Wednesday, 06. September 2017, 17:30 - 19:30
Hits : 527
by Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kære Danske Guardian of the Glenlivet,
Vi prøver lige igen...
Vi var måske lidt optimistiske i juni og troede, at det kølige vejr kunne lokke folk indenfor og smage på whisky. Sådan gik det ikke helt - men så prøver vi da bare igen.
For at forebygge en snigende vinterdepression, vil vi gerne byde dig og alle de andre flinke Guardians til et par eksklusive smagninger som afslutning på sommeren. Det er simpelthen en kopi af junismagningerne, som vi var nødt til at aflyse.
Vært på begge smagninger er Carsten Hering Nielsen, der er spiritusspecialist og whiskyskribent på Whisky & Rom Magasinet.
Programmet har naturligvis fokus på The Glenlivet - men vi begynder smagningen med to andre aftapninger som vi er sikre på vil interessere dig. Den første er den helt nye røgede version fra vores søsterdestilleri Scapa, på Orkney. Du vil helt eksklusivt få mulighed for at smage denne whisky før den officielt frigives til det danske marked til efteråret. Den anden flaske er Chivas Regal 18 års, der i år kan fejre 20-året for dens lancering i 1997. Vi smager den sammen med The Glenlivet 18 års og fortsætter derefter med yderligere fire herlige versioner af The Glenlivet, heriblandt er naturligvis aftenens hovedattraktion: den første officielle præsentation af dette års enkeltfadsaftapning til Skandinavien: The Glenlivet Craeg an Innean.
Programmet for de to smagninger ser ud som følger:
Scapa Glansa
Chivas Regal 18 års
The Glenlivet 18 års
The Glenlivet Creag an Innean Single Cask for Scandinavia 2017
The Glenlivet Nadurra First Fill
The Glenlivet Nadurra Peated Cask Finish
The Glenlivet Nadurra Oloroso
Efter smagningen byder vi på lidt yderligere godt til ganen i form af nogle udvalgte gourmetsnacks.
Som en af The Glenlivet Guardians kan du tilmelde dig selv og en gæst. Der er plads til et begrænset antal deltagere som angivet ovenfor, så det er efter først-til-mølle-princippet.
København:
Restaurant Ravage
Kongens Nytorv 16
1050 København K
Dato: Onsdag 6. september 2017
Tid: 17.30-19.30 (bemærk den tidlige start)
Pris: Kr. 300,- pr person.
Skriv navnene på dig selv og en eventuel gæst, og tilmeld dig ved at skrive til denne email-adresse:
- Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Snarest muligt efter tilmeldingen vil du modtage en mail med en bekræftelse af din tilmelding og detaljer om hvordan du betaler. Din tilmelding er først endelig, når vi har modtaget din betaling.
Location Restaurant Ravage