Fortynding af cask strength

More
13 years 2 months ago #4071 by Macdeffe
Macdeffe created the topic: Fortynding af cask strength
Her er nogle betragtninger fra den gang jeg hældte vand i min cask strength :

Whisky drikkes bedst ved en alkoholstyrke omkring de 35-40%, selv om mange har en individuel smag. Mange har ikke noget imod at sidde
og drikke en cask strength på 55%, mens nogle uden blusel fortynder til 20-25%. Hvis I har det som jeg, nemlig at en anelse fortynding af
en normal whisky, får en hel del smag og dufte frem, eller fremhæver dem der var der i forvejen, så læs videre (LÆS VIDERE ALLIGEVEL MADS)


Den rene alkohol er et opløsningsmiddel der godt kan svide ganen, så ved fortynding dæmpes denne effekt. Ved for meget fortynding udvandes alle
smagsingredienser selvfølgelig, så det er en balancegang. Til en normal herrewhisky på 3-5 cl bruger jeg bare ½-1 tskfuld vand, efter at have smagt på
den rene vare først selvfølgelig, det kunne jo være det var godt nok. Hvis man ved et uheld kommer for meget vand i er løsningen lige for, bare
forstærk med whisky igen. Man skal kun være forsigtig når man tager det sidste af flasken for så er der jo ikke mere at fortynde med. Sidder du med
en Cask Strength er det jo en hel ny problematik. Hvorfor drikker vi egentlig Cask Strength. Udover at man hurtigere bliver fuld er der også et
par andre grunde. Man kan spørge sig selv : "Hvad er forskellen på en almindelig Laphroaig og en Laphroaig Cask der er fortyndet ned til præcis
samme alkoholstyrke hjemme ved stuebordet". Vandet kunne man måske hævde. Måske ikke, for selvom alt vand der går til at producere en whisky er det
lokale, så fortynder 99% af alle destillerier ned fra Cask Strength med demineraliseret vand. Det bør man også selv gøre. En forskel er at Cask Strength
normalt ikke er koldfiltreret, hvilket vel er en filtrering ved en lavere temperatur end en varm filtrering. Jeg har en gang selv filtreret en Grappa (kaffefilter), men det er en anden historie. Koldfiltreringen er vel mest af æstetiske (kommercielle) grunde. Man bemærker, nogengange, når man hælder vand i en Cask Strength, der normalt ikke er filtreret, at whiskyen bliver helt grumset, næsten på samme måde som ouzo, raki og pernod og hvad det der rævepis nu hedder rundt omkring. Mange hævder at denne filtrering også fjerner nogle af smagsstofferne, men det hævdes også at whisky lagret på Cask Strength i flasken bedre bevarer smagstofferne. Derfor er en Cask Strength fortyndet til til 40% en bedre whisky end den almindelige (Er der i hvert fald nogen der syntes).
Efter et par sjusser bliver det selvfølgeligt svært at fortynde til den ønskede styrke, så er det måske bedre at tage fra den flaske hvor de har været så flinke at fortynde for dig. Efter en hel del sjusser kan man ikke smage forskel på Cognac og Whisky så her er det nok på tide at drikke noget andet.

Nå men vi står altså med vores Cask Strengt på 55.7% og hvor meget vand skal man så egentlig hælde i for at man får den ned på 40% ??
Lad os gå ud fra at vi har en whisky med styrken CS (Cask Strength) og gerne vil have den ned på styrken DY (Den styrke hvor jeg foretrækker at drikke min whiskY)

Vi leder efter den faktor af den oprindelige mængde hvormed vi skal fortynde vores whisky. Hvis faktoren er ½ så skal jeg fortynde mit glas whisky med et halvt glas vand, eller den halve mængde af hvad der er i glasset). Denne faktor er selvfølgelig uafhængig af den mængde der er i glasset fra starten. Så for overskuelighedens skyld og fordi ikke ret mange af jer har en matematisk baggrund, lad os bare sige at vi starter med 100ml Cask Strength Whisky.
Heraf er de CS ml ren alkohol

Alkohol styrken af den fortyndede sjus er, hvor TS er den TilSatte mængde vand i ml, altså

100 * CS/(100+TS) altså mængden af alkohol divideret med den ny totale mængde volume gange hundrede for at få det i procent


Vores ovennævnte faktor, altså den vi er ved at regne os frem til er TS/100, altså mægden af tilsæt vand i forhold til den oprindelige mængde

Vores Ligning er :

DY=100 * CS/(100+TS), der matematisk kan omskrives til

TS = 100*CS/DY-100, der nu bare skal divideres med 100 for at finde vores faktor

Vores Faktor er altså CS/DY-1. Altså har du en 60% Cask du vil have fortyndet til de 40% du godt kan lide skal der tlisættes 60/40-1 = ½ gange den oprindelige mængde. Har du en Standard Douglas Laing uafhig aftapning på 50% skal der tilsættes 50/40-1 der giver 1/4 af den oprindelige mængde

Eureka : MacDeffe's formel er CS/DY-1

Matematikere har jo den fordel at de kan arbejde med ting der i praksis er umuligt, men ikke er det i teorien. En 40% whisky gøres derfor let ,i hvert fald på matematisk institut, til en 60% whisky ved at "fortynde" den med et glas indeholdene -1/3 af den oprindelige mængde

En af mine nære bekendte der af en eller mystisk grund engang tog en bachelor i Kemi, har dog bedt mig indskyde følgende

Både alkohol og vand er polære stoffer og molekylerne påvirker hinanden. Hvis man tager 7 cl rent vand og 3 cl rent alkohol ender man faktisk ikke op med 10cl men 9,73cl, hvilket jo i nogen grad påvirker ovennævnte udregninger. At inkludere denne teori vil være forholdsvis kompleks men husk at 18 cl vand kun fylder 14 cl når det hælddes i rent alkohol (med uendelig volume) og tilsvarende 58cl alkohol kun fylder 54 cl i rent vand (også uendelig mængde). Virkeligheden her er uoverskuelig da 58 cl ren alkohol vil fylde (eller hæve den nye totale volume med) 52 cl hvis den tilsættes en mikstur af Masterbrew (ca10%).

Det er nok bedre at smage sig frem, hæld lidt vand, hæld lidt whisky osv

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
13 years 2 months ago #4073 by MacLars
MacLars replied the topic: Fortynding af cask strength
Interessant indlæg, på et tidspunkt faldt jeg over et excel-ark hvor man kan indtaste oplysninger om sin whisky, så kan man se hvordan alkoholpct. udvikler sig afhængig af hvor meget vand man fylder i.

Excel regneark: Doctor Entropy's SMSW Dilution-Ratio Calculation Engine


MacLars

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
13 years 2 months ago #4075 by Kim_M
Kim_M replied the topic: Fortynding af cask strength
Tak for dit indlæg Macdeffe. Jeg nød at læse dine glublerier. :)

--
Kim M.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
13 years 2 months ago #4443 by vad
vad replied the topic: Fortynding af cask strength
Hejsa,

Fraregnet finurlighederne i kemien, så har jeg længe haft en lille værktøj jeg programmerede:

http://apodion.com/cgi-bin/whisky_dram.pl?60%2055%2050

eller indtastet uden specialtegnene: " apodion.com/cgi-bin/whisky_dram.pl?60 55 50", hvis man ønsker at få tallene for 60%, 55% og 50%

Eller:

http://apodion.com/cgi-bin/whisky_dram.pl?57.3

ved decimaler. Det er tankevækkende, hvor lidt man skal tilsætte for at tvinge procenterne ned.

Sådan spirituelt har jeg det fint med vand i CS whiskies. Jeg synes min gane og lyst varierer meget mellem, hvad der lige er behageligt i det enkelte øjeblik. Sommetider er det bare lækkert med en hyggedram uden for megen omtanke (40%), andre gange vil man overstrømmes, overvældes og rives med i en flod af alkohol (60%). Tragisk nok synes jeg, at man er friskest på de helt høje procenter mens man er frisk og udhvilet, mens man får mere lyst til blide, runde dråber når man sidder lidt sent en aften og misser med øjnene.

Hygge,

Vad

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.066 seconds