Samples.

More
10 years 11 months ago - 10 years 11 months ago #28581 by Seybyst
Samples. was created by Seybyst
Hej allesammen :)

Som beskrevet i et tidligere indlæg, er jeg en 26 år ung mand der alt for sent er kommet igang med at nyde whisky for hvad den virkelig er: Livsglæde på flaske!!

Da jeg er færing og først kom til Danmark for 3 1/2 år siden, var jeg slet ikke klar over hvad jeg var gået glip af whiskymæssigt, før jeg var til min første whiskysmagning på Amager. Har altid godt kunnet lide whisky og det var noget af det første jeg kunne holde nede uden at skylle efter med sodavand dengang jeg begyndte at gå i byen. Men da spiritus generelt og whisky i særdeleshed er pænt dyrt oppe på øerne og valgmulighederne var så begrænsede at man tror det er løgn, var det mest noget jeg drak efter arbejdstid på den restaurant jeg var tjener og bartender på. der blev dog længere imellem drammene, da der ikke var særlig mange der købte whisky og det derfor blev droppet da tiden kom til at fylde op i baren igen. Jeg så ikke meget til min skotske ven efter jeg stoppede som tjener, da der var andre ting jeg skulle bruge pengene til, gaver, backpacking, rejser, etc.

Jeg flyttede så til Danmark med min kæreste i 2009 og blev her genforenet med min første kærlighed, Single Malt Whisky. Blev dog forfærdet over at læse mig til alle de flasker jeg kunne have samlet/drukket, var jeg bare kommet op på whiskyhesten noget før. Da jeg arbejder og min kæreste studerer, er det så som så med penge til nye whisky indkøb, og da jeg flytter tilbage til Færøerne om 2-3 år, skærer det mig i hjertet at vide at jeg kommer hjem til et land hvis whiskyudvalg tæller "6 classic malts" og noget blend.

Jeg er begyndt at skrive lange noter omkring hvad jeg drikker i en notesbog, men har nået et dødvande, da jeg har skrevet om de fleste flasker jeg har stående. Derfor ville jeg høre om der var nogen herinde der har noget whisky stående de kan undvære et par centiliter af, så jeg kan få prøvet noget mere whisky og forhåbentlig få fyldt min bog op inden jeg flytter hjem igen. Så har jeg ihvertfald en hel bog fyldt med dejlige whiskyminder jeg kan læse i når jeg kommer hjem fra vores "systembolag" med en flaske Cragganmore 12 år eller en Talisker 10 år.

Jeg betaler selvfølgelig gerne for alle de samples jeg kan få og betaler selvfølgelig også fragt hvis det kommer langvejsfra(det vil sige alle steder i landet, København undtaget).

Med venlig hilsen og et lille håb om at få tilsendt en enkelt eller to (send gerne en pb hvis i har noget :).

Sebastian Eriksen

Sláinte


P.S. Til alle jer der sidder derude og har været whiskynydere i mere end en mandsalder (ihvertfald længere end denne mands alder :p), vid dette: Jeg misunder jer af hele mit hjerte, for I har fundet den sande mening med livet!
Last edit: 10 years 11 months ago by Seybyst.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
10 years 11 months ago #28585 by DanielChristensen
Replied by DanielChristensen on topic Samples.
Har sendt en PB.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.113 seconds