Whisky show noter 3: Masterclasses

More
14 years 5 months ago #19220 by jones
I modsætning til alle andre messer, så afsætter The Whisky Show rimelig tid til hver Masterclass, så man ikke føler sig tvunget til at sluge god whisky i et opskruet tempo. Der var afsat syv kvarter til de ni Port Ellens og fem kvarter til smagninger med 5-6 glas.


Glenlivet Cellar Collection Masterclass
Vores vært fortalte at det kun var anden gang nogensinde at fem aftapninger fra Cellar Collection havde været på samme smagning, så vi følte os behørigt beæret. Første gang var for resten på Cragellachie Hotel i 2005.

Glenlivet leverer 40% af produktionen til USA og bruger 10 millioner liter vand per uge (!) til at producere 6 millioner liter whisky årligt. Så skal man ikke være ked af det, hvis det regner mens man opholder sig i Skotland.

Smagningen bød på:
30 Year Old American Oak Finish, lanceret september 2001
1973, forsmag på en aftapning som udsendes sidst på året med 1.000 flasker prissat til ca. £750
1972, 52,3%, lanceret 24. august 2005
1969, 50,8%, lanceret 2006, 1.000 flasker, £500
1964, 45,1%, 1824 flasker, £1.000

Glenlivet er jo en mild og medgørlig dram og høj alder rykker ikke meget ved det indtryk. Toppen med pæn afstand var 1964 med duft af læderinteriør fra en britisk luksusvogn efterfulgt af 1973 med en for destilleriet usædvanligt bidrag af røg.

Det var en udsøgt fornøjelse at sidde til bords med disse ellers utilgængelige (på flere måder) dram.


Glenfarclas Family Cask Masterclass
Med kun en halv times pause efter Glenlivet, gik vi ombord i Glenfarclas Family Cask. Serien, hvor George S. Grant har udvalgt et fad fra alle årgange fra 1952 "“ 1994, behøver vist ikke nærmere introduktion her.

Flere årgange har været så populære at de nu er på andet eller tredje fad. Nu hvor der har været tre 1952 aftapninger i serien, er der ikke mere whisky fra dette år på lager overhovedet. Planen er at indføre en 1995, så serien fremover bliver 1953 "“ 1995. Bortset fra 1952, 1979 og 1984 er alle fade ex-sherry.

Der er et enkelt 1952 fad tilbage, men indholdet er faldet "

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.338 seconds