Whiskymessen i Hadsten

More
15 years 4 weeks ago #17794 by Macdeffe
Her havde man muligheden for at smage en ret stor del af Juul's udvalg efter poletsystemet, hvor de fleste whisky kostede mellem 10 og 50 kr for 1 eller 2 cl

Allerede velkomstdrammen overraskede mig. 10yr Isle of Jura fra Chieftains. Isle of Jura er normalt et destilleri jeg går i en stor bue udenom, men det her var en ganske fremragende aftapning

På programmet var der ellers Juul's egne PING og Flying serier, masser af Gordon MacPhails aftapninger (inkl secret stills), Chieftains og destilleriene Arran, Springbank og Glencadam

Selv lavede jeg en lille Arran og Glencadam vertical smagning

Jeg smagte Arran 100 proof, bourbon single cask og sherry single cask. Den første var NAS og faldt ikke i min smag, men de to andre gjorde i den grad. Især bourbon cask

Jeg smagte 10 og 15års Glencadam. Nye aftapninger herfra på 46% og jeg jeg kunne bedste lide 10års versionen

Ellers var jeg ret imponeret over Chieftains. Især deres 28års Caperdonich der er noget af det bedste jeg har smagt længe, og jeg har da også reserveret en flaske. Det er ikke meget Caperdonich man ser men med den standard der bliver lagt for dagen (specielt de legendariske Platinum aftapninger) kan man kun håbe på at destilleriet genåbner

Der var også mulighed for at smage Cognac fra Pierre Ferrand og rom fra Plantation Rum serien, masser af japansk whisky samt også hollandsk, tysk og svensk whisky, men det nåede jeg desværre ikke

En god eftermiddag med et dejligt udvalg og der var masser af ting som egentlig gerne ville have smagt, men ikke nåede

Macdeffe

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 3 weeks ago #17811 by KimG
Replied by KimG on topic Whiskymessen i Hadsten
Det var klart et arrangement, der er værd at opsøge næste år igen.

Jeg morede mig også ved Caperdonich, der var et nyt navn for mit vedkommende. Ellers var mit bedste møde en Gordon & Macphails 1998 Caol Ila, der var stor og flot.

Elements of Islay var helt forrygende, AR1, CL1 og LP1 i stigende rækkefølge. Jeg endte dog med at købe AR1, da den smøg sig pænest og længst i min mund. Dagens skuffelse var for mit vedkommende en Rare Old Highland Park fra 1970. De havde gudhjælpemig vandet den ned til 43 procent... (ja, jeg opdagede det for sent, men det var for tidligt på dagen, så søvnen var ikke kommet helt ud af øjenkrogene ;-) )

Men sidste lørdag i marts 2010 er allerede reserveret til Whiskymesse samme sted næste år, og med denne omgang kan det kun love godt.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.139 seconds