Det er mit indtryk at Glenfiddich generelt er lidt udskældt i "entusiast" kredse.
Jeg har selv skrevet indlæg fra en Glenfiddich smagning, hvor jeg beskriver min mening om mangelfuld finish.
Jeg har endnu ikke smagt en Glenfiddich som smager dårligt - tværtimod er smagen dejlig frisk og maltet - kun finishen udebliver.
Speciel god, er efter min (og åbenbart også Jim Murrays) mening Glenfiddich Special Reserve - No age statement.
Sådan en slat har jeg stående i mit skab - omend det efterhånden kun er de sørgelige rester.
Jeg købte den i 1986, og det er min anden rigtige maltflaske.
Jim Murray skriver i øvrigt at denne udgave ikke længere produceres og jeg har da heller ikke kunne finde den.
Andre der vil dele erfaringer med Glenfiddich ?

Det er verdens mest solgte whiskymærke, derfor skal det nedgøres af selvbestaltede eksperter. Er det der du vil hen?

Desværre er svaret ikke nær så spændende.

Årsagen til det udbredte skuldertræk overfor Glenfiddich i entusiastkredse (uden anførselsestegn) ligger meget lige for. Husets stil er gennemgående tam, mild og uden videre karakter.

Det illustreres bedst med smagsprofilen for Glenfiddich Special Reserve 12 år fra David Wishart bogen Whisky Classified, hvor smag opdeles i 12 områder som hver angives med fra nul til max. 4 cirkler.

Til umiddelbar sammenligning medtager jeg en vilkårlig anden profil (den allerførste i bogen) Aberfeldy 12 år.

Profilerne er meget rammende visualiseringer af hvad man kan forvente og en god billedgørelse af hvorfor Glenfiddich generelt ikke regnes af entuasiaster.

Al J.

jones wrote:

Det er verdens mest solgte whiskymærke, derfor skal det nedgøres af selvbestaltede eksperter. Er det der du vil hen?

Al J.

Jeg mener ikke Glenfiddich bliver direkte nedgjort og egentlig heller ikke overset, for det en whisky, der efter min mening "ikke gør nogen fortræd".
Den smager jo ok.
Jim Murray skriver blandt andet "perhaps the crispiest, freshest, most mouthwatering malt known to mankind" og giver "No Age" udgaven 88 point.

En af de vigtigste årsager til at den er verdens mest solgte er uden tvivl markedsføringen.
Alle - også den ikke-whisky drikkende / interesserede, kender Glenfiddich.
Der er virkelig nogen der har gjort deres arbejde godt...

Apropos David Wishart - er det denne bog du henviser til - og er den investeringsværdig ??

Der findes en oversat variant - udgave 10.2004 (øverst), men er ikke sikker på det er den samme...?

Hmm. Jeg synes, Glenfiddich i en ung aftapning som den 12års ganske rigtigt kan virke tam og karakterløs. Men: Når vi når den 15 års på 51%, den 21 årige Gran Reserva og ikke mindst deres 30årige produkt, ja så begynder det at rykke i mine smagsløg. Især den 30årige præsenterer en lækker fylde, der får mig til at være taknemmelig over at have lagt smagsløg til. En af den slags whiskyer, som jeg ikke kan sætte en masse smagsindtryk på, men følelsen er SÅ god skal jeg hilse at sige.

Jeg har ikke smagt fx. bryllupswhiskyen eller de andre specialudgivelser fra Glenfiddich, måske andre kan byde ind her.
Med det enorme antal tønder, Glenfiddich har liggende, føler jeg mig dog overbevist om, at der kommer flere ganske glimrende produkter i fremtiden.

Venlig hilsen
Lars Knudsen

Problemet er, som Jim Murray skriver et sted, at Glenfiddich tager enormt langt tid om at modnes. Derfor er de meste kendte og mest solgte yngre varianter (Jeg ville sige under 18 år) ret underudviklede og milde i det.

Ja, det er bogen som lancerede klassificeringssystemet og den danske oversættelse af samme bog.

Der kommer meget snart en ny bog af Phillip Hills, The Scotch Whisky Diirectory, udgivet af Mainstream Publishing, med et lignende system med 15 smagskategorier som hver tildeles 0 - 10 point. Det burde give et endnu mere nuanceret billede af en whisky.

Udover forfatteren har kapaciteter som Jim McEwan, David Robertson, David Stewart og Richard Paterson blindsmagt mere end 300 whiskies og bidraget med indtryk.

Det er tænkeligt at dette værk kommer til at erstatte Wisharts, hvis du vil vente lidt på en engelsk bog.


Al J.

Jeg vil da gerne give mit bidrag til Glenfiddich snakken her. Jeg ser det fra forhandler synspunkt. Her hører jeg tit fra dem som udgiver sig for at være eksperter, at de ikke kan drikke Glenfiddch mere. Trist tænker jeg tit og gør så det at indlemme en Glenfiddich som blind whisky i smagninger og her får den overraskende gode bedømmelser, lige indtil jeg afslører hvad det egentlig er. Pludselig har folk fået stærk mad tidligere på dagen eller er forkølet. Med hensyn til David Wishart ´s bog så kan man ligge i det hvad man vil. Jeg giver Lars ret i at de ældre Glenfiddich og især den 30 års er fantastiske.

Martin

Glenfiddich:
Jeg havde den fornøjelse at smage de 4 standard-aftapninger af GF (12, 15, 18 og 30 års) på whiskymessen i Kolding. Og som jeg lige husker det manglede 12'eren og 15'eren finish i mere eller mindre grad. Derimod har jeg selv nydt den 18 års, som er lidt mere røget/krydret og med en længere finish end de andre. 30'eren husker jeg mest som lidt af en skuffelse primært pga. manglende value for money. Men den vil jeg gerne smage igen for at bedømme den ordentligt.

David Wishart - WhiskyClassified
Jeg har selv DW's bog. Som begynder har jeg fundet det ret interessant at læse om smagsinddelinger på en anden (og mere rigtig måde synes jeg). Men med tiden er jeg begyndt at savne smagsangivelser på flere aftapninger fra samme destilleri. Der kan findes nogle på hjemmesiden, men det er langt fra fyldestgørende. Det ville være rart med en kombination af JM's 2500 smagsprøver og så en smagsinddeling (men det er nok et kæmpe arbejde af udføre). Det er et problem med DW's bog, at han placerer destillerierne i en smagsgruppe selvom et destilleri kan spænde over flere grupper med deres forskellige aftapninger. Og føjes de uafhængige aftapninger til kan variationen blive endnu bredere.

ex: BenRiach - generelt i gruppe C, men de har aftapninger som er mere sherryet og måske er helt oppe i gruppe A, for ikke at glemme deres Curiositas der er røget og dermed i gruppe J.

Er det ikke herligt så varieret whisky kan laves/smage?

Ja, grupperingerne hos Wishart kan virke lidt vilkårlige, da de kun er baseret på een variant fra destilleriet, typisk den billigste og mest tilgængelige.

Det mest brugbare, som Morten også er inde på, er selve systematikken med en lang gloseliste med forklaringer. Det er et godt værktøj til strukturering af ens egne smagsindtryk.

Jeg er spændt på om den kommende Phillip Hills bog kan tilføje noget væsentligt til Wisharts systematik, udover, selvfølgelig, mange flere smagsprofiler på nyere og mere interessante whiskies.

Al J.

Glenfiddich var den første maltwhiskyen jeg smakte. Ikke rart siden det var i 1976. Da var det ikke mye å velge (spesielt ikke i Norge).

En av kommentarene i denne diskusjonen var

Jim Murray skriver i øvrigt at denne udgave ikke længere produceres og jeg har da heller ikke kunne finde den.

I 1976 var Glenfiddich Special Reserve 8 år. Så var den i mange år uten aldersbestemmelse, og er den varianten som etterlyses av MacAll. For ikke lenge siden ble Special Reserve igjen solgt med aldersangivelse, men nå med 12 år.

Personlig synes jeg at Glenfiddich Special Reserve 12 år er en av de kjedeligste standardwhiskyene på markedet. Jeg har imidlertid også smakt
* Solera Reserve 15 YO (lagret på Sherry-, bourbon og nye europeisk eikefat)
* Ancient Reserve 18 YO (Bourbon- og Olorosofat)
* Gran Reserva 21 YO (Bourbon- og Romfat)

Min personlige favoritt av disse er Ancient Reserve 18 år. Den er bra.

Min konklusjon er at jeg drikker Glenfiddich, men jeg kommer aldri til å kjøpe Special Reserve mere.

Hmm - min første single malt var også Glenfiddich Special Reserve uden alder. Jeg brød mig egentlig ikke om smagen, men det var nok mere fordi jeg dengang kun drak blended (dog luksus-udgaver: JW Black, Chivas Regal, Dimple 12år, Ballantines 12år, samt Royal Salute, når det gik vildt til )

Nr 2 malt whisky skulle ændre mit liv totalt - det var en Lagavulin 16, som min bror havde taget med hjem fra Skotland på anbefaling af hans vært derovre. Min single malt uskyld var for evigt taget, og jeg var solgt til Islay. Aldrig mere blended whisky, blev det nye motto.

I starten var mine indkøb meget centreret omkring Islay, med Bowmore, Bunnahabhain, Lagavulin og Laphroaig som de hyppigste. Efterhånden er min horisont dog blevet dejligt udvidet.

Tilbage til Glenfiddich. Den 12årige er ikke noget særligt, men har haft fornøjelsen af 21års Havanna på DMWA smagning med Jens Tholstrup. En dejlig sød let krydret malt lidt over middel (4). 30år Vintage også til et 4-tal. Vi fik endda lov at smage en sjat 40års, som dog var lidt "kedelig", så kun et 3-tal i min notesbog.

Fik desuden Caoran 12års, en sjov Speysider, der hellere vil være en Islay. Den og Balvenie Islay Cask er da nogle udmærkede forsøg på at lave en tørverøget whisky uden at ryge malten først, og uden at skulle vente 10-12 år på den.

Men det er bliver "Finish'es" og ikke den ægte vare.

Har en sample-pack på 3x20cl: 12, 15 og 18år. Måske skulle jeg lave en lille vertikal-smagning en dag.

karlejnar wrote:

Måske skulle jeg lave en lille vertikal-smagning en dag.

På godt vestjysk "li ´ne ´r i æ styrhus"!

Flemming skrev:

På godt vestjysk "li ´ne ´r i æ styrhus"!

Men som sagt, så gjort. Har nu hevet propperne af de tre små søde 20cl flasker (ægte GF trekantede, bare mindre). Og jeg sagde propper, for det er der i dem, og ikke skruelåg som vanligt med mini- og halvflasker

Så nu sidder jeg i sandhedens tjeneste og laver en mini-vertikal-GF-smagning It's hard work, but somebody has to do it

Noter følger senere på aftenen, hvis jeg kan læse dem efter 3 x 3cl 40% stærk malt

karlejnar wrote:

Noter følger senere på aftenen, hvis jeg kan læse dem efter 3 x 3cl 40% stærk malt

Glæder mig til at høre dommen - håber alligevel du finder Glenfiddich bedre end Chivas Regal...
Kun Indisk whisky smager efter min mening ringere, medmindre man fortynder med Coca-Cola

Hej MacAll
Ja der er vi jo så forskellige. Jeg synes da stadig, at Chivas Regal er en udmærket blend. Men foretrak dog klart Ballantines i sin tid. Som sagt brød jeg mig ikke om Glenfiddich'en de første par gange, skulle åbenbart lige vænnes til maltsmagen.

Nå men til "dommen", kan ikke lide ordet, vil nødig udnævnes til smagsdommer, men her er i hvert fald mine noter:

"12" (Special Reserve, 40%): Duft: Malt, æbler, svag hyldeblomst efter nogen tid. Smag: Malt, frisk frugt, vanille. Kort finish med lidt malt og citrus. [3]
Frisk malt, som egentlig ikke "gør noget", lidt anonym.

"15" (Solera Reserve, 40%): Duft: Malt, sherry, lidt marcipan og cacao. Smag: Malt, sherry, tørret frugt. Middellang finish med søde æbler. [3 ½]
Sød whisky med lidt særegen smag og længere finish af søde æbler.

"18" (Ancient Reserve, 40%): Duft: Sherry, lidt chokolade. Smag: Sherry dominerer, lidt figen/dadel, æbler. Middellang let bitter finish med æblemost! efter nogen tid. [3 ½] Sherry dominerer umiddelbart mere end i "15". Lidt "sær" finish med æblemost.

For dem alle gælder: Der er ikke megen næse (før vandtilsætning) Smagen er rimeligt afdæmpet, andre ville sige kedelig. Men gode begyndermalts, som ikke gør nogen "fortræd". Finishen er ganske rigtigt kortere end i de fleste, for nu at sige det pænt; men lidt længere, jo ældre whisky.
Overraskelsen: Det var dog utroligt så meget æblesmag, der er i eftersmagen på "18" :shock:

Det var bra smaksnotater. Jeg smakte 15, 18 og 21 på Oslo Whiskyfestival og tok dessverre ikke smaksnotater. Jeg er litt overrasket over at du gir 15 og 18 samme score. Jeg synes forskjellen fra 15 til 18 var betydelig og vel verdt de 3 ekstra årene, men preferansene er jo heldigvis forskjellige.

karlejnar wrote:

Ja der er vi jo så forskellige. Jeg synes da stadig, at Chivas Regal er en udmærket blend.

Ja, nu taler jeg (igen) uden det helt store erfaringsgrundlag.
Det er nok 12-14 år siden jeg smagte en Chivas sidst - og det var før min tilvænning til ren spritus.
Jeg husker den som sprittet - men igen - jeg kan tage fejl.
Malt er nummer ét, men det udelukker vel ikke en god blend i ny og næ

I øvrigt - "anonym" er efter min mening et godt ordvalg når det handler om Glenfiddich.