Indtryk fra messen '04

More
19 years 5 months ago #2083 by MacLars
Så er jeg atter tilbage på pinden efter at ha' været til whiskymesse. Det umiddelbare indtryk er at der var rigtig god plads i de brambrupdam-hallen, hvilket medførte rigtigt gode muligheder for at få sig en snak med whisky-"udstillerne", og andre besøgende der faldt over vores "sponsor"-tshirts med whiskynyt.dk-adressen. Jeg var til 2 masterclasses, springbank og Macallan-fine-oak.

Det var nogen fremragende masterclasses (hver for sig), mere herom senere når dagens indtryk har "sat" sig.

Det var godt at se at de 2 masterclasses jeg var med til var booket op til (næsten) sidste plads - og alt i alt fik jeg det indtryk at messen var velbesøgt, uden at det ikke var til at komme til hos standende - folk var gode til at trække sig tilbage når de havde fået en snak og en dram.

Det negative jeg vil sige om messen er at det tog enormt lang tid at komme ind i hallerne, vi nåede først ind omkring 9.30 tiden, selvom dørene åbnede 9.00. Det må helt klart kunne gøres bedre, ellers er man nødt til at skaffe VIP billetter hvor der ingen kø var overhovedet.

MacLars

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago - 19 years 5 months ago #2092 by jones
Replied by jones on topic Indtryk fra messen '04
Vi var kun 8 mand til Gordon & MacPhail Masterclass om formiddagen, en skam da der blev budt på en varieret, fornem whiskyoplevelse.

Med 14.000 fade på lager har Gordon & MacPhail også de bedste forudsætninger i forhold til andre uafhængige som må nøjes med de fade der "falder af lastbilen" på vej til blenderne.

Nedenstående blev indtaget efter tre timer på messen, så jeg vil afstå fra specificerede smagsnoter.

Benromach 40%, 80% sherryfade, 20% bourbon, 10 milliontedele fenol, 5-6 år, men uden aldersangivelse.

Lochside dest. 1991, 13 år, 43%, 2. gangs bourbonfade. Destilleriet i Montrose syd for Aberdeen lukkede i 1993 og er en sjælden single malt. Et herligt bekendtskab.

Benrinnes 30 år dest. 1974, aft september 2004, 46%, Juuls eksklusiv. Præcist hvad man forventer efter 30 år på 1. gang sherryfad, tyk sherry og massivt træ. Jeg elsker den slags.

Benromach 21 år, 45%, 1. gang sherryfade, afsluttet med 1/2 år på ungarsk Tokay hvidvinsfade. Tokay-vinen klæder whiskyen på en sær måde med helt nye smagselementer.

Ardbeg 1994, 10 år, Jeg får nok smæk af Ardbeg-fans, men jeg synes at den her er sjovere end den "rigtige" 10-års.

Endnu en gang en skrigende skam at flere ikke tog sig tid til denne Masterclass.

Al Jones
Last edit: 19 years 5 months ago by jones.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2093 by Duffer
Replied by Duffer on topic Indtryk fra messen '04
jones,

Endnu en gang en skrigende skam at flere ikke tog sig tid til denne Masterclass.


Næste år har jeg planer om at deltage i Masterclass.
Udvalget er efter min mening tilstrækkeligt på messen generelt.
Men skal man have de store oplevelser - udover de sædvanlige - skal man deltage på Masterclass.
Under selve messen vil der naturligvis være en del gengangere og en del "standard" whisky og det er fint.
Men skal man forsøge at "komme videre" er MC et af nøgleordene.
Det var i hvert fald den røde tråd for mig dette år.

"A fool and his money are soon parted"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2096 by karlejnar
Replied by karlejnar on topic Indtryk fra messen '04
Hvordan var de forskellige masterclasses ellers besøgt?

Springbank om formiddagen havde fuldt hus.
Det var min eneste, jeg havde fravalgt Gordon & MacPhail, måske en forkert beslutning?

Jeg kan helt klart anbefale andre at deltage i masterclass, en enkelt skulle der være tid til, og ja der bliver mindre tid nede på standene, men totaloplevelsen bliver så meget desto større.

På det "negative" kan jeg tilslutte mig Lars. Hvad med at lukke dørene op ½ time før. Men vent med at udskænke til kl. 9. Dernæst blev jeg lidt skuffet over, at udstillerne, som med et fælles trylleslag, gemte flaskerne af vejen 10 minutter før lukketid.
Resultat: Du har betalt for 5 timers messe, men får 4 timer og 20 minutter!

Jeg synes, man skulle overveje én "session", som varer hele dagen, og så hæve billetprisen. Det ville give en meget roligere afvikling for alle, og rigeligt med tid til at deltage i flere masterclasses.
Ellers skulle man afholde masterclasses udenfor programmet. Dvs "formiddagsholdet" kan gå til masterclasses om eftermiddagen og vica versa.

Slainte
Karl Ejnar

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2097 by MacChristensen
Hejsa

nu har jeg været på messen de foregående 3 år, hvor jeg kun har været det om eftermiddagen, så må jeg ærligt tilstå, at jeg var lidt skeptisk pga for mange folk, folk der troede de var på den lokale bar, udstillere der ikke rigtigt havde tid til at snakke pga de har for travt etc etc. Men jeg må da tilstå min skepsis blev gjort til skamme, efter formiddagsbesøget igår - jamen det var jo ikke mindre end kanon - der var ikke ret mange folk, ingen der var totalt bacardi, og sidst men slet ikke mindst - udstillerne havde tid til at snakke... Specielt hos MacY ved folkene fra BenRiach fik jeg lang og meget god snak om den gamle Benriach contra den nye og fadudvælgelse osv osv osv

Og jaja Al, Karlejnar m. fl., jeg skal NOK få sat et billed på istedet for billedet af Ardbeg..... :wink:

Når - jeg må igang med at pakke - flyver jo en uge til Baku / Azerbaijan iaften......

Hyg jer

Slainte,
Jesper

Ps - Al, du havde godtnok ret - det var noget af en RØG-bombe af en Clynelish de havde ved Qualityworld - hold da op....... :wink:

Slainte,
Jesper

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2098 by stig
Replied by stig on topic Indtryk fra messen '04

Jeg synes, man skulle overveje én "session", som varer hele dagen, og så hæve billetprisen. Det ville give en meget roligere afvikling for alle, og rigeligt med tid til at deltage i flere masterclasses.


Hvis pladsproblemet er løst, så kunne man vel godt gå tilbage til denne model, som jo også var den oprindelige.

Stig

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2101 by BigMac
Replied by BigMac on topic Indtryk fra messen '04
Hejsa....

Et par tilføjelser til Al's beskrivelse af GM's masterclass

Benromach Traditional var iflg. Michael Urqhuart 4år gammel - jeg synes det lover godt for fremtiden hvis de holder denne stil :-)

Benromach Tokay finish - En lækker whisky, synes jeg... meget sød på grænsen til en dessertvin, vil nogen måske mene. Den skulle faktisk have været lagret 12 mdr. på Tokayfade, men blve taget af efter kun 6, da man fandt ud af hvor kraftig indflydelse fadene havde. Den kommer først på markedet i løbet af denne måned og kun i et oplag på ca. 2000 flasker - og der kommer sikkert ikke flere! Tokay-finish'en var iflg. Michael Urqhuart kun ment som et eksperiment, men et meget vellykket et hvis i spørger mig.

Lochside var som Al også skiver et herligt bekendtskab - synd den ikke er mere udbredt - og lukket :-/

Benrinnes - ja, sådan en måtte jeg bare have med hjem. Destilleret 2 ½ gang og massiv sherry og eg. Liquid silk ;-)

Ardbeg 10 synes jeg dog er bedst i sin traditionelle udformning - Den fortjener at kunne levere det punch som den gør. :-)

Messen generelt havde godt at at komme i en større hal. Der var desværre - som sædvanligt - for mange der tror de er på bar og bliver stående ved standen i stedet for at få deres smagsprøve og så træde et par skridt tilbage.

Åh jo...og så var forplejningen da elendig - en tør hakkebøf og et par pøller var havd det kunne blive til...men det var jo selvfølgelig heller ikke maden vi kom for....

/BigMac

So many malts - so little time...

themaltdesk.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2102 by Duffer
Replied by Duffer on topic Indtryk fra messen '04
BigMac, skrev

Der var desværre - som sædvanligt - for mange der tror de er på bar og bliver stående ved standen i stedet for at få deres smagsprøve og så træde et par skridt tilbage.


Det er hørt.
Man skulle til tider nærmest kæmpe sig frem.
Én gang omkring klokken 13.30 stod jeg ved K&S med pengesedler i hånden.
10 minutter senere lykkedes det mig at komme til en handel.
Foran stod et par mænd, lettere beruset, og diskutere computerprogrammer.
Irriterende, men desværre nok uundgåeligt.

"A fool and his money are soon parted"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2103 by MacChristensen
[quote="MacAll
Én gang omkring klokken 13.30 stod jeg ved K&S med pengesedler i hånden. 10 minutter senere lykkedes det mig at komme til en handel.
Foran stod et par mænd, lettere beruset, og diskutere computerprogrammer. Irriterende, men desværre nok uundgåeligt.[/quote]

Ja okay - den sidste halve time kan jeg ikke udtale mig om hvordan det var i Hal 1, for den tilbragte jeg i Hal 2 i selskab med en håndrullet cigar og en 25 år gammel cognac... :wink:

Slainte,
Jesper

Slainte,
Jesper

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2107 by BigMac
Replied by BigMac on topic Indtryk fra messen '04
Hejsa...

I tråden "fancy a whisky" nævnes Macallan Fine Oak Masterclass'en.
Jeg har fået genfortalt af en bekendt hvis ord jeg tager for gode varer og derfor måske noget subjektivt at der ikke var noget masterclass over den - det var een lang salgstale for Fine Oak og foredragsholderen ikke kunne svare på noget som helst! Min "kontakt" gik oven i købet derfra før tiden fordi det var så amatøragtigt...

men flg. nåede han dog at få med derfra:

Macallan som vi kender den idag er en historie blot, hvis man bor Mainland Europe.
Den vil fremover kun sælges US, UK og fjernøsten. Vi andre må nøjes med Fine Oak serien. Andre der har hørt dette og også synes det var een lang salgstale for Fine Oak?
...og whisky'en var heller ikke noget specielt, mente han...

Andre der har haft samme oplevelse??

Jeg laver lige en seperart tråd der hedder Macallan Masterclass til dette spørgsmål også.

/BigMac

So many malts - so little time...

themaltdesk.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2116 by MacLars
Replied by MacLars on topic Indtryk fra messen '04

Ps - Al, du havde godtnok ret - det var noget af en RØG-bombe af en Clynelish de havde ved Qualityworld - hold da op.......


Hos Qualityworld blev der godt nok serveret nogen aftapninger af bedste kaliber. En af de allerbedste jeg smagte i lørdags må nok være The Bottlers - Brora 1991 19y 61%, jamen den var jo helt fantastik! (og stod lige ved siden af Clynelish-flasken). Jeg har i hvert fald konstateret der står alt for lidt Brora i mit skab.

Andre helt fantastiske aftapninger jeg smagte (også hos Qualityworld - nåede desværre ikke så langt rundt i hallerne, ½ time ventetid ved indgangen, 2 masterclasses af 1 time, og en lang snak hos Macmyra og MacY, og "lukning" 10 min. før tid...ja, så er tiden ved at være gået, næste år skal der heldags-billetter til, ingen tvivl om det!). Nå...vi havde jo været til Springbank-masterclass og havde ikke fået nok af deres fremragende produkt, så da vi spottede

Berrys Own Springbank 1968 35y 46%
Dun Bheagan Springbank 1969 35% 50%
Adelphi Springbank 1970 33y 54.4%

Så skulle vi jo selvfølgelig smage, alle 3 var fremragende, Adelphi fandt vi dog lidt lukket, og var lige ved at vælge Dun Bheagan som favoritten blandt de 3. Men vi vendte så lige tilbage til Adelphi'en, som vi havde fået varmet igennem efterhånden, og så åbnede den sig, jamen dog, så var den jo helt klar på top-1 på dagen. Jeg kan i hvert fald konstatere at der står alt for lidt Springbank i mit skab.

Min top-3 jeg smagte på whiskymessen er

1. Adelphi Springbank 1970 33y 54.4%
2. The Bottlers - Brora 1991 19y 61%
3. Hazelburn fadprøve 7 års (Springbank masterclass)

Pga. at tiden arbejde imod os nåede vi aldrig ud af Hal-1 og se hvad der fx. skete i hal 2. (altså...bortset fra lige at være til masterclass)

MacLars

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2117 by jones
Replied by jones on topic Indtryk fra messen '04
Lars dog,

Det ville være ikke så lidt af en sensation hvis vi havde smagt på en Brora fra 1991 af den simple grund at destilleriet ophørte i 1983!

Der står godt nok 1991 i programmet, men informationerne er taget fra Qualityworlds prisliste hvor der er en trykfejl.

Den pågældende flaske The Bottlers Brora er en 19-års på 61,0% fra 1981.

Når vi nu er i gang, så var The Bottlers Clynelish heller ikke den flaske som er anført i programmet (1984, 58,5%). Vi blev i stedet budt på en 21-års fra 1979 på 62,3%.

Qualityworld stod ganske rigtigt for den mest eksklusive fri bar afdeling helt nede på hjørnet med specielle flasker fra Dewar Rattray, The Bottlers, Adelphi, Norse Cask Selection, Berry Bros, m.f.l

Deres Springbank triple mod betaling var også spændende. Jeg ville nok foretrække Dun Bheagan for en bedre balance mellem destillerikarakter og fad/sherry påvirkning.

Jeg brugte også en del tid i Mac-Y betalingsafdeling, lidt overlegent døbt Supremacy Bar og suverænt bestyret af Martin Makvardsen.

Al Jones

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2118 by Duffer
Replied by Duffer on topic Indtryk fra messen '04
MacLars,

lukning" 10 min. før tid...

Jeg hørte faktisk en kontrollør sige til en standmedarbejder;
"Vi lukker ned for udskænkningen 13.45".
Da der var en gæst der prøvede at kommentere at han troede der var åbent til klokken 14.00, sagde standmedarbejderen - "Det er nok fordi folk gerne vil have noget at spise".

Kunne man måske lukke folk ind 8.45, starte udskænkningen klokken 9.00, udskænke til klokken 14 og genåbne klokken 15.30...?
Jeg nåede stort set det jeg skulle, men har betalt for 5 timer - ikke 4 ½ time.

Iøvrigt var der kun to kontrollører i døren til at lukke folk ind og det gik ikke alt for hurtigt.
(Udtalelse på baggrund af 21 års erfaring som dørmand på diskoteker og spillesteder)

Dette var et forsøg på konstruktiv kritik, i håb om det bliver bedre næste gang. :D

"A fool and his money are soon parted"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2119 by MacLars
Replied by MacLars on topic Indtryk fra messen '04
Hovsada...og ligepræcis 1981/1991 stod vi og snakkede med smagsuddelleren om...jaja...og 19 år siden 1991, tiden går hurtigt!

Det er jo mandag morgen, så cut/paste er ikke altid lige godt ;) Beklager...

Hos Flemming/DMWA i Juuls standen fik vi os en 1978 Balmenach (21 års) 61,7 % Chieftains Choice, bestemt ikke nogen dårlig whisky, meget tæt på at nå ind i min top-3 liste.

Desværre var Supremacy-baren lukket da vi nåede derhen kl. 13:51....

MacLars

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2120 by dmwa
Replied by dmwa on topic Indtryk fra messen '04
Mit umiddelbare indtry af Whiskymessen 2004 er meget mere positivt end andre år - det skyldes til dels mange af ovenstående oplevelser;

- Der var mere plads
- Deltagerne tager nu også i større stil MasterClasses til sig - Mackmyra havde også stort set fuldt hus til deres, Springbank var også mere end fuldt besat, G&M - vel, besøgt men ikke fuldt - og så kan jeg forstå, at Macallan var lidt af et "flop"??? Hvis det var en dansker - altså ikke én fra destilleriet, der holdt masterclassen - ville jeg heller ikke kalde det en Masterclass - men en introduktion til "Macallan af XX fra firma XX" - det bør Whiskymessens arrangører fremover være opmærksomme på

- Deltagerne var MEGET mere søgende - jeg stod på Juuls - og der var MEGET langt imellem "useriøse" der ikke var interesseret i, hvad de nu fik i glasset - ligesom I var meget interesseret i at få en historie om destillerierne, produktion etc også - Hatten af for det!!! Det har vi til tider savnet - bag disken.

- der var tid til at snakke - især om formiddagen, hvor deltagerne dels er mere "hardcore" - mens deltagerne om eftermiddagen var en god blanding af førstegangsbesøgende og "hardcore". Om formiddagen var der jo cirka 40% færre i hallerne end om eftermiddagen.

- På minussiden - jeg mener personligt stadig, at "konceptet" med at det er importørerne, der er standholdere, er forkert. Whiskymessen burde tistræbe, at det er destillerierne, der kommer til Whiskymessen - ikke "kun" som besøgende på forhandlerstande. Jeg er overbevist om, at det ville give en endnu bedre oplevelse for de besøgende - og vi burde også kunne få en endnu bredere og "friskere" oplevelse. En meget stor del af de flasker, der i dag bliver udskænket på Whiskymessen er fra uafhængige aftappere - ikke at der er noget galt i det overhovedet - men det er måske et "sygdomstegn"???

- Hvis man fra deltagerne kan begynde at fokusere på, at man skal stå 30 minutter i kø, før man kommer ind - og at man stopper udskænkning 10 minutter før publikum skal være ude - så er det vel også fordi, at NBO-Gruppen er ved at være der, hvor Whiskymessen er RIGTIG godt??? Køen op til åbning bure være et logistik problem, der nemt kan løses - at udskænkningen slutter 10 minutter før lukketid skyldes, at udstillerne i pausen på 60 minutter lige skal have lov til at koble af, få noget frokost etc. Det er der altså ikke tid til, hvis man skænker ud til kl. 14.00 - 14.05 - for der går altså også lige en 10-15 minutter inden de sidste gæster er ude af hallen - og standene kan forlades. Alternativt skal pausen blot gøres f.eks. 30 minutter længere - men igen - det er reelt kun et praktisk problem, som NBO-Gruppen kan analysere på - eller få trykt i programmet, at udskænkning slutter 15 minutter før messen lukker.

Men lad os få en masse idéer frem, som NBO-Gruppen kan arbejde videre med - nu har de jo et helt år, til den næste "rene" whiskymesse løber af stablen i København - og lad os så se, om den kommer til Kolding (eller andet sted i Jylland) igen i 2006.

Spiritusmesse i Århus - undskyld mig, men det er jo ikke det samme!!! Og en grim tanke slår mig - hvis det bliver en kanonsucces - bliver det så på bekostning af Whiskymessen???

Men alt andet lige - så har undertegnede nu også ment, at Danmark er for lille til 2 whiskmesser om året - hvis kvaliteten blot er god nok - så skal folk nok komme - også over Storebælt (i den ene eller anden retning) - det viste de svenskere, der var en del af på Whiskymessen 2004!

Slainthe

DANSK MALTWHISKY AKADEMI

Flemming Gerhardt-Pedersen

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago - 19 years 5 months ago #2122 by stig
Replied by stig on topic Indtryk fra messen '04

at udskænkningen slutter 10 minutter før lukketid skyldes, at udstillerne i pausen på 60 minutter lige skal have lov til at koble af, få noget frokost etc. Det er der altså ikke tid til, hvis man skænker ud til kl. 14.00 - 14.05 - for der går altså også lige en 10-15 minutter inden de sidste gæster er ude af hallen - og standene kan forlades.


Dette er vel også et logistisk problem, som udstillerne selv kan være herre over.
Jeg har selv udstillet på messen flere gange og dette problem er gangske enkelt løst ved at sørge for god bemanding og indlægning af frokostpauser på passende tidspunkter. De lukkede vel ikke for salget 10 minutter i!

Stig
Last edit: 19 years 5 months ago by stig.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2123 by jones
Replied by jones on topic Indtryk fra messen '04
Indtil videre prøver jeg at forholde mig positivt afventende til spiritusmessen (helt bortset fra den egoistiske fordel som ligger i at den første i Århus bliver en 15 minutters bybustur for mig).

Det bredere koncept kan betyde deltagelse af flere vin/spiritusimportører som ikke synes de har whisky nok til en ren whiskymesse.

Hvis whisky-delen ikke påvirkes negativt - og måske endda øges lidt, så kan jeg sagtens se bort fra det andet og glæde mig over at NBO får basis for bedre, større messer med flere potentielle udstillere og flere besøgende til et bredere koncept.

I Kolding kom jeg ikke i nærheden af cognac'en. Jeg kom faktisk slet ikke i Hal 2.

Det kan godt være at Danmark er for lille til 2 whiskymesser, men måske ikke 2 spritusmesser?


Med krydsede fingre og kryds i kalenderen,

Al Jones

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2124 by dmwa
Replied by dmwa on topic Indtryk fra messen '04

De lukkede vel ikke for salget 10 minutter i!


Det ved jeg ikke - for 3 af os gik 10 minutter i lukketid - for at kunne være tilbage 15 minutter før genåbning - der skal jo trods alt ryddes op, stilles an etc.

Man skal vel ikke være dobbelt personle i 15 minutter for at løse dette "problem"? Det lyder måske hårdt - men vi møder jo før åbning - og slutter først 2130 - 2230, når alt er pakket ned - må vi ikke få en times pause i løbet af dagen???

Danmark er givet ikke for lille til 2 spiritusmesser om året, men det falder jo "blot" udenfor Dansk Maltwhisky Akademi ´s "kæphest" / arebjdsområde.....

Slainthe

Flemming

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2126 by karlejnar
Replied by karlejnar on topic Indtryk fra messen '04
Nej - de lukkede ikke for salget, det fortsatte til kl.14. Og på Juuls var der udskænkning mod betaling af diverse Cadenhead.

Men undskyld mig, hvis jeg lyder lidt smålig fordi jeg synes, besøgende skal have det, de har betalt for. Hvis åbningstiden er kl. 9 til kl. 14, så har man betalt for det. Så må logistikproblemerne altså klares på anden vis.

Om det betyder at der sættes flere dørmænd ind, åbning af dørene før tiden, forlængelse af pausen, osv. må være op til arrangørene.

Men mit generelle indtryk efter 3 messer, er at det virker lidt forjaget med 2 x 5 timer.
Så jeg vil stadig foreslå, at gå tilbage til én session, og så evt. hæve billetprisen.
Jeg forstod på Stig's kommentar tidligere, at argumentet for opdeling var pladsmangel. Så med de nye rammer, ser jeg frem til whiskymessen 2006 i Kolding - med én session fra kl.9 til kl. 19.

Slainte
Karl Ejnar

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2127 by jones
Replied by jones on topic Indtryk fra messen '04
kl. 9 - 19?

Godt nok er vi nogle rå drenge, Karl Ejnar, men alligevel...

At udskænkning slutter 15 minutter før lukketid er vel forståelig. Restauranter lukker gerne køkkenet en time til halvanden før man bliver smidt ud. Det motiverer også gæsterne til at søge mod udgangen i ro og orden.

Men det er rigtigt at det burde varsles tydeligt på hjemmesiden, i programmet og ved skiltning på stedet.

Klagepunktet er vel et eller andet sted bagvendt ros til arrangementet. Det er så spændende og sjovt at vi vil have det hele med.

Det med morgenkøen synes jeg er et mere reelt problem, men en god løsning er svært at få øje på. Det er i hvert fald lidt til grin at have os gående rundt i lokalet 15-30 minutter før der sker noget.

Jeg kan anbefale medlemskab af messens VIP Club. Jeg stod ud af bussen kl. 9:00, tog VIP indgangen og var i Hal 1 kl. 9:02. Udover at man på den måde får en halv time mere messe (!), så kunne man hurtigt tjene pengene hjem igen med gratis garderobe, gratis Mackmyra Masterclass, 25% rabat i Eksklusivbaren, m.m.

Kortet gælder for to messer og giver også rabat hos diverse forhandlere.

Til gengæld slap I andre for forvirring omkring salg af billetter til Masterclasses. Som den første i køen, måtte jeg forklare personalet at der var forskel på formiddag og eftermiddag, fortælle dem priserne og låne dem kuglepen!

Spiritusmessen i Århus i marts (som vi vel kan regne for en whiskymesse med mere) kører over to dage. Det fremgår ikke af hjemmesiden, men jeg håber de tilbyder en to-dags billet. En aften og nat til at dampe af er ikke at kimse af.

Al Jones

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2137 by karlejnar
Replied by karlejnar on topic Indtryk fra messen '04
Ja OK - tog måske munden lidt for fuld. Men Oslo whisky festival kører lørdag 30/10 kl. 12-19 dvs 7 timer. Søndag 31/10 er dog reduceret med 2 timer til kl 13-18. Men billetprisen er ens begge dage nkr 250,- incl. 10 "poletter", nosing glas, mm.

Det bliver spændende at se, hvordan deres forsøg med poletter kommer til at gå.

I den anden grøft har vi f.eks festivalen i Leiden i Holland med sessions á 4 timer til ca. 300,- incl. glencairn glas og "fri bar" (og gratis vand ;-) )

Og endnu kortere. Pot Still festival i Leusden i Holland med 2 dage á 2 sessions á 3 timer á ca. 185,-


Slàinte
Karl Ejnar
PS: Hvor lange er sessions ved britiske festivaler, f.eks. Whisky Live?

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

  • redlich
  • Visitor
  • Visitor
19 years 5 months ago #2138 by redlich
Replied by redlich on topic Indtryk fra messen '04
Whiskyfair i Limburg kan man vel også sige er i den ene grøft.
Lørdag 11 - 19, pris 6€ incl glas
Søndag 10 - 19, pris 6€ incl glas
Dette er dog stadig ALT for kort tid, på grund af det enorme udvalg af interessante whisky og personligheder.

Slainthe
Michael

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2139 by karlejnar
Replied by karlejnar on topic Indtryk fra messen '04
Hej Michael - dvs 8 hhv. 9 timer for 45,-?

Det er godtnok billigt - men betaler man så derudover for dram'ene, eller hva'?

Jeg er enig i, at det er kort tid, og så gerne 10-timers messe. Ikke for at smage mange flere whiskies, men for at få tid til i ro og mag, at sludre med andre entusiaster og folk fra branchen. Samt at have god tid til masterclasses. Jeg synes altid, vi får startet stille og roligt, og ender med at skulle "skylle" de sidste malts ned i en fart, så de slet ikke får lov til at åbne sig. 1 ½ til 2 timer er ikke for meget til en god masterclass.

Her er forøvrigt endnu et lille hip til arrangørerne. Hvis der var glas nok, dvs. et til hver malt på m.c., så kunne de være hældt op på forhånd, og havde dermed tid til at åbne sig.

Slàinte
Karl Ejnar

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

  • redlich
  • Visitor
  • Visitor
19 years 5 months ago #2141 by redlich
Replied by redlich on topic Indtryk fra messen '04
Ja, det er meget billigt.

Man betaler lidt for de fleste smagsprøver, fra 1€ og op.
Den dyreste jeg betalte for, var 45€ for 2 cl Black Bowmore.

I Limburg er der mulighed for at smage alle de flasker som man normalt kun går og drømmer om.

Slainthe
Michael

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2143 by karlejnar
Replied by karlejnar on topic Indtryk fra messen '04
Redlich skrev:

I Limburg er der mulighed for at smage alle de flasker som man normalt kun går og drømmer om.


Lyder som noget, man burde prøve engang. Det bliver godtnok til mange flasker ;-)

Slàinte
Karl Ejnar

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

  • redlich
  • Visitor
  • Visitor
19 years 5 months ago #2144 by redlich
Replied by redlich on topic Indtryk fra messen '04
Det kan kun anbefales fra min side.

Jeg regner med at tage afsted igen i april, det er 'kun' ca. 5-6 timers kørsel fra den danske grænse.

De holder som regel også nogen virkelig hyggelige middage om aftenen, med god mad og whisky.

Michael

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2145 by nikoceci
Replied by nikoceci on topic Indtryk fra messen '04
jones\n

Vi var kun 8 mand til Gordon & MacPhail Masterclass om formiddagen,

Ja, det var godt nok ikke mange. Jeg var der kun om eftermiddagen og ville utroligt gerne have deltaget i Gordon & MacPhail's Masterclass, men det var desværre ikke muligt, da jeg i stedet for prioriterede Springsbank's Masterclass. Sidstnævnte var utroligt godt :P

Herudover deltog jeg i Macallan's Masterclass, som desværre faldt ud på den anden side af tilfredshedsskalaen. Hold da kæft for en gang salgsfis :evil: Jeg havde næsten ondt af manden, som jo blot gjorde det han er god til - nemlig at markedsføre produktet. Jeg tager i hvert ikke til et Masterclass for at høre om, at man har nydesignet såvel flasken som flaskens emballage, hvoraf sidstnævnte har fået en eller anden glimmereffekt. Efter næsten en times salgslir havde jeg drukket de 4 smagsprøver og var efterhånden blevet så irriteret, at jeg forlod lokalet og faktisk først her begyndte han at snakke lidt om selve whiskyen, som han dog indledningsvis havde gjort opmærksom på ikke at have den store forstand på. Jeg var i øvrigt langt fra den første, som forlod lokalet.

Macallan burde nok have tænkt lidt mere over, hvem målgruppen er på en whiskymesse, inden man får en dansk marketingmand til at holde et Masterclass. Det var ganske enkelt langt fra acceptabelt :(

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2152 by LochLading
Replied by LochLading on topic Indtryk fra messen '04
Jeg vil bare lige henvise til messe programmet side 28. Der står udskænkningen
stopper 15 min. før messen lukker.
vh. Henrik :wink:

Whisky skal drikkes, det er jo ikke frimærker.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 5 months ago #2154 by karlejnar
Replied by karlejnar on topic Indtryk fra messen '04
LochLading skrev:

Jeg vil bare lige henvise til messe programmet side 28. Der står udskænkningen
stopper 15 min. før messen lukker


OK - det havde jeg ikke fået øje på - men indrømmer at mit fokus nok var helt andre steder i programmet ;-)

Jeg mener dog stadig, at en 4 ½ times session er og bliver en forjaget affære. Én lang session ville give et meget roligere forløb uden stress og jag, for at nå det hele.

Personligt ville jeg godt betale lidt mere for en heldagsmesse.

Redlich skrev:

Jeg regner med at tage afsted igen i april, det er 'kun' ca. 5-6 timers kørsel fra den danske grænse


Har du chauffør på, eller overnatter du dernede? Det lyder ellers spændende, og som noget man bør prioritere højt i kalenderen.

Slàinte
Karl Ejnar

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

  • redlich
  • Visitor
  • Visitor
19 years 5 months ago #2158 by redlich
Replied by redlich on topic Indtryk fra messen '04

-- Snip --
Har du chauffør på, eller overnatter du dernede? Det lyder ellers spændende, og som noget man bør prioritere højt i kalenderen.
-- Snip --


Vi overnatter dernede, fre/lør/søn uden søvn er lige i overkanten for mig ;) Der er glimrende og forholdsvis billige hoteller dernede.
I år var vi 6 personer i 2 biler fra Sjælland/Falster der kørte derned natten til lørdag, og hjem igen søndag.

Det kunne jo godt tænkes at vi bliver lidt flere til næste år, så måske leje/låne en lille bus for hyggens skyld :)

Slainthe
Michael

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.406 seconds