Kære Artsfæller!

Jeg synes, at det er utroligt trist at se, at det eneste der lader til at \"tænde\" folk, er røgede whiskyer. OK, jeg nyder da absolut også både Lagavulin, Arbeg, Port Chalotte, Bowmore osv. men whisky-verdenen stopper altså ikke ved Islays kyst. Der er kun 7 fungerende destillerier på Islay, og selvom disse er unikke, så har Skotland så meget andet at byde på. Whiskyer som jeg ikke synes, man kan tillade sig at overse.

Derfor synes jeg, at det er foruroligende at se at de eneste Regioner, der er indlæg under er 1. Islay og 2. Isles og ikke engang under Isles er andet end Talisker debatteret Tænk sig at ikke en eneste person endnu har startet en diskussion om en whisky med et Phenol-level under 30 ppm (måske m. undtagelse af Bruichladdie\'en fra 1970???) Det samme lagde jeg mærke til på whisky-messen i Kolding. Time-whiskyerne m. Islay-whiskyer var meget mere populære end gennemsnittet af de andre.

Tendensen er gældende for hele Nordeuropa. Nordmænd, svenskere, tyskere og danskere kan simpelthen ikke få det røget nok. Naturligvis har man da lov til at have sin personlige smag, men det er sgu\' da utroligt at næsten 100 mio. mennesker elsker det samme Hvordan kan det være?

Min budskab er nok bare: \"Vær åbne overfor nye smagsindtryk! Røg og tørvesmag er et kendetegn ved whiskyen, ikke et tegn på kvalitet i sig selv.\"

Hvis ikke I er enige, så håber jeg da, at I kan få mig til at forstå bedre.

Kim M.

[Redigeret den 23/1/2003 af Kim_M]

Mon ikke der er en stor del macho-fis i den ensidige begejstring for Islay? Her skiller man hurtigt mandfolkene fra tøsedrengene og, især, damerne. Efter en periode hvor Islay var det eneste der duede, er jeg efterhånden nået lidt videre.

Kun Port Ellen, Caol Ila, Bowmore og enkelte ældre Ardbeg (mindst 25 år) er stadig blandt favoritterne.

Der er heldigvis en del gode bud på en kraftig, kompleks whisky der ikke drukner i røg, tjær og jod. Brora, Clynelish, Talisker, f.eks., og flere uafhængige Highland Park varianter.

Den eneste region som jeg generelt ville afvise er de sødlige, milde Lowlands typer.

En god måde at komme videre på er David Wisharts bog Whisky Classified som i forbindelse med gennemgang af hvert destilleri nævner andre som kan have noget smagsmæssig tilfælles.

Den største ulempe ved Islay-hysteriet er at prissætningen - især for nye uafhængige Islay-aftapninger - er helt sindsyg for tiden. Andre regioner/typer er knap så efterspurgte og derfor prissættes noget venligere.

Det kan man så glæde sig over.

M.v.h.,

Al Jones

Man kunne fristet til at sige mode!

Jeg tror nu mere at moden ligger i at drikke maltwhisky og at Islaywhisky tilfældigvis falder i vores smag. Noget af forklaringen tror jeg også skal findes ved, at Islaywhiskies allerede i en ung alder udvikler en spændende og attraktiv smag. Hvor imod andre whiskies er længere om at udvikle sig og blive komplekse og attraktive. Hvis dette er korrekt, så kommer prisen jo også ind i billedet og du vil nemmere finde en billige Islay, som du syntes er fantastisk, hvor imod den flotte og modne Highland sniger sig over på den anden side af kr. 800,00.

Min mening - skyd!
Stig

Ingen grund til at skyde! Jeg har nemlig gjort samme erfaring.

Der er nogle whiskies der i en ung alder ((10-15 år cirka) virker umodne og simple (altså, relativit set). Men ved længere tids lagring (25 år +), vokser de og får mange nuancer. Umiddelbart kan jeg fremhæve Auchentoshan, Glen Garioch, Glen Grant, Glen Moray, Glenturret, Longmorn.

Så dit forslag om at Islay-typer er populære fordi de virker mere modne i puberteten har nok noget på sig. Til gengæld ville jeg foreslå at de kraftige Islay smagselementer som er med til at give indtryk af tidlig modenhed også er med til at tilsløre en eventuel senere smagsudvikling. Og det gør dem i mange tilfælde mindre interessante som fuldvoksne.

Men teorien er et godt bud på Islays popularitet uden at være uforenelig med min \"macho-fis\" teori.

Al Jones

Vedr røgsmag.

hvor er Islay-whisky så pupolær. Tjaa nu er jeg stadig novice i whiskyens verden, men har da flere gange haft fornøgelsen af at nyde en whisky eller 2. Men for mit vedkommende er det smagen der gør det. Derudover er jeg faktisk ligeglad hvor whiskyen kommer fra. Jeg glæder mig da stadig til jeg skal smage longrow m. fl.
Indtil nu har jeg mest gjort i øl. Derfor vil jeg være så fræk give forslag til spænende øl i et whiskyforum. røv f.eks en limfjordsporter fra Thisted bryghus, Skibsøl fra Refsvindinge bryggeri (de kan fås både i Århus og københavn, se evt www.ale.dk ) og schlenka rauchbier fra Tyskland. Udover dette kan belgisk trappistøl eller en Mørk cambrinus fra hancock også anbefales som natmad.
Er der forresten nogen som har kendskab til andre spænende øl med whisky/røgmalt (jeg har smagt highlander fra Tyskland)

undskyld div. stavefejl i forrige indlæg, håber i finder sammenhængen