Sammen med en Lagavulin Double Matured 1988/2004, har jeg lige købt en Talisker Double Matured 1991/2004. 700 kr. ialt på tilbud i en ikke nærmere angivet engelsk lufthavn gennem en bekendt.

Lagavulin kender jeg i en 1979 udgave, så det blev Talisker der måtte lade proppen først. Den almindelige 10 års Talisker er på standardrepertoiret her i huset og kombineret med den store oplevelse af den dobbeltlagrede Lagavulin '79, var forventningerne til denne dobbeltlagrede Talisker nok skruet vel rigeligt i vejret.

What a scuffels!!!

Næsten ingen duft, bortset fra sprit og smag er der heller ikke meget tilbage af, når først spritten er færdig med at svide og krible i mundhulen. Tilsætning af vand folder ikke noget ud, men gør blot spritten tyndere.

Er jeg den eneste der har det sådan?

NU glæder jeg mig EKSTRA meget til den nye Lagavulin. Jeg håber da ikke den skuffer lige så meget.

Venlig hilsen
Kurt Hansen

Hej Kurt, Ked af at høre om den halvdøde Talisker Double. Standardversionen har i al fald stået som noget stort for mig tidligere.

Mht. Lagavulin'en så glæder jeg mig til at høre om din oplevelse når du får "knækket halsen" på den... Jeg kan kun tilføje at den 12års bourbon cask strength 57,8% virkelig er en fornøjelse. Prøv den - og oplev en fed, fyldig whisky med masser af sød røg og vanilje i nøje afmålte doser "“ en fornøjelse.

Jeg kan høre min Laphroaig 15år i mit glas begynder at gøre mig nostalgisk allerede

mvh

BigMac

BigMac skrev:

Ked af at høre om den halvdøde Talisker Double. Standardversionen har i al fald stået som noget stort for mig tidligere.

Ja, det var en deprimerende oplevelse, men jeg finder ingen grund til at rette bager for smed: Standardudgaven er stadig blandt mine favoritter.

Mht. Lagavulin'en så glæder jeg mig til at høre om din oplevelse når du får "knækket halsen" på den...

Jeg vil nok spare den lidt endnu, da vi har temmelig mange slatter stående

Jeg kan kun tilføje at den 12års bourbon cask strength 57,8% virkelig er en fornøjelse. Prøv den - og oplev en fed, fyldig whisky med masser af sød røg og vanilje i nøje afmålte doser "“ en fornøjelse.

Jeg har en vældig appetit på Lagavulin, men har langt fra smagt alle varianter. Den du anbefaler lyder godt
Jeg er dog generelt ikke meget til Cask Strength, selv om jeg da gerne nyder en 10 års Laphroaig i den styrke. Jeg smagte for nyligt en Aberlour A' bundah (hedder den vist) og det var en rædsel af hårrejsende dimensioner - lige til at afsyre møbler med!!!. En alkoholstyrke på 43-46% passer mig bedst.

Venlig hilsen
Kurt

What a scuffels!!!

Har "De Nattergale" været i området for nylig?

Hej Kurt

Jeg tror, at du er løbet ind i det, som mange før dig er løbet ind i - nemlig at man forventer, at når noget er mere raffineret, ældre eller hvad det nu er, det nye indkøb er, så må det være endnu bedre - men man realsierer, at man mister det "punch", som "den rå vare" (standard 10 år) har i sig.

I tidernes morgen - da der ikke var så megen whisky i Danmark- var det især Laphroaig 10 resp 15 års der gav "de store overskrifter" - folk var (er) vilde med Laphroaig 10 års, og når man så købte en 15 års, måtte den være endnu bedre! - men nej - den "skuffede" - sådan at forstå, at det man forventede udeblev (og man overser så finesserne).

Når den får 3-4 år mere på tønden (nu er vi tilbage til Talisker Double), så vil tønden tage over - og de skarpe estere fra destillationen vil træde i baggrunden. Når man så samtidig "double maturer" - altså afslutter modningen på (formoder jeg) et sherryfad, så tilsætter man sødme, og ikke mindst dulmer endnu mere det bastante, kraftfulde osv som er så kendetegnende for en Talisker 10 år.

Når en gang - måske om 4-5 år - du er ved at blive mættet i "røg og damp", som mange freaks, der lige har opdaget Islay og tilstødende øer bliver så fascineret af, og du begynder med at søge variationerne, så er jeg næsten sikker på, at du vil få en ny holdning til Talisker Double Matured.

Jeg er lige ved at sige - du må ikke sammenligne de 2, selvom de kommer fra samme destilleri, du skal blot konstatere, at indtil videre er du formentlig mere til den rå, unge og velafbalancerede whisky - de mere raffinerede og ældre, hvor man "tilfører" andre smagsstoffer for at "dulme" dette - der er du bare ikke kommet til endnu.

Slainthe

Flemming

Flemming skrev:

Når en gang - måske om 4-5 år - du er ved at blive mættet i "røg og damp",

Uha da - jeg håber da aldrig, det kommer så vidt for mig. Jeg tror godt, man kan være til "både-og".
Nogle gange vil jeg bare ha' den dér tørv og røg lige i fjæset. Andre gange har jeg lyst til noget mere raffineret. Det er jo disse variationer, som du også nævner, der gør det til en spændende hobby, som man aldrig bliver færdig med (Det er jo dét, der kendetegner en hobby, man skal aldrig blive færdig)

Men ellers har du ret, man har en tendens til at forvente noget mere af en ældre/finished malt. Der er masser af noget mere deri, men det er bare ikke lige det "noget mere", man er opsat på.
Og så har du ret i, at man nok skal lade være med at sammenligne, men lade dem komme til "hver deres ret"