Åbningsfest hos Skovgaard Vine.

More
14 years 11 months ago #18119 by st7
Hej
Var til åbningsfest i Slagelse i lørdags. Og de havde virkeligt gjort noget ud af det.
Over 200 forskellige vine, portvin, champagne, grønlandsk vodka og gin m.m. Der var nok til at gøre en rundtosset. :roll:
Stor lækker buffet med alverdens delikatesser, som blev nydt udendørs i højt solskin, hvor musikken også spillede 8)
Nå, jeg var jo mest kommet for at smage noget godt whisky.......så jeg fandt hurtigt vej til spiritusafdelingen hvor Gert fra QualityWorld stod for udskænkningen.
Smagte i rækkefølge i sæt af 3:

SÆT 1
Bladnoch 1992, Berry ´s Own Selection, 46% :) (Frisk sommerwhisky)
Glen Grant 1993, Berry ´s Own Selection, 53,8% (Super næse som smagen ikke helt kan leve op til. Måske den vil åbne sig med et par dråber vand. Må prøve det næste gang)
Bunnahabhain 1994 (rumfinish), Dun Bheagan, 46% (God finish, hvor rommen giver en dejlig sødme, uden at være dominerende)

SÆT 2
Linkwood 1996 (tokay finish), Dun Bheagan, 46% :D (MUMS, super finish. Bedst til prisen)
Ledaig 1997 (tokay finish), Dun Bheagan, 46% (Tør røg. Bedste unge Ledaig i lange tider)
Caol Ila 1998, Dun Bheagan, 46% (God, men kan bedre lide den 12 års OB ´er)

SÆT 3
Glenlivet 1978, Adelphi, 52,1% :D (MUMS min favorit - hold kæft den var god. Stor kompleksitet. Med denne aftapning er Adelphi rykket op i min top 3 over uafhængige aftappere. The Bottlers er stadig i top efterfulgt af Cadenhead og Adelphi)
Benrinnes 1985, The Bottlers, 60,2% (Sherrymonster. TB Teaninich Light)
Karuizawa Vintage 1986, 60,7% (Kraftig fadkaraktér med god balance. Top japaner)

SÆT 4
Port Ellen 1983, Norse Cask Selection, 58,6% :D (Super sherryfad, afdæmpet røg)
Strathclyde 1969 (37y Grainwhisky), Dewar Rattray, 54,4% (Bedste grainwhisky jeg har smagt. Blev bedre og bedre for hvert sip. Og jeg er normalt ikke den store Grain fan)
Caol Ila 1982, Berry ´s Own Selection, 46% (Synd den ikke var aftappet ved fadstyrke. Kunne ikke rigtig markere sig som showstopper efter så mange gode aftapninger)

Kl. 17.00 var arbejdsdagen over for Gert, og i stedet tog Henrik (Skovgaard Vine) over. Han stillede glædeligt butikkens egne aftapninger frem til fri udskænkning (nr. 1, 2 og 3 er dog udsolgt):
Single City Malt 4 - Edradour 1997, 46% (kun 60 fl.)
Single City Malt 5 - Clynelish 1992, 46% (kun 30 fl.)
Single City Malt 6 - Mortlach 1996, fadstyrke ca. 56% (kun 45 fl.)
Single City Malt 7 - Móin Leahm 2000 (Bowmore), 50% (kun 60 fl.)

Især den unge Bowmore var jeg helt vild med. Virkede meget ældre, og har på trods af sin "korte" tid i sherryfadet, allerede fået en flot mørk farve.
Den bedste "unge" Bowmore jeg nogensinde har smagt. Og jeg er normalt IKKE til Bowmore pga. de irriterende parfume/sæbe noter de ofte har. Men ikke denne. :D

Dagen sluttede ca. kl. 18.30 hvor jeg begyndte en "lang og ujævn" gåtur mod Slagelse St. Men med et stort smil på læben :mrgreen:

Skulle hilse fra Henrik, og oplyse at der stadig er 6 pladser tilbage til hans smagning (Røgdykkerkursus III) på torsdag. I kan læse mere her:
skovgaardvine.dk/product.asp?product=3953

Tillykke til Henrik med de flotte nye lokaler, og tak til Gert (QW) og Frank Jensen for nogle hyggelige timer.

Slainte Mhath
Søren, MWL

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 11 months ago #18130 by FrankJensen1
Det var en eftermiddag, hvor det ikke var tørsten der var udfordringen ;) .

Og må give Søren ret i, at Glenlivet '78 fra Adelphi og Strathclyde '69 var de bedste whisky'er, selvom der ikke var nogen direkte dårlige (nu var jeg ikke alle igennem, der skulle jo også være lidt plads til Rødvin og det andet)...

Det var der at man opdagede sit egentlige alhokolproblem... 2 hænder og kun en mund :P .

/Frank

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.199 seconds