Kjær & Sommefeldt afholdt 3. november en stor Murray McDavid-smagning i Århus med 22 forskellige whiskyer på programmet. De var som følger:

- Rosebank 1992, 13 år
- Auchentoshan 1992, ?

- Macallan 1990, 13 år
- Linkwood 1990, 13 år
- Mortlach 1990, 11 år, portfinish
- Auchroisk, 11 år, portfinish
- Longmorn 1990, 14 år
- Dufftown 1993, ? syrah-finish
- Glen Moray 1992, 11 år
- Glendronach, 1990, 13 år, bourbonfad!
- Glen Elgin 1991, 12 år K&S Selection


- Clynelish 1990, 13 år
- Glenlossie 1993, 11 år
- Glen Garioch 1993, 10 år pinot noir-finish

- Tobermory 1995, 9 år
- Isle of Jura 1989, ?
- Highland Park 1989, ? K&S Selection

- Springbank 'Cuvée', et bryllup mellem destillat fra 65 og 93

- Bruichladdich 1989, 14 år
- Caol Ila 1993, 11 år, chenin blanc-finish
- Caol Ila 1989, 14 år
- Laphroaig, 1988, ?


2 ½ time var sat af og det var lige i underkanten, hvis man gerne ville nå rundt i hele Skotland og samtidig gøre sine notater. Med andre ord, der skulle udvælges. Arrangementet var i øvrigt ganske glimrende. Et passende antal mennesker placeret ved små 5-mands borde. Et langbord til whiskyerne, hvor der var plads nok til at undersøge herlighederne og få et par ord med på vejen fra de 3 kyndige "butiksbestyrere". Mulighed for (mod et beskedent beløb) at smage på 4 rester fra whiskymessen, fx. Bruichladdich 20års destilleriaftapning og Highland Park 1967, 35 år (Jim McEwan's Celtic Heartlands).

Til slut blev der holdt auktion over slatterne, inklusive de føromtalte eksklusive dråber. En fornøjelig aften, jeg gerne ser gentaget med andre uafhængige aftappere.

Nu til selve whiskyerne:

Murray McDavids aftapninger er overvejende gode, dvs. en del af dem scorer i min bog 80-85 point, altså ikke fremragende men heller ikke ringe.

Aftenens smagningshøjdepunkt for mig var den sammensatte Springbank, der med sin pirrende, krydrede duft får smilet frem på læberne. I smagen blander en smule røg sig med varm fylde. Forestil jer et rum fyldt med glade mennesker - et selskab, der topper - sådan er stemningen af denne Springbank.

I den anden ende af registeret finder vi desværre Longmorn, der med sin parfumerede smag vækkede minder om forlængst glemte bourbon-whiskyer til live i mit indre (og jo, selvfølgelig kan der også laves god bourbon).
Den bourbonlagrede Glendronach var også en skuffende oplevelse. Duften er ellers herlig sprød, men smagen mangler i dén grad slagkraft. Det er som at blive svøbt ind i bløde, varme tæpper, hvilket er rart, hvis man vil sove, men det ville jeg ikke!

En interessant sammenligning fandt sted, da jeg testede Auchroisk'en og Mortlach'en, der begge er afsluttet på portvinsfade. Hvor Auchroisk duftede sødt af karamel og manglede tæft og finish, tilbød Mortlach en herlig, overraskende spicy powerduft. Der skete for alvor noget, da den kom ind i munden. Det var som mørke blomster, der folder sig ud i dybblå og violette nuancer (og nej, jeg havde ikke indtaget små, farvede piller først) En pudsig og god whisky.

Ja, det er en herlig whiskysæson for tiden. Lad os nyde det

Venlig hilsen
Lars Knudsen

Jeg var også til den store Murray McDavid smagning, og det var ret umuligt at komme igennem hele programmet.

Overordnet vil jeg sige, at det var en blandet oplevelse. Der var nogen gode ting, hvor netop Springbank'en skal fremhæves. Det var da en helt utrolig blanding de havde fået lavet mellem 65 og 93. Normalt bryder jeg mig ikke engang om Springbank, men jeg skyndte mig simpelthen at købe den eneste flaske de havde medbragt. Mine notater til denne whisky siger "Sjov olieret duft, træ, mildt tørvet (eller er det bedrag). Minder om Abelour A'bunadh men mere helstøbt, middeltør. Lang, lang eftersmag. Kompleks! Lidt bourboun fad (vanilie) i næsen."

Ellers synes jeg Auchentoshan imponerede rimelig meget af en lowland, og jeg høstede da også en slant senere under auktionen. Jeg synes bestemt den var mere interessant end den Rosebank de serverede (selv om jeg godt kunne høre, at Rosebank'en var det helt hotte).

MM's Bruichladdich imponerede mig også ret meget. Den holdt rimelig godt stand selv mod mange af de andre whiskies, der var på programmet. Den smagte rimelig meget som det andet Laddie jeg har prøvet.

Jeg kendte i forvejen deres Laphroaig, som jeg også ejer, og det er en udmærket dram med den røg og karakter, som man forbinder med denne whisky. Jeg havde tidligere prøvet deres Highland Park, og jeg vil karakterisere det som en rigtig indbydende dram med typisk tørvet karakter, men som jeg også husker som knap så sød og karamelagtig i forhold til HP standardaftapningerne - den var mere Old Man of Hoy på den måde.

Derudover prøvede jeg en del af de mere lette whiskies, men det var desværre her mit lidt blandede indtryk kom frem. Tobermory'en burde efter min mening aldrig være kommet på flaske, og Glenlossie'n var heller ikke meget bedre, og efter hvad folk sagde om Glen Morey'en skulle der heller ikke være meget at komme efter der. Normalt kan jeg ellers godt lide whiskies, der har grøn frugt, umoden melon osv. i smagen, men disse whiskies var for ubalancerede efter min mening. Men det er vel i princippet straffen, som de uafhængige aftappere sommetider regner ned over os?!

Min oplevelse med whisky på Syrah fade (Dufftown) var heller ikke god. Jeg brød mig ikke om det tydelige syrah præg.

Til allersidst havde jeg alt for travlt, men jeg blev faktisk - og UNDERLIGT NOK - ikke alt for imponeret over Caol Ila'erne. Jeg elsker røget whisky, så det undrer mig, især fordi jeg har haft mange rigtig gode oplevelser netop med Caol Ila. Måske havde jeg lidt for travlt, og det er ikke det optimale måde at drikke whisky på.

I super enden af skalaen var der slanterne fra eksklusivbaren fra messen. Faktisk var det de to Laddies på hhv. 20 år og fra 1973, som jeg kastede mig først over. 20'ren var ganske udmærket, fyldig, masser af træsplinter og en tør og laaang eftersmag og en kun lidt maltet næse. Men jeg må sige at 1973'eren slog benene helt og aldeles væk under mig. Den havde det der sjove "stik" i spritten, som jeg har prøvet før med Laddies, og det gav et strejf af ungdommelighed i en ellers aldrende whisky. Derefter kom frugten og den der lidt "tutti-frutti" tone, derefter svesker og kraftigt fadpræg, brændte mandler. Synd og skam der ikke var mere tilbage, da jeg vandt auktionen til sidst

--Vad