Akademi-rejse: tur-noter 7
Bruichladdich besøg

Ud på eftermiddagen torsdag den 18. september, nåede vi frem til Bruichladdich, som skulle blive sidste stop på Islay-delen af rejsen. Efter 8 års lukning blev Bruichladdich overtaget i 2001 for £7 millioner pund af den uafhængige aftapper Murray McDavid og har idag med 28 medarbejdere det største personale på et Islay destilleri.

Destillerichef Duncan McGillivray arbejdede på Bruichladdich i 22 år frem til lukningen i 1993. I forbindelse med genåbningen blev han hentet tilbage til øen fra en ingeniørstilling hos Volkswagen.

Duncan beklager straks at produktionen ligger stille, fordi alt disponibelt mandskab er flyttet over til den nye tappehal for at kunne følge med ordremængden. Produktionen har ligget stille siden sommerferien i juli og ventes først igang igen den 8. oktober. Man kan følge med på 8 webcams på www.bruichladdich.com .

Men mon ikke det langvarige produktionsstop snarere skyldes indkøringsvanskeligheder med det tappeanlæg som blev taget i brug i maj i år? Med egen tappehal kommer Bruichladdich med i den eksklusive kreds af destillerier som selv håndterer aftapningen. Klubbens andre medlemmer er Springbank og Glenfiddich. Tappehallen er opført udelukkende af destileriets egne medarbejdere, bortset fra de elektriske installationer.

Turen gennem det spøgelsesagtige tomme destilleri går hurtigt. Meget af det originale udstyr fra forrige århundrede er stadig på plads, incl. en Robert Boby kværn.

Der brygges på 7 tons malt 6 gange om ugen når destilleriet ellers er i gang. Der bruges støbejerns mashtun hentet fra Bunnahabhain og lave, flade, langhalsede stills som giver en let spiritus. Det ugentlige alkoholudbytte er ca. 18.000 liter.

Vi går ind i lagerbygningen med 25.500 fade. En del af disse er ”fremmede” fade som tilhører Murray McDavid og en del af Bruichladdich fadene ejes af privatpersoner som led i et tilbud som skulle skaffe kapital til det genopståede destilleri. Tilbuddet skulle egentlig være udløbet, men på grund af stor efterspørgsel, kan man stadig købe fade. Man vælger selv størrelse og fadtype (bourbon, sherry, m.m.) og Bruichladdich påtager sig påfyldning og opbevaring i op til 10 år. En af turens deltagere går afsides og får en lille højtidsstund sammen med fadet som han har købt sammen med Martin Makvardsen og andre.

Her støder Bruichladdichs production manager Jim McEwan til selskabet, selv om han er dårligt gående efter sin anden hofteudskiftning.

Jim er trods krykker i fin form og langer hårdt ud efter de britiske myndigheder som brandbeskatter whiskybranchen. ifølge Jim, lægger destillerierne på Islay og Jura med kun 100 ansatte tilsammen mange millioner pund i afgifter til staten om året.

Jim beklager også affolkningen af sin fødeø. I 1850 var der 15.000 Illeaches (som man kalder Islay-boerne). idag er de knap 3.000.

Jim byder på en smagsprøve på 18 måneders Bruichladdich fra et sherryfad med de usædvanligt beskedne rummål 29 liter (fadtypen har det lidt makabre øgenavn ”blood tub”). Dernæst smager vi på en 1986 Bruichladdich fra sherry butt.

Jim skifter til højt gear og kører pludselig sit store whiskyshow, stående på krykker i destilleriets lagerbygning. Højdepunkter herfra refereres i næste tur-note.

Afslutningsvis smager vi på en fremragende Lagavulin fra 1990 som Jim regner med skal ligge nogle år endnu, inden den aftappes af Murray McDavid.

Vi kaster et blik indenfor i tappehallen efter lukketid og Jim fortæller at man ikke normalt ”vier” Bruichladdich standardvarer. Kun ved særlige aftapninger bliver whiskyen fyldt på fad igen efter sammenstikning i en periode fra 2 uger og helt op til 2 år.

I butikken signerer Jim McEwan flasker og vi får udleveret en metalplade med et maleri af St. Andrews golfbane. I bukket form bliver disse plader til metalrør som skal være emballage til en ny serie specialaftapninger under overskriften Bruichladdich Links. Hver aftapning opkaldes efter en golfbane og metalrøret pyntes med et maleri af pågældende bane af Graeme W. Baxter, ”the world’s leading golf artist” som det står på pladen. Første udgivelse i Bruichladdich Links bliver ”The Old Course St Andrews,” en 14-års.

Vi får også lov til at snuse til et par dråber af husets kommende fenolbombe Octomore med 80 milliontedele fenol, som vi straks kan sammenligne med den ligeledes kommende Port Charlotte på 40 milliontedele. De afsluttende glas Bruichladdich 10 og 15 års (5 milliontedele) virker som det rene vand ved siden af!

Al Jones