Hej,

Jeg har efterhånden læst en del om whisky i diverse bøger og på nettet. Som det ofte sker i den slags tilfælde, er der en række spørgsmål, der rejser sig.

Ved at kigge på den farve, en whisky har, kan man ofte få en ide om whiskyens alder og/eller hvilken type fade, den er lagret/efterlagret på. Hvordan kan man vide, om en mørkere farve er tegn på længere lagring eller f.eks. efterlagring på specielle fade?

Gardinerne kan indikere hvor fyldig og/eller stærk whiskyen er. Hvordan ved man, om 'gode' gardiner betyder det ene eller det andet ?

Under gennemlæsning af en beskrivelse af en smagning i Aalborg Whisky Laug, læste jeg, at deres foredragsholder havde beskrevet, hvordan man kunne bestemme alderen på en whisky ud fra, hvor på tungen, den varmede. Er der en, der kan uddybe dette nærmere ?

Er der andre 'tricks', der er værd at kende, som kan bruges til at forstå mere om den whisky, man sidder og nyder ?

plesner

Prøv at checke nogle af disse links (på engelsk) måske er der noget du kan bruge

www.maltmadness.com/guide-08.html

www.thewhiskystore.de/experts/wheel.htm

www.awa.dk/whisky/taste/

www.scotchwhisky.com/english/tas ... /enjoy.htm

www.tasmanianwhisky.com.au/speed ... class.html

Prøv at checke nogle af disse links (på engelsk) måske er der noget du kan bruge

Hmmm... umiddelbart synes jeg ikke, at de giver svar på de spørgsmål, jeg stiller. De kommer ind på nogle af de samme ting, men præciserer ikke, hvordan man kan udlede det ene eller det andet.

plesner

plesner wrote:

... hvordan man kunne bestemme alderen på en whisky ud fra, hvor på tungen, den varmede. Er der en, der kan uddybe dette nærmere ?
...

Jo længere tilbage på tungen den varmer, jo ældre er en whisky som regel.

I min rejsebeskrivelse www.whiskynyt.dk/rejser/Al-Jones-Tur-2003.pdf

refereres Jim McEwans opfattelse af disse ting.

Om gardiner -
Læg mærke til hvordan oliestofferne bliver hængende oppe på siden af glasset. Løber de hurtigt ned? Hænger de tæt sammen hele vejen rundt eller i adskilte striber? Tykke, tætte, langsomme gardiner er tegn på høj alder. For det bedste synsindtryk af gardinerne (som briterne kalder "

Såvidt jeg ved er gardiner eller "ben" et udtryk for at alkoholen fordamper med en anden hastighed end resten af whisky'en. Det indikerer intet om fyldighed eller styrke - og det er vel også logik, når man tænker på at vin udmærket er i stand til at lave "gode ben" ved en så beskeden alkoholstyrke som 12-14%

Efter sigende - men jeg har ikke gidet teste det - skulle man være i stand til at stoppe udviklingen af gardiner i et glas ved at lægge låg på det. Når tætheden af alkohol i glasset bliver stort nok, skulle gardinerne gå væk (jeg har hørt tricket for vin, men mon ikke det også kunne gælde for whisky).

"Gode ben" i såvel vin som whisky kan meget vel have en masse udmærkede meditative egenskaber, men det er vist også det.

Hmm, det med opvaskemiddel. Hvis man skyller glasset ordentligt i varm vand så forsvinder al opvaskemidlet da. Jeg har alligvel aldrig oplevet, at det er gået ud over ben eller andre ting i min whisky eller vin. Desuden: hvis man ikke bruger sæbe, så risikere man vel modsat at være ude af stand til at skylle smagen af sin forrige whisky ud? Og det er vel ligeså slemt som en hypotetisk chance for at der sidder lidt sæbe tilbage? Jeg har en god næse, og jeg har lugtet til mange glas i min tid, men et glas der kommer lige fra opvaskemaskinen er simpelthen lugtfrit og noget nær perfekt - og det er typisk 10 gange værre at vaske glassene i hånden, for idet du sætter viskestykket til glasset bliver der typisk overført markant lugt til det.

Plesner, angående det med farve, så kan du nok kun bruge det til noget fornuftigt, hvis du med garanti ved, at der ikke er tilsat karamel til whiskyen i forvejen. Har du et rent produkt uden farver kan du sommetider se lidt om alderen (men langt fra altid), f.eks. har jeg drukken et par blegfisede Caol Ila omkring de 12 år og 46-50%, som bestemt smagte af meget mere, mens jeg også har nydt en 10 års Laphroaig Cask Strengt som var rigtig mørk, og jeg har også smagt en 1968 Caperdonic af den blegfisede slags, som i øvrigt slet ikke smagte af at være fra 1968.

Sommetider vil du kunne lure, om whiskyen er lagret på portvinsfade eller lignende fade fra mørk vin (det er nok den nemmeste). Men du kan næppe vide - specielt nu til dags - hvad det betyder for whiskyen: hvis det er portvin, så er den nok over i det søde, men hvis det er et syrah fad, kan du slet ikke regne med noget.

Der er tit så mange undtagelser, at det er en ligegyldig gættekonkurrence. Intet slår rent faktisk at drikke skidtet

Så det skal være mit bud på det bedste trick af dem alle: smag på det. Min vejledning er noget i retningen af:

"Det kræver omhyggelighed at nyde sin whisky, og her bør man glemme alt om at tage sin whisky On the Rocks. Isterninger i whisky er blasfemi.

Tværtimod skal man behandle whisky som man behandler cognac. Så drammen skal skænkes i et tulipanformet glas, der er med til at samle og koncentrere duften - fuldstændig som med vine. Brug gerne dine hvidvins- eller cognacglas. Herefter skal der duftes til whiskyen, så man oplever de første subtile dufte. Sænk næsen så langt ned mod glasset som muligt, uden at det river for skarpt. Slyng whiskyen rundt i glasset og lugt igen. Nip til whiskyen for at smage, hvordan den er i kølig tilstand.Herefter begynder man at varme glasset op, mens man jævnligt slynger whiskyen rundt i glasses. Her kan man rigtig bygge forventningen op, mens man dufter lidt mere. Når glasset er ved at være så varmt, at det ikke føles koldt i hånden, vil man bemærke, at væsken frigiver en masse dejlige duftstoffer. Alkoholen vil typisk rive lidt kraftigere i næsen, og duften virker mere åben og fyldig. Ah, hvilken nydelse det lokker med! Endelig er der tid til at smage! Tag en god mundfuld og lad den komme godt rundt i munden. Drik så væsken og ånd kontrolleret og etapevis ud gennem næsen. Det er vigtigt, at næsen ikke bliver overvældet af spritussen. Nyd smagen og prøv at lægge mærke til, hvorledes smagen og duften udvikler sig for til sidst at klinge ud i eftersmagen. Her må man gerne lukke øjnene og lade sig rive med at oplevelsen".

Man kan i princippet nippe lidt til whiskyen undervejs, som man nu lyster. Det kan være godt at smage en whisky ved forskellige varmegrader, da udtrykket kan ændre sig markant. Nogle whiskies er efter min mening næsten udrikkelige og giver et dårligt indtryk, hvis de er for kølige.

--Vad

Så er vi der, hvor jeg mener Whiskynyt ´s debatforum har sin styrke - diskussioner som denne, hvor holdninger til helt specifikke ting kommer frem - og hvor man kan tage lidt fra det ene, lidt fra det andet - og måske i sidste ende drage en konklusion.

For at underkende Jim McEwan ´s oplysninger - med 40 års erfaring i whiskybranchen - skal man være mindst på hans alder, have været i branchen i mindst lige så mange år etc - og efter billedet at dømme, så opfylder Vad ikke disse betingelser - MEN jeg vil dog alligevel et langt stykke af vejen given Vad medhold i de tilføjelser, han giver.

Når Jim McEwan taler om gardiner etc, så er det jo som udgangspunkt, når man står med det rene whisky fra et fad. Når den har været igennem forskellige finurlige processer, er det klart, at kæden ofte vil falde af.

Personligt tror jeg ikke på den med gardiner i mærkevare whiskies - den øvelse vi havde med Jim McEwan foregik jo netop også på et lager, hvor whiskien vi "legede med" kom direkte fra ét fad.

Så - der er lige så mange variationer i dette emne, som der er variationer i destilleriernes små hemmeligheder, der gør at det trods alt smager forskelligt

God diskussion

Flemming

Jeg tog det som givet at når vi snakker om gardiner, så er udgangspunktet en whisky på fadstyrke, ufiltreret og fri for andre "

MacNiels wrote:

Er det ikke at den skal stå i glasset så lang tid inden man begynder på den? (Godt jeg ikke har noget der er 40 år gammelt

Ja, det burde præciseres. Jim McEwans udgangspunkt er at man skal bruge lige så mange minutter som whiskyen er år gammel på alt det andet INDEN man smager på den.

Det kan bestemt anbefales, når man sidder i en stille stund uden for mange distraktioner.

Al J.

Jeg svæver lidt mellem Glen Cairn glasset og så den, som Michael Jackson har lavet (den med låget).

Glen Cairnen er udmærket i form og funktion, og så har den en fantastisk egenskab: hvis man ligger og feder den i sofaen, så kan man nemt placere glasset mellem lårene og få varmet lidt på drammen samtidig med at man taster på den bærbare Derudover virker glasset sådan "rigtig whiskyagtigt", selv om det er tulipanformet osv.

GC'en har imidlertid en speciel "stilk", eller mangel på samme, som måske kan skille vandene lidt. Jeg har ikke en stor hånd, så glasset er ikke helt optimalt at holde ved. Desuden får man ikke rigtig valget, om man vil varme på sin dram.

Michael Jacksons glas synes jeg er udmærket at drikke af, men så har det til gengæld stilk. Det gør det lidt mere behageligt at holde om for mig, og det giver muligheden for meget lettere at styre, om man vil varme sin dram. Men stilk er u-whiskyagtigt og feminint, og Dolph ville sikkert kunne sige en masse om dets svage karakter. Jeg kan dog godt lide glasset og kunne se den yderligere fordel, at det er lidt mere alsidigt og derfor er velegnet til også andre spirituosa. Selve låget er for mig mere en gimmick end noget dybest set anvendeligt og vigtigt. Men er man Master Noser, så tjener det sikkert en vigtig rolle.

Men som Jones siger, og som jeg bare ville sige ditto til: TID! Ja, helt enig.

--Vad

Jeg har lige lyst til at sparke liv i denne tråd igen - god tråd

Det er min uforbeholdne mening at vi whiskyelskere taler for lidt om dufte. Det er ved at dufte at man med træning kan lære mest om whiskyen, og det er jo i øvrigt sådan at man bestemmer hvordan man skal udføre blending el. vatting af skidtet

Den logiske forklaring på at vi gør så lidt i det at dufte, er at vi mennesker bruger lugtesansen mindst af alle vore fem sanser. Hvis i øvrigt man prøver, så finder man ud af at det er utroligt svært.

Skal man blive en god 'Noser', selv bare til husbehov, og virkelig kunne udtrække informationer om whiskien ved blot at duftet til den, så kræver det at man øver sig hele tide, og igen... Jeg bruger for tiden ikke så meget tid på whisky, som jeg har gjort i perioder, og jeg kan mærke at det at nose, er IKKE ligesom at køre på cykel; man kan miste evnen ret hurtigt.

Noget af det sværest er at forbinde en genkendelig duft med det rigtige navn. Det har noget at gøre med at det neurale net der gemmer viden om duften og det andet der gemmer navnet, slet ikke er naboer, men sidder et stykke fra hinanden oppe i hjernen.

Jeg har en ambition om at blive rigtig god til 'nosing', blandt andet fordi jeg nyder duft-oplevelsen meget. Min idé til at opnå dette er at træne mig selv med duftsættet til vin, der hedder "Le Nez du Vin". At dufte til disse 54 små flakoner og træne at associere navn og duft, ser jeg som en enkelt og god metode. David Stirk har i øvrigt fortalt mig, at han i høj grad trænede sin næse på den måde. Sættet koster ca. 3000 her i Danmark, så jeg har endnu ikke fået mig et sæt, desværre...

Så duft, duft, duft! Du bli'r så klog!

Kim M skrev:

Det er min uforbeholdne mening at vi whiskyelskere taler for lidt om dufte.

Hold dig for næsen, og du vil ikke kunne afgøre om du drikker the eller kaffe!!! Mange af de indtryk man får, tror man er smag, men i virkeligheden er det svirpene bag op i gynteren der beriger (smags)oplevelsen. Så ja, jeg giver dig helt ret.

Venlig hilsen
Kurt

Kim_M\n

Det er min uforbeholdne mening at vi whiskyelskere taler for lidt om dufte. Det er ved at dufte at man med træning kan lære mest om whiskyen:D]

Helt enig.

Så surt at man lider af allergi om sommeren.

Derfor gik det heller ikke særlig godt i den nosingkonkurrence jeg deltog i på Glenfiddich i 2001 (julimåned).

Ud af seks prøver gættede jeg de tre. Ikke imponerende når den ene kom fra et kraftigt sherry fad og en anden var "

Sparholt wrote:

I praksis resulterer det i at jeg faktisk har to whiskyårstider!

......................

Her er opskriften på et lille fif til ved hjælp af synet at bestemme alkohostyrken på en whisky:

- Tag 1 fl. whisky, cask strength og 1 fl. whisky, reduceret styrke (40, 43, 46% etc.)
- Check at proppen er godt fæstnet
- Grib godt om halsen på hver af flaskerne, en i hver hånd
- Ryst så flaskerne indtil whiskyen skummer
- Iagtag dernæst hvordan og hvor hurtigt skummet falder til ro i hver flaske

Flasken med whisky af reduceret styrke vil skumme kort, men skummet forsvinder hurtigt og whiskyen "bli'r sig selv igen".

Cask Strength whiskyen derimod vil skumme en anelse mere, men det afgørende tegn, der gør det muligt at bestemme en CS whisky fra en Reduceret, er de "perler" der kort dannes ganske kort på overfladen, inden denne whisky også falder til ro.

Prøv det selv! Det var James Thompson (scotchwhisky.com), der lærte mig fiffet, og jeg synes fra første øjekast at forskellen var tydelig.

Man kan da bare læse etiketten

MacDeffe

Macdeffe wrote:

Man kan da bare læse etiketten MacDeffe

Perfekt Deffe!

Der fik du mig sgu'