Fra starten af Marts 2010


*SPEYSIDE*
*Dailuaine-Glenlivet 1989 20Y/O 56.5%*
Nose: Lots of dried fruit - figs in particular. Becomes creamy, sweet and
buttery with a hint of American cream soda.
Palate: A very rich, pleasing dram. Like a lovely wedding fruit cake with
thick, sweet icing.
Finish: A little bit of liquorice with a warm caramel sweetness.
*Glen Keith-Glenlivet 1996 13Y/O 54.2%*
Nose: Creamy fudge, lots of toffee and butterscotch.
Palate: Cream liqueur at first, very oily. Toffee, fudge, demerara sugar -
like granny's home-made tablet.
Finish: Sweet, rich and satisfying.
*Glenlossie-Glenlivet 1993 16y/o 55.8%*
Nose: An intense aroma of melon at first which gives way to citrus fruits and
green apples.
Palate: Vanilla custard, sweet confectionary, home-made dark toffee.
Finish: Rich and fruity.
*Glenrothes-Glenlivet 1994 15y/o 53.8%*
Nose: A very sweet nose, like chocolate fondant. Soft, sweet perfume.
Palate: A lively dram. Creamy and chocolatey, a little bit like a Cadbury's
Crunchie bar.
Finish: Suitably long, with hints of nougat.
*Linkwood-Glenlivet 1989 - Port cask 20y/o 55.4%*
Nose: A fresh nose with notes of vanilla, freshly cut grass and Demerara
sugar.
Palate: Very dry with a strong port influence - just add cheese for maximum
pleasure!
Finish: Rich and sweet - a great after dinner or end of the evening whisky.
*Macallan-Glenlivet 1989 - cask 16526 20y/o 52.1%*
Nose: The nose is very zesty with notes of cinnamon and peppermint. Sweet and
fruity over time; also a little bit of freshly cut grass.
Palate: Brown sugar and just the right amount of spice. A very well balanced
whisky.
Finish: Liquorice and cocoa flavours linger long after the whisky has gone
down.
*Macallan 1989 - cask 16527 20y/o 50.5%*
Nose: Citrus. Like lemon sherbet. The nose develops and becomes reminiscent
of all butter shortbread with lots of sugar on top.
Palate: Full-bodied, creamy and oily. Quite mellow with hints of spice and
pepper.
Finish: This dram has a very long, chocolate and minty finish.
*North Highland*
*Clynelish 1993 16y/o 56.8%*
Nose: Burning coal, briny and a little bit of toffee sweetness.
Finish: Salty, oily and waxy at first. Becomes quite honeyed with hints of
sweet apples.
Finish: Caramel and toffee balanced nicely with a charred wood flavour.
*Campbeltown*
*Glen Scotia 1992 18y/o 52.1%*
Nose: Hints of smoke and sweet almonds.
Palate: A nice amount of peat combines with fudge, sweet fruits, lemon curd
and gingerbread.
Finish: More warm peatiness, cashew nuts and very oily.
*Springbank 2001 - Cognac cask 8y/o 58.5%*
Nose: Not your typical Springbank thanks to the Cognac cask. Oily, a hint of
varnish with some vanilla custard. Reminds us of a dunnage warehouse.
Palate: A fine balance between cask and whisky. Sweet, toffee, butter and
really quite smokey.
Finish: More smokey sweetness. Buttery and lots of vanilla.
*Islay*
*Ardbeg 1994 cask 1058 15y/o 55.7%*
Nose: Dried fruit, wood chips and a bit oaky. Hints of fine cheese. Mild
smoke at first becomes more medicinal as the whisky warms up.
Palate: Dry and medicinal with smokey embers.
Finish: More smoke and a little bit of soot.
*Ardbeg 1994 cask 1060 15y/o 56%*
Nose: Sweet, creamy smoke, pears and citrus fruits.
Palate: Intense sweetness to begin with as the very pleasant smokiness begins
to develop.
Finish: Long and creamy with lots of butterscotch.
*Caol Ila 1984 25y/o 55.2%*
Nose: Creamy, stewed fruits and smoked haddock.
Palate: Sweet smoke and peat. More so than on the nose.
Finish: Dry and powerfully smoky.
*Closed Distilleries*
*Glen Mhor 1982 - Sherry cask 27y/o 56.8%*
Nose: Christmas cake, treacle, dried fruits and marzipan.
Palate: Mmmm. Sweet and syrupy, lots of honey and heather. Raspberries and
caramel.
Finish: Butternuts and creme brulee.
*Chairman's Stock*
*Mannochmore 1982 - Claret cask 27y/o 58.4%*
Nose: Very rich with notes of vanilla and sherbet.
Palate: Soft and sweet at first, watermelons and red grapes from the cask.
Hints of blackcurrant.
Finish: A little bit of spice and salt create a very interesting dram.
*America*
*Bourbon from Heaven Hill Distilleries Inc. Bardstown, Kentucky 13y/o 61.6%*
Nose: Very floral and aromatic. Sugary toffee and lots of coconut.
Palate: Dry. Stewed fruits, vanilla and hints of mint. Sugary toffee.
Finish: A spicy finish with more vanilla and American cream soda

Hej til alle.
Hvis jeg ikke spørger dumt i ny og næ, når jeg aldrig op på 300 indlæg.

Hvorfor hedder f.eks. Glenlossie. = Glenlossie-Glenlivet.
Og ligeledes Glenrothes. = Glenrothes-Glenlivet.

Nu har jeg ikke søgt oplysningen på nettet, så det kan være at svaret er ligetil.

Men det er så nemt at spørge jer, der ved alt og lidt til.

Venlig hilsen
Golfarne

Det er da et relevant spørgsmål.
Den korte udgave: Glenlivet er det område hvor de nævnte destillerier ligger.

Hej Golfarne.

Et godt spørgsmål!

Da Glenlivet destilleriet var et af de første destillerier der "hittede" brugte en ret stor del af de nærliggende destillerier Glenlivet som et vedhæng på deres eget destilleri navn. Det kunne være for at udtrykke deres slægtskab, deres ligeledes høje kvalitet eller bare et simpelt markedsføringskneb. -Glenlivet blev altså noget der minder om en regionsbetegnelse. Denne region svarer nogenlunde til det vi kender som Speyside whisky regionen idag. Ikke helt uden kampe er det lykkedes Glenlivet-destilleriet at overbevise de andre destillerier om ikke at bruge Glenlivet endelsen længere. Det er en del år siden, og derfor ses ikke mange flasker med denne betegnelse længere

Udover Glenlivet er navnet på et destilleri er det også navnet på et estate, et ret stort estate endda, der huser flere destillerier, udover Glenlivet er det Tomintoul, Braeval (nogengange kaldet Braes of Glenlivet) og Tamnavulin

Glenlivet er også navnet på den dal hvor Livet floden flyder. Alt i alt 3 områder der ikke er geografisk identiske.

(På samme måde er den geografiske definition af Speyside ikke det samme som Speyside-whisky regionen og meningen om hvilken region et destilleri tilhører afhænger hvem man taler med)

Som en af de få uafhængige aftappere der eksisterede dengang -Glenlivet endelsen var standard insisterer Cadenheads på fortsat at bruge denne betegnelse, de har vist nok været trukket i retten for det endda (men vandt så)

"Store" Speyside destillerier, der idag nok helst vil kendes via sig selv og ikke via Glenlivet brugte endelsen i tidligere tider, jeg har da set flasker med Macallan-Glenlivet på etiketten

Macdeffe

En lidt længere udgave er, at det i dag stort set kun er Cadenhead's der bruger betegnelserne (ud over destillerierne selv i ny og næ). Undtaget herfra er bl.a. når G&M laver aftapninger af gamle fade hvor det ligefrem står på.

Med til historien hører, at det i historisk tid (dvs engang for et nærmere bestemt antal år siden, som jeg ikke kan huske) var normalt at tale om at whiskyen var fra "et Glenlivet-destilleri", og altså angav en bestemt stil. Folkene på Glenlivet-destilleri_et_ blev naturligt nok trætte af det, hvorfor de bad om at få tilladelse til at kalde sig THE Glenlivet. Det fik de lov til, og derfor hedder det sådan den dag i dag.

Hering

Hehe - Steffen var hurtigst. Men historierne stemmer heldigvis nogenlunde overens

Hering

her er et kort over Glenlivet estate

www.glenlivetestate.co.uk/docume ... 07_007.pdf

Her ses også hvor River Livet løber, samt at det er en biflod til Avon (der igen er en biflod til Spey)

-Glenlivet blev dog brugt så langt væk som Elgin, over 25 miles væk. Ikke tæt på at være i nærheden af hverken Glenlivet estate eller Livet floden, og rent geografisk ikke engang i Speyside (Geografisk tilhører Elgin Lossieside)

Følgende destillerier brugte endelsen :

Aberlour, Aultmore, Balmenach, Balvenie, Benrinnes, Benromach, Coleburn, Convalmore, Cragganmore, Craigellachie, Dailuaine, Dufftown, Glenallachie, Glenburgie, Glendullan, Glenfiddich, Glen Elgin, Glenfarclas, Glen Grant, Glen Keith, Glenlossie, Glen Moray, Glenrothes, Imperial, Linkwood, Longmorn, Macallan, Miltonduff, Mortlach, Speyburn, Strathisla og Tamdhu



Macdeffe

Jeg mindes også at have set både Benrinnes-Glenlivet og Glenallachie-Glenlivet, men jeg kan jo huske forkert... Men det ville være naturligt, da de ligger lige rundt om bjerget...

Hering

Jeg er lidt usikker på min "kilde" så jeg checker lige en ekstra gang

Macdeffe

Scotts Selection bruger også Glenlivet på nogle af deres labels

Og G&M

Jeg checkede med F. Paul Pacult : A double Scotch - How Chivas Regal and The Glenlivet Became Global Icons

Heri omtales 28 destillerier skulle have brugt endelsen og derefter gives en "final" list på 26 !!

En google søgning giver Hering ret i at Glenallachie også bør tilhøre listen. Så det er ikke helt nemt at finde en liste der virker fuldkommen og sikker

Jeg kan lige tilføje at på Tomintoul flaskerne idag står der Glenlivet idag, ikke som en endelse, men sikkert fordi de ligger i Glenlivet-estate (Tomintoul ligger dog ikke i Glenlivet-dalen!)

Macdeffe

Jeg opdaterer listen ovenfor efterhånden som der påpeges flasker

Macdeffe

MaltMadness har skrevet skrevet lidt emnet her: www.maltmadness.com/whisky/glenlivet.html

Macdeffe wrote:

Jeg opdaterer listen ovenfor efterhånden som der påpeges flasker

Macdeffe

Glenfiddich-Glenlivet

Kilde: Dr.Whisky

The valley of the river Livet was once a place full of illicit stills until George Smith, one of these illicit stillmen, became a legal operator of a distillery. This made him kind of unpopular with his former mates. He joined with Andrew Usher, the grandfather of whisky blending, and developed 'Old Vatted Glenlivet', a vatted malt that became quite famous around the world. Lots of distilleries started using the name Glenlivet. In the 1930s Scottish writer Neil Gunn described this whisky "as a synonym for the real stuff."

THE Glenlivet had to fight a few hefty legal battles for its name. They are quite adamant about emphasising the THE in THE Glenlivet, not that it is super relevant anymore, but it once was. Glenlivet was used as a suffix for many distillery's single malt bottlings as a descriptor of the contents more than anything else.

Man kan jo sige at idag er der stadig nogle destillerier der igen "stjæler" fra Glenlivet.

Nogle få andre destillerier har forsøgt at tillægge sig selv et "posh" og "exclusive" image ved ligeledes at sætte et "The" foran deres destillerinavn

The Macallan
The Dalmore

Macdeffe wrote:

Man kan jo sige at idag er der stadig nogle destillerier der igen "stjæler" fra Glenlivet.

Nogle få andre destillerier har forsøgt at tillægge sig selv et "posh" og "exclusive" image ved ligeledes at sætte et "The" foran deres destillerinavn

The Macallan
The Dalmore

The Balvenie

Hej igen.
Når det som jeg syntes var et lidt dumt spørgsmål, bliver besvaret så begavet, føles
spørgsmålet slet ikke så tosset endda.

Nu skal jeg så indrømme, at jeg blev lidt spørgelysten da jeg så:

*Macallan-Glenlivet 1989 - cask 16526 20y/o 52.1%*
Og derefter :
*Macallan 1989 - cask 16527 20y/o 50.5%*

Jeg kunne ikke helt forstå hvorfor tilføjelsen Glenlivet blev brugt.
For mig så det ikke særlig logisk ud.

Tak for svarene, jeg fik jo ret da jeg skrev følgende.
"Men det er så nemt at spørge jer, der ved alt og lidt til."

Venlig hilsen
Golfarne