Octo Barrel - Port Charlotte Fresh Bourbon Barrel

More
15 years 2 months ago #558 by karlejnar
Så er fadet købt, og opdelt i 8 andele, deraf navnet Octo Barrel.

Jeg mangler at afsætte 2 andele, indskuddet er 1050,- pr. andel.

Hvis nogen er interesseret, kan jeg sende yderligere oplysninger om betaling af andel, m.v.

Der forventes ca. 38 flasker pr. andel ved 12 år og aftapning ved 46%.
Samlet pris pr. fl. (med alle mulige forbehold, og dansk afgiftnedsættelse) ca. kr 210,- (nutidsværdi)

Ved fadstyrke ca. 30 flasker pr. andel. Ved 10 år lidt flere.
Samlet pris pr. fl. (med alle mulige forbehold, og dansk afgiftnedsættelse) ca. kr 330,-

Slainte
Karl Ejnar

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 2 months ago #564 by karlejnar
De to andele er nu afsat. Tønden blev fyldt med Port Charlotte destilat den 7/7, så den 7/7-06 kan vi kalde det for whisky. Og så skal vi bare vente, og vente ..

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 2 months ago #565 by MacLars
Jeg synes vi har ventet længe allerede...skal vi ikke snart besøge vores tønde? ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 1 month ago #572 by MacLars
Når tiden engang nærmer sig når vi skal til at fylde fadet på flasker, hvad kan man så gøre - altså jeg mener, kan man vælge og sige at vi tapper x antal flasker når fadet er 10 år, derefter igen x antal flasker når fadet er 12 år osv.. Eller skal man aftappe det hele på en gang?

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 1 month ago #573 by karlejnar
Så vidt jeg har forstået det, skal man tappe hele fadet på én gang. Der er sket en opdatering af siderne, så se selv på www.bruichladdich.com under "cask offer".

Nyt er, at man kan vælge at udveksle 2/3 af fadet for betaling af afgifter. Man får så "kun" 1/3 af fadet, og destilleriet beholder resten. Det vil give ca. 8 kasser á 12 flasker, altså 12 flasker til hver anpart.

Men der er jo lang tid til, så meget kan ske, indtil videre går jeg ud fra, at vi ønsker hele fadet.

Vi kan jo f.eks. hente flaskerne på en fælles bus-tur, hvor vi sørger for at have så mange kærester/koner/venner med, så vi kan tage hele læsset med hjem uden at skulle betale dansk afgift.

Det kan godt være turen bliver dyrere end afgiften, men så får vi jo den fornøjelse istedet. Vi kan jo besøge de andre destillerier samtidig.

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)
Attachments:

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 2 days ago #696 by MacLars
Hej Karl Ejnar

Jeg sad lige og kiggede på den side du henviser til i "Springbank tønde til salg på nettet" og der er en scanning af "Springbank information for Cask Owners" hvor der blandt andet står priser hvis man vil ha' aftappet dele af fadet.

Så det kunne jo også være den slags er muligt med vores "Octo Barrel"...

MacLars

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 2 days ago #697 by dmwa
Hejsa

Hvis I selv henter fadet på Bruichladdich om 10 år - så skal I betale Britisk afgift, der pt er lidt højere end den nye danske afgift. Dertil kommer så enten den britiske moms - eller den danske, hvis I vælger at betale dansk afgift. Efter 1. januar 2004 må man indføre op til 15 liter alkohol pr person - så I skal da være et par stykker mere end de 8 andele.

Alternativt skal I sende "under bond" fra Bruichladdich til Danmark. Det kræver, at I er - eller entrerer med en - godkendt importør af afgiftspligtige varer, der afregner den Danske stat for afgiften.

At betale 2/3 af fadet til afgifter til Bruichladdich lyder lidt "dumt" i betragtning af hvad man mister

Slainthe

DANSK MALTWHISKY AKADEMI

Flemming Gerhardt-Pedersen

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 2 days ago #698 by MacNiels
Hej Flemming.

Du mener altså, at hvis man får en importør til at tage "fadet" hjem, vil man kunne gøre det billigere? Men skal importøren så ikke betale den afgift, som ellers skulle betale?`

Niels

Niels Ladefoged
Whiskynyt.dk

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 2 days ago #699 by dmwa
Hejsa

Jeg mente, at hvis I fik en importør til at tage fadet hjem, så kunne I slippe for at skulle "slæbe" det hjem selv - det vejer jo ca 7-800 kg i alt!

I slipper jo ikke for at betale afgift eller moms - enten britisk eller dansk

Hvis I vælger en importør, vil importøren jo blot opkræve regningen hos jer.

Slainthe

Flemming

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
15 years 1 day ago #700 by MacNiels
Hej Flemming..

Jeg har sådan på fornemmelsen at til den tid, så går der herretur i den når vi skal hente alle disse flasker hjem (afhængig af lovgivningen til den tid). Så mon ikke det kan lade sig gøre at fylde kufferten med den lækre aftapning.

Niels

Niels Ladefoged
Whiskynyt.dk

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 11 months ago #726 by karlejnar
Til Lars:
Umiddelbart har vi jo ikke samme aftale som på Springbank, så indtil videre må vi regne med at tappe hele fadet på en gang. Vi behøver dog ikke at tage alle flasker med hjem samlet, det er muligt at lade dem stå under "bond", og så hente en kasse ad gangen. Der skal så betales et eller andet for det.
Til Flemming:
Er det ikke kun 10l pr. person, dvs ca. 14 flasker?
7-800kg lyder af meget for en 200l barrel.
Hvis vi aftapper ved fadstyrke, skulle der blive ca. 240 flasker, så vi skal være 17 ialt. Så jo, vi skal ha' lidt koner, kærester og venner med.

Det med at importere fadet lyder spændende, men så går vi jo glip af turen (eller flere hvis vi henter ad flere omgange)
Importøren skal jo også have lidt for ulejligheden, og vi skal jo også stadig betale for at tappe på flasker.

Men jeg kan godt se, det bliver en større mængde, især hvis de aftappes ved 46% (300 flasker). Så hvis vi kunne tappe en del, og så lade resten ligge 5 år mere, er det også et spændende projekt.

Men lad os nu se - meget kan jo ske på 10år.

Slainte
Karl Ejnar

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 11 months ago #728 by dmwa
Hejsa

Jeg er ikke helt inde i de nye regler pr 1/1 2004 - men det lyder rigtigt

Jeg tror ikke, at man må importere et fad - jeg tvivler på, at Told-Skat vil acceptere det - det skal aftappes i Skotland, og så sendes til Danmark / afhentes.

Vi beregnet normalt 1,5 kg pr flaske (0,7 kg til indhold - og nogenlunde det samme til en flaske) + papkasser - så vi kommer hurtigt op omkring 500 kg! (8 x 38 fl = 304 flasker x 1,5 kg = 456 kg)

HVis man kun aftapper 50%, ligger I med en halvfyldt / tom tønde, det er jeg ikke sikker på er godt - så skal man nok snarere finde en mindre tønde (men de findes mig bekendt ikke) og modne videre i - der ville det have været en fordel at have haft et Butt på 500 liter - og så bottle efter 10 år 50% - og resten i Hogshead eller barrel.

Fortsat god fornøjelse - I har jo fået en julegave (til om 9½ år!)

Slainthe

DANSK MALTWHISKY AKADEMI

Flemming Gerhardt-Pedersen

PS: Vi skal ikke have voldsomt meget for at banderolere / importere - men der kommer jo både fragt etc - så det....

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 11 months ago #729 by stig
Ang. små fade.
Så påfylder Mackmyra pt. på 30 liter fade. Nogle af disse fade blive allerede aftappet om tre år. Måske vil man med tiden kunne købe nogle brugte Mackmyrafade?

Stig

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 11 months ago #730 by karlejnar
OK - jeg har vejet en flaske med indhold og i rør. (Cadenhead Laphroaig cask strength 1990) = 1,25 kg, så det løber da op :wink:
En a'bunadh vejer mere for flasken alene, så 1,5 kg er nok en god tommelfingerregel.
Der er jo forskel på godstykkelse i de forskellige flasketyper.

Du har nok ret i, at det er en god ide at "omstikke" til et mindre fad.
På Bruichladdich er der nogen, der har Port Charlotte liggende på "Blood tubs" = små tønder, jeg ved ikke lige hvor meget de rummer.
Var lige inde og kigge på http://www.spirit-of-islay.co.uk/
De rummer 32 l.

Mackmyra fadene kunne også være spændende, men er det ikke svensk eg? Er de brændt ligesom bourbonfade?

Ja en butt kunne også have været fin, men desværre tilbyder de ikke længere den mulighed. Så skulle det også have været et 3. gangs fad, for ikke at sherryen skal dominere. En anden faktor var, at lauget kun blev på 8 medlemmer, så dels ville en butt bliver forholdsvis dyr pr. anpart, dels ville vi ende med uoverskueligt mange flasker :P

Er du sikker på, at man ikke kan importere et fad. Aalborg Whiskylaug har gang i noget, og det skulle være afklaret med Told&Skat.

Noget andet er, om det er besværet værd. Jeg har lidt svært ved at se ideen i, at hente f.eks. et Islay-fad hertil, for at lade det lagre videre her nogle år. Ideen med at lagre på øen og få omgivelsernes indflydelse med går jo lidt fløjten.

Så er det jo lidt ligesom Tobermory/Ledaig, der er lagret i Doune inde på fastlandet, fordi en af de tidligere ejere blev fristet til at sælge lagerbygningen fra til indretning af lejligheder.

Slainte
Karl Ejnar

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 11 months ago #773 by MacLars
Hvis man via maltcrusaders.com går til "The Barrel Boys" - er der kommet et par muligheder:

Cask Sample Request Ref: w47
A sample drawn from your cask costs £20 plus postage & packing.


og

Cask Status Report Ref: w46
Status Report
Want to know how your cask is progressing? John Rennie, the head warehouse man, can provide you with a comprehensive review of your own cask’s maturation to date: Colour, Current capacity, Angel’s share, Current strength, Tasting note, Rate of development, Potential optimum.
Your sample will be posted on to you


Jeg er godt klar over at det stadig er ekstremt tidligt i vores tøndes livsforløb, men hvornår er det "normalt" at begynde at få "samples" hjem?

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 11 months ago #774 by karlejnar
Jeg vil tro, at vi skal have en sample efter 3 måske 5 år. Det er jo en fresh bourbon tønde, så måske sker modningen relativt hurtigt.
Og den nye VY Ardbeg er jo kun 6 år, såeh... :wink:

Jeg har også været inde og kigge, der er kommet en del nyt til. Jeg synes måske, at disse 50cl specialaftapninger er lidt dyre, men det er måske et lille trick til at få samlere til at købe, og derved få lidt penge ind. Der er da vist også en del, der besøger dem jævnligt, bare for at kunne aftappe sin egen Valinch.

Det ser ud til, at vi nu skal vælge efter de 10år, om vi vil forlænge lagringen, men tilsyneladende skal det være med 5 år ad gangen. Hvis jeg da har forstået det ret.

Men jeg tror egentlig, at 10 år er nok. De tørvede Islays skal jo helst være unge :P

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 1 month ago #1965 by karlejnar
Foranlediget af indlæggene om Laphroaig Quarter cask, samt vores besøg i Bruichladdich's nye bødkeri slog det mig:
Hvad om man kunne overtale deres nye bødker-lærling til at snedkerere et par halve bourbon-barrels (á ca. én quarter-cask).
Hvis vi så ellers kan få lov, kunne vi dele tønden i to små tønder efter et antal år på samme måde, som Laphroaig har gjort.
Den ene kunne vi så aftappe efter relativt kort tid, og lade den anden ligge noget længere. Ideelt skulle de nye tønder lige akkurat være af en størrelse på det halve af indholdet til den tid. Eller ihvertfald tilsammen svare til indholdet.
Den anden kunne jo også være lavet af en sherry-tønde eller noget helt tredje.

Det er bare nogle tanker, det er jo ikke sikkert Bruichladdich er med på ideen.

Iøvrigt så har jeg jo lovet at skrive om vores besøg på tøndens 1-års fødselsdag, så her kommer et kort referat:

Vi mødtes med John Rennie bag det tidligere Port Charlotte destilleri, som nu er museum. Det ligger lidt længere henne ad vejen forbi Bruichladdich, i selve Port Charlotte by. Port Charlotte warehouse ser ikke ud af noget særligt, som det ligger gemt af vejen bag et rustent ståltrådshegn, men når man kommer ind, fornemmes straks, at det særlige jo også er indendørs.
Man mødes af en stærk aroma af røg, tørv og træ. Det er jo fordi man her lagrer både Port Charlotte (40ppm phenol) og Octomore (>80ppm phenol). Der er pt. flere tusind fade her, og mange af Port Charlotte fadene er privatejet, så man kan går rundt og kigge på enderne med en masse forskellige mere eller mindre fantasifulde navne.
Nå men vores "Octo Barrel" lå meget passende yderst, så vi kunne komme til at 'røre ved' og 'klappe' vores 'barn'. Måske havde de flyttet den, fordi Ulla er i kørestol, men never mind.
John hev proppen af, og fyldte en 10cl fadprøve. Denne blev så sendt rundt, for duften og (lidt)smagen. Og hvilken oplevelse!
Der var allerede lidt gullig farve fra fadet, og i næsen en kraftig duft af tørv og tjære. Smagen var lidt stærk, men ikke ubehagelig. Her var jo tale om ca. 71%abv iflg. John.
Under besøget blev der taget fotos og video, og vi sluttede med at sætte vore autografer på tønden. Håber de andre 6 medlemmer efterhånden får sat deres også.
Efter at have sludret lidt med John bl.a. om de "besværlige" små bloodtubs, vendte vi tilbage til Bruichladdich, for at få fadprøven behørigt registreret og mærket, så den kunne komme toldfrit med hjem.

Slàinte
Karl Ejnar

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 1 month ago #1978 by bruhns
Jeg var til smagning i Scandinavian Whisky Society i lørdags og de har faktisk lavet det eksperiment at aftappe halvdelen af en Islay whisky, lade resten stå 14 måneder i samme tønde og så aftappe det. Det var en total forandring! Den første aftapning var en rigtig Islay whisky, masser of røg og tjære. Den anden var en fantastisk whisky, men det meste af Islay-præget var helt helt væk! Den havde også mistet over 5% i alkoholstyrke på de 14 måneder (men næsten ikke noget i volumen), og der var altså tilsyneladende sket en voldsom oxydering og stor interaktion med træet. Min konklusion er at begge dele kunne være sjovt, men hvis man kan lide whiskyen som den er, skal man nok omhælde i en tønde der passer til den nye volumenen.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 1 month ago #1995 by karlejnar
Det lyder da som et anderledes spændende eksperiment. Men da Islay-karakteren tilsyneladende går tabt, tror jeg ikke, det er noget for os.

Jeg tror heller ikke Bruichladdich er interesserede i, at have et halvfyldt fad liggende. Deres normale procedure er jo, at hele fadet skal tappes på én gang.

Et andet forsøg kunne være, at aftappe både i cask strength og 46%. Så ville vi hver især have mulighed for to slags med forskellig karakter. Men jeg vil nu lade det være op til hver enkelt medindehaver, at afgøre om han vil have "både/og" eller "enten/eller".

Jeg har også diskuteret med andre fad-ejere, om at bytte indbyrdes, og på denne måde få del i flere udgaver af Port Charlotte whisky.

Nå men der er da i al fald lidt tid til at overveje de forskellige muligheder i løbet af de næste 8-9 år.

Slàinte
Karl Ejnar
PS: Hvis nogen er interesseret i at snuse til en et-årig Port Charlotte, vil jeg have fadprøven med i inderlommen til Whiskymessen.

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
14 years 3 weeks ago #2255 by karlejnar
Her er lidt billeder af 1-års fødselaren ;-)

Det er Frank, der har taget dem. Jeg tog video, men det ved jeg ikke om man kan poste her.
I al fald skal det vist ind over PC'en først.


Slàinte
Karl Ejnar

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)
Attachments:

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
12 years 4 months ago #8761 by karlejnar
Ja så er Octo Barrel officielt whisky - 3 år igår 7/7 - Hip hip hurra :D

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
9 years 4 months ago #18546 by MacLars

Karl Ejnar wrote: Ja så er Octo Barrel officielt whisky - 3 år igår 7/7 - Hip hip hurra


Så er der gået 3 år siden ovenstående, så er nu er den officielt dobbelt-whisky (øhh...eller noget i den stil, i hvert fald 6 år i dag ;-)

MacLars

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
9 years 4 months ago #18557 by karlejnar
Ja - og måske tiden til at hente endnu en sample. En tur til Islay er på planen for i år. Ved godt jeg har sagt det før, men i år er det 5 år siden jeg sidst var på Islay - for at fejre fadets 1-års fødselsdag - så nu må det da være på tide.

Har også en tur til ydre hebrider i planen, så færgebudgettet bliver presset i år. Planlægger besøg på "Red River" distillery på Isle of Lewis, eller "Abhainn Dearg" som det jo hedder på lokalsproget.

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
9 years 1 week ago #19145 by karlejnar
Så lykkedes det alligevel at komme til Islay i år, og det endda selv om vi tidligere var på 3 ugers "sommerferie" på de ydre Hebrider. De kører et pilotforsøg i år med næsten halv pris på færgerne til/fra Lewis/Harris/Uists/Barra, så det var nu eller aldrig. Det er jo ikke
sikkert det bliver en permanent ordning. Vi havde en super tur, men det er en helt anden historie.

Tilbage til Islay. Selv om vi jo havde haft en færgetur, bestemte vi os for at tage til Islay alligevel. Også selv om det er dyrere end de 3 sejladser til/mellem/fra Hebriderne. Efter utallige aflyste ture var det jo 5 år siden, vi var der sidst. Så kunne vi besøge fadet, og få
en sample med hjem. Planen var også at tage til musikfestival på Jura, men det måtte vi opgive. De ville ikke tage ansvar for at bringe vores campingvogn sikkert derover. Øv.

Nå men vi havde da en god 1 ½uges tid på Islay, og jeg fik besøgt de destillerier, jeg manglede. Kilchoman, Bunnahabhain, Lagavulin med rundture. Resten kun for at ose, og evt. købe spændende flasker.

Fredag d. 25 sep mødte jeg op foran det velkendte lager i Port Charlotte, det var jo lige henne ad vejen fra campingpladsen, Indenfor fandt vi vores tønde, og en sample blev trukket op. Jeg tog desuden det til lejligheden medbragte glas op ad lommen og fik en dram deri.

Mit umiddelbare indtryk er, at den er meget mere afrundet i smagen, men der er stadig et omend lidt mere afdæmpet peat-attack. Smagen af nydestillat er helt væk. Jo den er kommet helt godt i vej.

Nu når vi endelig var kommet herover, besluttede vi at reservere plads på campingpladsen til næste års Feis Ile, samt booke en plads på Jim McEwan's masterclass. Så skal vi bare huske at booke færgen, og de andre aktiviteter, når det er tid.

PS: Jeg har et par billeder, men dem vil jeg først poste, når jeg har en hurtigere forbindelse.

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
4 years 11 months ago #29828 by karlejnar
Så er vort fad blevet aftappet. Det blev til 200 flasker ved 60,3% abv.

Nu venter vi så spændt på at få flaskerne hjem.

PS: Vi kigger efter nyt fad, så vi modtager gerne forslag til hvilke destillerier, der sælger fade. Det bliver måske en ikke røget og måske en sherrylagring denne gang.

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
4 years 11 months ago #29830 by BigMac

karlejnar wrote: Så er vort fad blevet aftappet. Det blev til 200 flasker ved 60,3% abv.

Nu venter vi så spændt på at få flaskerne hjem.

PS: Vi kigger efter nyt fad, så vi modtager gerne forslag til hvilke destillerier, der sælger fade. Det bliver måske en ikke røget og måske en sherrylagring denne gang.


Endnu engang tillykke med jeres OctoBarrel :)

Måske var noget til med et fad Glengoyne næste gang?

www.glengoyne.com/cask-sales/a-dram-good-offer/

Jeg venter i al fald spændt på de par andele Glengoyne jeg har gennem den gode herre fra Fredericia - jeg er sikker på du kan søge råd og vejledning der :)

So many malts - so little time...

http://themaltdesk.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
4 years 10 months ago #29896 by TSG
Hej Karl Ejner

Hvor mange var i om det fad og er det muligt at få fat i en fl. ??

mvh

Torben

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
4 years 10 months ago #29897 by MacNiels
Hej Torben,

Vi er 8 om fadet, så er det sådan nogen lunde til at regne ud hvor mange flasker vi får hver.

Mon ikke der er et par flasker til salg når vi får dem hjem :-)

Niels Ladefoged
Whiskynyt.dk

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
4 years 10 months ago #29898 by TSG
Det ville dælemig være dejligt.... :woohoo:

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
4 years 10 months ago #29899 by MortenP

karlejnar wrote: Nu når vi endelig var kommet herover, besluttede vi at reservere plads på campingpladsen til næste års Feis Ile, samt booke en plads på Jim McEwan's masterclass. Så skal vi bare huske at booke færgen, og de andre aktiviteter, når det er tid.


Kommer I så til Campbeltown den 21. til 23. maj ?

I så fald er der Open Day ved Springbank/Glengyle.

Vh

Morten

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.141 seconds