffe

Som det fremgår, Kim, er der uendelig mange meninger om en rækkefølge.

Der er altid noget der kunne tale for ændringer.

Jeg har set smagninger ordnet efter alkoholstyrken, geografisk (fra vest til øst), pris og sågar alfabetisk.

De mest anvendte kriterier er nok smag (fra mild til kraftig), kvalitet (fra mindre god til bedst) og alder.

Ordning baseret på smag eller kvalitet er selvfølgelig dybt subjektiv og det kan være svært nok at blive enig med sig selv, for slet ikke at tale om med andre.

Jeg finder det altid frustrerende at man gerne slutter med de to bedste whiskies efter at sanserne er blevet lammet af 4-7 jævnt gode.

Men hvis man lægger ud med perlerne, så virker de sidste mange whiskies tamme.

De par gange hvor man vekslede mellem mild og kraftig parvist har nok været de mest velvalgte rækkefølger jeg har oplevet.

Hvis man har glas og plads nok, kunne man gøre som til Scotspain og Akademi smagninger og stille det hele på bordet på een gang, så er der total fleksibilitet.

Al J.

---

1. Glenfoyle Single Malt, 12 år,
- Destilleret på (Ukendt/Dalmore),
- Tappet af Whyte and Mackay.

2. Royal Brackla Single Malt, 12 år,
- Destilleret på Royal Brackla Distillery i 1991,
- Tappet af "Signatory Vintage Scotch Whisky Company" i 2003.


3. Glenlivet Single Malt, 30 år,
- Destilleret på Glenlivit Distillery i 1972,
- Tappet af "The Cooper's Choice" i 2002.

---

4. Scapa Single Malt, 14 år, (Den nye Scapa Std.)
- Destilleret på Scapa Distillery,
- Tappet af Allied Domecq.

5. Highland Park, 18 år,
- Destilleret på Highland Park Distillery,
- Tappet af "The Edrington Group".

6. The Ileach Single Malt, >3 år (ellers ukendt),
- Destilleret på (Ukendt/Bowmore),
- Tappet af "The Highlands & Islands Scotch Whisky Company".

Rækkefølgen af Scapa og Highland Park kan man diskuttere - jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af Scapa 14 års. Man kan også vælge at tage den gamle Glenlivet som nr 5 INDEN smagsløgene ødelægges af Islay whiskyens røgethed.

Og husk så - et glas til hver whisky! Det vil være synd at pladre en 30 års op i et glas, der har indeholdt en "intetsigende" Glenfoyle.

Men - meningerne om rækkefølgen afhænger i høj grad - som tidligere nævnt - hvad historier der følger whiskyerne - og ikke mindst hvad grunden til at netop disse er valgt - og hvad man vil konkludere efterfølgende - så der er ligeså mange løsninger - som der er historier!

Ileach var muligvis / sandsynligvis Bowmore i den første aftapning - men jeg tør næsten lægge hovedet på blokken og postulere, at det er det ikke i dag!

Slainthe

Flemming

Hmmm interessant diskussion - rækkefølgen er naturligvis ret så essentiel... Jeg glæder mig dog mest af alt til rent faktisk at smage Royal Bracklaen og Scapaen Det ser i øvrigt ret fornuftigt ud med den rækkefølge Flemming foreslår.

Ja Flemming! Din rækkefølge synes jeg også godt om.
Tak! Den tager jeg sgu' nok til mig

Jeg har dog en enkelt bekymring. Faktisk har 5 af de 6 whiskyer en vis sødme over sig. Den 30 årige Glenlivet har ligget på Oloroso fade, så man ville formode at den også var sød, men tilfældet vil at egen har tilført whiskyen en del syre gennem de 30 år, så den er faktisk gået hen og er blevet ret tør, men uden at smage af eg som sådan. Så ved at drikke den efter Brackla, så kunne man måske frygte at den Glenlivet måske ligefrem ville fremstå "sur", fordi Brackla i kontrast er tung sød sherry à la Macallan (har jeg ladet mig fortælle) - men Flemming, du kender vel denne Signatory aftapning?

Hej Kim

Undskyld jeg blander mig - men det er en interessant diskussion

Hvis det forholder sig sådan at Royal Brackla er sød sherry skal den efter Scapa'en. Vi havde selv Scapa som nr. 2 ved vores smagning efterfulgt af Aberlour a'bunadh (også pga. styrken).

Jeg formoder, at Glenlivet'en pga. alder er afrundet og behagelig hvorfor den bør være før Royal Brackla'en.

Mit ydmyge bud:
1. Glen Foyle
2. Scapa
3. Glenlivet
4. Royal Brackla
5: HP
6. Ileach

God smagning !

men Flemming, du kender vel denne Signatory aftapning?

Nej - også her må jeg melde pas - jeg har desværre hverken midler eller råd til at smage alle flasker, Signatory aftapper - og mange af dem der sælges i "normal" handel, tager vi ikke ind "i vores butik" - men forsøger at selektere, så de whiskies, som MALTENS læsere bliver tilbudt ikke findes i normal handel.

Der er en del overlapninger trods alt - men faktisk også mange, som kun vi tager frem.

Hvis Glenlivet ´en kommer til at smage sur efter Brackla ´en - jamen så er vi vel blot tilbage ved udgangspunktet - hvad er meningen med smagningen???

Der er ingen rigtige løsninger - den ene rækkefølge kan være lige så god som den anden - det eneste der afgør det, er konklussionen, når man er færdig.... (hvis man vil skåne en dårlig smag i en gammel (dyr?) flaske, er det løsningen at få den på banen som den første - kan den stå distancen - så skal den ind midt i....)

Slainthe

Konklusionen, der i plenum blev draget sent i går efter de seks whiskyer (og flere til) var blevet smagt, var at vi havde haft en rigtig hyggelig aften.

Rækkefølgen inkl. overraskelser endte med at blive:

1. Glenfoyle Single Malt, 12 år
2. Glenlivet Single Malt, 30 år
3. Royal Brackla Single Malt, 12 år
3 ½. Apostachma, Græsk fadlagret single estate brændevin
4. Scapa Single Malt, 14 år
5. Highland Park, 18 år
6. The Ileach Single Malt
7. VAT 69 (Sjov fordi den har været åbnet siden 60'erne)
8. Rosebank 1974, fra sherry butt, Signatory
9. Sample Room 106 Reserve, En cask strength Blended på 49%
10. Dallas Dhu, 1974, Signatory

Ind imellem blev der også plads til at drikke et par Ales fra Refsvindinge og til at ryge æbletobak på vandpiben (god stil/vane fra min tidligere bofælle fra Jordan).

Ja, og i takt med at jeg kom under indflydelse af maltens sødme, gik jeg jo hen og fik lyst til at dele ud af gemmerne, som I kan se af den reviderede menu. Vi nød det i hvert fald.

Der blev lagt mere vægt på snak og hygge end smagning. Så der blev faktisk ikke taget notater, og dialogen var for de meste ikke teknisk. Der var både enigheder og forskellige syn på, hvor godt hver whisky klarede at dufte dejligt og kilde vores smagsløg.

Glenfoyle 12 års er helt sikkert et godt køb til 180 kr. Den smager fint og kan sagtens stå mål med større navne.

Glenlivet 30 års var en god og spændende eliksir. Det er trods alt ret sjældent at jeg drikker så gammel whisky, hvorfor min referenceramme er begrænset. Derfor var det svært at sætte ord på duftene og smagen, der unægtelig var meget anderledes fra whiskyer, der er halvt så gamle. Den var lagret på 1st fill Oloroso og var helt ufiltreret. Den var snasket à la "Raw Cask" - dog uden træsplinterne. Sherryen trådte frem i næsen, men smagen var overraskende mere tør end sød.

Royal Brackla 12 års som var et første bekendskab for os alle, kan vel bedst beskrives som en god Speyside. Jeg synes at en anelse vand åbnede den, hvorimod en anden oplevede at den blev flad. Den bød dog ikke på nogen overraskelser.

Apostachma'en blev drukket med velbehag. Den er sin egen, men ikke meget forskellig fra andre druebaserede, fadlagrede brændevine.

Scapa 14 års var aftenens store overraskelse. Da alle havde smagt på den, kom der spontane udbrud fra den ene og den anden: "Den er go'!", "Den er godt nok lækker" og jeg vil også gerne sige det: "Der er rigtig god"! Velafbalanceret, en fuldendt oplevelse, sand nydelse, så jeg var simpelthen nød til at skænke en mere med det samme - og til 290 kr. i METRO, var det et scoop.

Highland Park 18 års er en HP 18. En af mine absolutte personlige favoritter, selvom jeg dog må sige at dens gloværdighed i min øjne falmede en anelse i lyset af Scapa'ens stråleglans. Et andet glas senere på aftenen fik den dog tilbage i TOP 5.

Ileach'en overaskede flere med sin power. Selvom HP'en er røget, så knalder Ileach'en igennem på det punkt, og det startede gode dialoger om smag og Islay.

Så fik vi natmad og drak videre af de forskellige whiskyer. Af de senere slurke vil jeg blot nævne Sample Room 106 Reserve, der er lidt sjov.

Sample Room 106 Reserve er en pokkers god blend, men desværre ikke sådan lige til at få fat i. Den blev mig foræret i forbindelse med et besøg hos The Edrington Group's HQ i Glasgow, hvor jeg skulle mødes med John Ramsey (Master Distiller) & Gordon Motion (Whisky Quality Technologist). Det besøg er en god historie i sig selv, men vi brugte altså det meste af tiden i Sample Room 106 (nosing/blending room), hvorfra jeg så fik en den lille miniature blend som minde. Og den er god nok, det er en Cask Strength Blended Whisky på kun 49%.

Alt i alt en herlig aften. Vi blev godt stive og havde det bare hyggeligt og til tider skide sjovt. Sådan en aften vil jeg se frem til at opleve igen.

Det lyder som en god aften, Kim -- og ja, fortæl gerne mere om dine oplevelser i Skotland!

Mvh.
Jakob/Qualityworld

Hej Kim

Rart at læse om smagsoplevelserne. Det lyder til, I har haft en glimrende aften, hvor whiskyen har krydret samværet.

Du skriver:

Ja, og i takt med at jeg kom under indflydelse af maltens sødme, gik jeg jo hen og fik lyst til at dele ud af gemmerne, som I kan se af den reviderede menu. Vi nød det i hvert fald.

Jamen, vi skal da se, hvad vi kan gøre for at bringe dig under indflydelse af maltens sødme til april

Venlig hilsen
Lars Knudsen

Ja, jeg må sige at aftenen så absolut var en succes - jeg mindes desværre ikke Rosebanken så godt - mine erindringer noget tågede fra lige netop det tidspunkt og frem - men godt smagte den. Blød som fløjl, og med en rigtig lækker eftersmag. Det var så de smagsnoter - hvilket nok siger en del om aftenen...

Den Dhallas Dhu som blev serveret var i øvrigt en interessant oplevelse idet den smagte meget hen af den 3 års Ledaig jeg fik serveret til smagning på ølmolevitten i tirsdags omend kompleksiteten var væsentlig større. Som MacDeffe skriver andetsteds har den en mærkelig smag af fusel(???) eller noget andet ubestemmeligt (nogle sagde tequila). Jeg forbinder den lidt med new make - bare mere ubehagelig. Hvad end det er, var det noget der i den grad delte vandene til smagningen.

Det kunne være spændende at smage den igen - eventuelt i selskab med en Ledaig...

Ja hvad er fusel? Er det mon det der er i new make og tequila og derfor det er det vi minder os om.

Første gang jeg serverede en 10 års Jura for mine venner sagde de alle sammen den smagte som tequila

MacDeffe

MacDeffe

saks fra nettet:

"Fusel er et biprodukt dannet ved alkoholisk gæring, det er en ubehageligt lugtende væske som består af propyl, butyl og amylalkoholer.
Fusel opstår tilsyneladende ved nedbrydning af aminosyrer, fjernes ved destillation og filtrering gennem aktivt kul."

Jeg forsøgte i mine unde dage selv at destillere alkohol, OG derefter rense det gennem aktivt kul (det virkede ikke). Jeg tvivler stærkt på, at det man kan smage i de omtalte whiskyer ER fusel. Dette af to grunde:

1) Det er meget svært at forestille sig at selv det mest respektløse (officielle) destilleri ville sende underlødigt/giftigt sprit på markedet

2) Det er en karakteristisk smag som jeg er stødt på i alle de Ledaig aftapninger (3 og 7 år) samt den ene Isle of Jura (superstition) jeg har smagt - og så den Dhallas Dhu Kim serverede i fredags.

Ergo må det være noget andet - men HVAD - og hvad det smager af ved jeg ikke umiddelbart. Nogen hjælp derude??

Peterap skrev:

"Fusel er et biprodukt dannet ved alkoholisk gæring, det er en ubehageligt lugtende væske som består af propyl, butyl og amylalkoholer.
Fusel opstår tilsyneladende ved nedbrydning af aminosyrer, fjernes ved destillation og filtrering gennem aktivt kul."

Er det derfor Jack Daniel kul filtrere deres Whiskey :

Frank

Er der nogen der ligger inde med noget fusel, så vi kan få en reference

MacDeffe

fao wrote:

Er det derfor Jack Daniel kul filtrere deres Whiskey :

Tilsyneladende ikke, men hvad der helt præcist sker har i hvert fald været lidt svært for mig at finde ud af. Se f.eks. denne forklaring fra Malt Advocate Mag.: www.whiskeypages.com/html/am_linc.html