Så vågn da op ude i den store whiskyverden!!!

Ligner flasker, emballager, historier og alt det der ikke lige er i flasken ikke bare hinanden til forveksling alt for meget???

Jeg synes at de burde gøre noget mere ud af få det omkring væsken til at matche selve "drammen" bedre. Eller i det mindste lave noget der ikke bare er "Copy & Paste" af gennensnittet af whiskyflasker i handlen.

- Men hvad synes I?

- Er smart og måske dyr emballage ligegyldig?

- Ku' al whisky komme i samme type flaske, og I ville elske og købe det lige meget?
...(Fx ligesom med de alm. grønne danske ølflasker)

- Er fx DMWA's kunstner-etiketter en omgang håbløst gas, eller tilfører de sand værdi for dig?

En ting er ret klart. De uafhængige aftappere gør ikke alverden ud af fx deres emballage, hvorimod destilleriejerne ind imellem virkelig laver nogle vilde ting. Har I fx set Ardbeg's Guncase? En slags haglbøsse-kasse der blev taget for to fl. Arbeg i stedet. Jeg tror den kostede omkring 10.000 Pund.

Lad os få nogle meninger på bordet - og noget whisky!

Kim M.

Kim_M wrote:

- Er smart og måske dyr emballage ligegyldig?

Ikke ligegyldig, men fordyrer emballagen indkøbet - er det ligemeget...

Kim_M wrote:

- Ku' al whisky komme i samme type flaske, og I ville elske og købe det lige meget?

Nej, sandsynligvis ikke

Kim_M wrote:

- Er fx DMWA's kunstner-etiketter en omgang håbløst gas, eller tilfører de sand værdi for dig?

Hverken håbløs gas - eller nogen sand værdi

Kim_M wrote:

En ting er ret klart. De uafhængige aftappere gør ikke alverden ud af fx deres emballage, hvorimod destilleriejerne ind imellem virkelig laver nogle vilde ting.

Det er jo smag og behag - eller..? - Hvad f.eks med Highland Park

Kim_M wrote:

Har I fx set Ardbeg's Guncase?

Double Barrel er omtalt her www.whiskynyt.dk/index.php?name= ... pic&t=2924
I mine øjne er det "Kejserens Nye Klæder" og forbeholdt rige amerikanere og japanere med for mange penge...

Her et par eksempler på nogle der gør det godt, samt nogle der gør det rigtig skidt - efter min mening:
JA TAK!
LONGMORN: Ny Emballage, flot flot!


BRUICLADDICH: Redder Still: Modigt, iøjnefaldende og særegent.


BALBLAIR: Ny emballage: Ret flot!


ØV NEJ!

SPEYBURN: Det bliver ikke grimmere. Og JA, den er fra samme selskab som Balblair!


GLENDRONACH: Ret uorginal, hva'? Prøv nu lige at tænke lidt lateralt!!!


DRUMGUISH: *SUK*, måske kan jeg ikke li' grøn, men er I uenige?

Med hensyn til den nye Longmorn 16-års - kontra den gamle 15-års - så skulle kvaliteten være blevet ringere og prisen 20-30% højere.
Så det er vel op til den enkelte om hvad man foretrækker ?

Duffer wrote:

Kim_M wrote:

Har I fx set Ardbeg's Guncase?

Double Barrel er omtalt her www.whiskynyt.dk/index.php?name= ... pic&t=2924
I mine øjne er det "Kejserens Nye Klæder" og forbeholdt rige amerikanere og japanere med for mange penge...

Jeg synes Ardbeg "Double Barrel" er skide cool!

Hvis du vil have noget der er i sandhed specielt, så må man sgu' også betale for det. Hvis ikke man vil betale for det, så bør man lad være med at dømme de som køber disse unikke aftapninger eller brokke sig - af andre (uvisse) grunde.

Her er der tale om en historie, om en oplevelse, og ikke bare om 75cl whisky med røget smag.

Jeg har smagt hundredevis af forskellige whiskier, og jeg er stadig et fjols til blindsmagninger, og til at kende forskel på dråberne. Hvem af jer er i sandhed HAJER? Så jeg si'r: "Og hva' så hvis de ikke kan smag forskel på Double Barrel og alle de andre whiskyer de har smagt. Hvis bare de har haft en god oplevelse med det og måske bli'r hooket på whisky, så er det da great!"

Kim_M wrote:

Hvis du vil have noget der er i sandhed specielt, så må man sgu' også betale for det.

To flasker "specielle" Ardbeg kan ikke koster over 100.000 - det er "kun" whisky - bare min mening

Kim_M wrote:

Hvis ikke man vil betale for det, så bør man lad være med at dømme de som køber disse unikke aftapninger eller brokke sig - af andre (uvisse) grunde.

Hvis folk kan eller vil betale den slags penge for f.eks Ardbegs Double Barrel - fint med mig

Kim_M wrote:

Her er der tale om en historie, om en oplevelse, og ikke bare om 75cl whisky med røget smag.

Sikkert - det kan jeg ikke udtale mig om - jeg har ikke smagt den.
Men det kunne da være interessant at høre dine smagsnoter

Interessant diskussion drenge Det påvirker uden tvivl helhedsindtrykket af en whisky om indpakningen/flasken har et lækkert design/finish. .
Men hvis man skal betale eks 75000-100000 kr for dobble barrel sættet så vil jeg mere anse det for et samleobjekt da whiskykvaliteten nok ikke kan følge trop med prisen

OK, lad os se bort fra Ardbeg Double Barrel nu, og kigge på den oprindelige post igen!
- Hvad synes I?

- Er smart og måske dyr emballage ligegyldig?

- Ku' al whisky komme i samme type flaske, og I ville elske og købe det lige meget?
...(Fx ligesom med de alm. grønne danske ølflasker)

- Er fx DMWA's kunstner-etiketter en omgang håbløst gas, eller tilfører de sand værdi for dig?

Som alting er dette nok en diskussion om balance, men hvor er balancepumktet; hvornår kan de vilde priser ikke længere retfærdiggøres?

Jeg ved det ikke, men havde jeg penge nok, vil jeg gerne gi' både 1000 og 10.000-vis af kroner for noget som jeg viste var virkeligt sjældent og særligt, men vigtigere endnu, noget som vil give mig et total fed oplevelse i forbindelse med at jeg drak whisky'en. Jeg har bare ikke penge nok

Kim wrote:

En ting er ret klart. De uafhængige aftappere gør ikke alverden ud af fx deres emballage

Enig - de bruger næsten allesammen den skotske "standardflaske" (som en del destillerier også bruger f.eks. Bladnoch, og de ovennævnte Glendronach). Personligt havde jeg ikke noget imod, at de alle brugte denne flaske. Men jeg ville så gerne have et rør, allerhelst af metal, til at "gemme" flasken i. Røret må gerne være lidt specielt, med præg, billeder, etc. (f.eks. Glen Moray 16års, Gordon & MacPhail's "Cask Strength" grønne blikrør, Signatory UCF Collection). "Standardflasken" fås for øvrigt også i 35 og 20cl, Bladnoch er flittig bruger af alle tre størrelser.
Min anden favorit er Bruichladdich's flasker og flotte rør. Samme type flaske bruges i 50cl udgave til Chivas Cask Strength Edition, men desværre uden rør.

Hvis man som ved Longmorn og Ardbeg, som nævnt ovenfor, gør mere ud af indpakningen end indholdet, så står jeg af vognen. Jeg er jo trods alt stadig ikke samler
(I øvrigt er denne gun-case da ikke særlig ideel opbevaring. Som jeg tidligere har nævnt, kan de to flasker jo ikke stå lodret uden at den ene står på hovedet Marketing-fis!! )

Men jeg indrømmer da, at der en gang imellem dukker geniale indpakninger op. F.eks. Ardbeg Lord of the Isles kiste (som dog ikke bør ligge ned), Edradour's "fuglekasser" med deres Straight from the Cask serie, BBR's indpakning af Glenrothes med et stk bølgepap.
Og så kan jeg godt li' Aberlour's a'bunadh flaske. Det kan de åbenbart også selv, idet flere af deres aftapninger nu er i denne "dumpy" flaske.

Jeg kan sagtens leve med en standardflaske, men helst i en indpakning som Karl Ejnar påpeger.
Der er ingen tvivl om, at fancy flasker og futteraler, f.eks. i ædeltræ og med fine metalbeslag er med til at øge prisen på det produkt, som i sidste ende (for de fleste ikke-samlere) er det vigtigste.
Et eksempel på en umagen flaske er Norse Cask 'standard' aftapninger - De er sgu ´ umulige at få plads til på hylden, og så er de tilmed tunge.

Men destillerier og aftappere er forretningsfolk, og de har lugtet værdien af at brande (de har sikkert ansat spindoktorer ) - Det gælder om at skille sig ud fra de andre - 'Sælge budskabet'.

Men ikke nok med at de ændre på formen. De ændrer også på indholdet. Sidste uge smagte jeg den nye aftapning af Springbanks 15 års - Den havde jeg ikke gættet. Jeg kunne forestille mig, at tage én af de gamle flasker og blande den med én af de nye - Så tror jeg egentlig, at jeg ville få to gode flasker

Personligt vil jeg hverken købe flere eller færre flasker whisky, hvis alle holdt sig til standardflasken.

Mvh.

Jeg tror man skal skille "vandene" her.
Der er en del whiskyelskere, som nogle folk i dette forum, der er mere eller mindre ligeglade med indpakningen. - Jeg er personligt en af dem.
Vi mener at det er indholdet der er det primærer.
Så er der den anden gruppe af whiskynyderer. Og de er åbentbart flest. De vil have rør, kasser og udstyr. Selvfølgelig samtidigt med whisky.

Men, men, men...... intet er sort og hvidt.

Blackadder modsatte sig mange år at overhovedet hører på snakken om kasser og rør. Det er indholdet det drejer sig om. De ændrede pludselig signaler og lavede kasser, og salget steg.
Signatory udviklede en ny decanter flaske til deres cask str. Resultat deres salg af cask str. steg i Danmark med over 100%. der kan være flere årsager til, men udstyret er en del af succesen.
Bladnoch har ingen rør og udstyr. Flere spurgte os på den lige afholdte whiskymesse, hvor er indpakningen?

Som importør (og på tværs af min personlige mening her) er der ingen tvivl om at "udstyr" fremmer salget og interessen for produkterne. Kunderne og forretningerne efterspørger det. Hvis vores folk kommer og tibyder god whisky uden kasser eller rør er de så godt som usælgelige. Det er desværre fakta.

Det betyder så i sidste ende at produkterne bliver dyrere - inge tvivl om det. Vi har en enkelt producent der har to priser - en med udstyr og en uden. Vi køber alt med udstyr, da vi ikke kan sælge uden. Produktet bliver derved dyrere, men det er desværre virkeligheden.

At så der uhyggelig mange kedelig kasser, rør og etiketter (dem har vi ogå!)er en helt anden snak

Claus
FC Whisky

ps For år tilbage kendte jeg en der importerede noget cognac i flotte kasse. Kasserne var dyrere end cognac'en i indkøb uden afgift. -Stof til eftertanke.........

caskdk wrote:

Bladnoch har ingen rør og udstyr. Flere spurgte os på den lige afholdte whiskymesse, hvor er indpakningen?

De har faktisk en trækasse - eller har haft - men den var kun til salg i butikken på destilleriet. Billedet viser en af mine håndtappede Sheep fra juli 2005. Siderne af kassen er påmalet Bladnoch med en af deres cask stencils.

Men det er mit indtryk, at de sælger mange flasker i butikken uden udstyr. Som et kuriosum kan man få et alternativt "udstyr" nemlig en pose fra coop beregnet til 6 vinflasker. Meget handy for øvrigt. Det lykkedes mig at tuske et par stykker af dem fra Yolanda sidste gang vi var der. Sammen med dem, jeg havde fået i Coop, passede de fint under bagsæderne i Fiat'en. Et andet argument for standardflasker m/u rør - de passer perfekt i disse coop-poser

Kim M skrev:

- Er smart og måske dyr emballage ligegyldig?
- Ku' al whisky komme i samme type flaske, og I ville elske og købe det lige meget?
...(Fx ligesom med de alm. grønne danske ølflasker)
- Er fx DMWA's kunstner-etiketter en omgang håbløst gas, eller tilfører de sand værdi for dig?

Egentlig er jeg på linje med flere andre i denne tråd, når det anføres, at det er indholdet, ikke indpakningen, der tæller. Jeg køber ikke whisky for at imponere mig selv eller andre, der måtte komme forbi til en dram. Når man smager forskellige whiskyer til smagninger rundt omkring og finder nogle virkelige guldkorn, man får lyst til at gå efter, er det for mig helt underordnet, i hvilken flaske, whiskyen kommer, eller om der følger indpakning med, selvom dette naturligvis kan have sine praktiske fordele i forbindelse med transport.

Når ovenstående nu er sagt, må jeg nødvendigvis tilføje, at der for mig er en vis æstetisk nydelse i en flot udformet flaske eller en speciel etiket. Jeg synes fx. bestemt DMWA's kunstneretiketter har værdi for mig, simpelthen fordi jeg synes, de som regel er flotte og kan give flere billeder på nethinden/yderligere associationer. Dette vil jeg påstå ikke influerer på selve min smagsvurdering af whiskyen, men i den samlede nydelse (hele aspektet med at gå hen til skabet, udsøge sig en dram, nyde synet af flasken, etiket, evt. ord osv) ja dér spiller udseendet alligevel ind.

I mødet med andre mennesker siger vi også til os selv, at det er menneskets indre, der virkelig betyder noget, ikke den ydre fremtoning, og dette er absolut værd at tilstræbe i samspillet med sine medmennesker. Alligevel sker der ofte en virkning i det indre (bevidst eller ubevidst) i mødet med et andet menneske, det være sig sympati eller antipati, udelukkende ud fra et ydre indtryk. Her er det så en øvelse at blive bevidst om, hvornår vi lader os forføre af den fysiske facade og hvornår vi bevidst savler over "the prettiest in the bunch" - ja nu taler jeg naturligvis om whisky igen

Venlig hilsen
Lars Knudsen

ps: Den grimmeste flaske kunne måske indeholde den skønneste whisky...

- Er fx DMWA's kunstner-etiketter en omgang håbløst gas, eller tilfører de sand værdi for dig?

Når man bliver provokeret, må man jo hellere svare......

1) (mer)Omkostningen for at få lavet "kunstner-etiketten" i forhold til en "intetsigende" standardetiket er yderst minimal (ca 2% af INDKØBSprisen) - så det er vel ikke fordyrende - en etiket, hvor der kun laves 500 stk har jo alt andet lige en omkostning af lave.

2) Om det er en "kunstner-etiket" eller et aller andet fnidder fnadder er ligegyldigt i denne henseende - jeg tror helt, at du har misset idéen.... Idéen udsprang i 1999, hvor alle ville lave Millenium aftapninger for at markere det nye årtusinde - dvs 2000 etiketter. Vi valgte at lave en aftapning, hvor vi fejrede det sidste år i årtusindet - nemlig år 1999 (nu ved jeg godt, at nogle mener, at 2000 er det sidste år - men lad det ligge). Det blev så en succes - og har siden været det. Flasken kostede sidste år DKK 285 - i år en anelse mere (men det kan være, at vi sætter prisen ned, hvis Pundet bliver ved med at falde....)

3) så som du kan læse ud af ovenstående, mener jeg ikke, at der er nogle, der køber den på grudn af etiketten - de køber den udelukkende p.gr.a. årstallet på etiketten - og så er det kunstneriske indtryk bare en anden måde at "bruge den resterende plads på etiketten" på.

Taler vi derimod om vores WWW Falster metaletiket - så er den væsentlig dyrere - men igen, det er indholdet også - og så betyder det ikke så meget procentuelt. For om man skal give DKK 785 eller DKK 765 for en flaske, tror jeg ikke gør den store forskel.....

For én person har vores "kunstner etiket" dog fået en bemærkning med på vejen. Jim Murray besøgte os her i f.m. den første whiskymesse - og i den anledning fik han flaske nr 1 af årgangen 2001, der i en let streg viser en let/ikke påklædt dame. Her sagde Jim "This is the most well-bodied whisky I have ever seen" - så jo - for nogle betyder etiketten noget

Slainthe

Flemming

Tak for nogle gode bud.
- Claus og Lars tak for at nuancere billedet!
- Flemming, jeg provokerede for at få en reaktion Jeg synes der er kanon med kunstneriske etiketter.

Men hvordan bestemmer man at man skal købe netop DEN whisky? I har vel ikke altid kunne smage drammen før i betalte, vel??? Hvordan har I så afgjort om I skulle have den eller ej? I må nødvendigtvis have baseret jeres valgt på alt andet end det vigtigste: det der er i flasken!

Gotcha!!!

Narjjj, jeg er sq osse ligeglad med æsker, rør mv., det vil altid være indholdet, der tæller for mig. Men som Kim skriver mht. om man netop skal købe DEN whisky, så følger jeg da rigelig meget med i den store informationsmængde man enten kan læse sig til eller finde på nettet om whisky. Og ikke at forglemme hvad denne side kan gi' en af informationer. Selvfølgelig har jeg da købt whisky, som jeg aldrig vil købe igen. Men hvis man vil finde en whisky, som man virkelig godt kan lide, eller som skal være ens ynglingswhisky, så må man da osse indstille sig på, at det koster et par smutere ind i mellem. Det er bare ærgeligt.

Forøvrigt giver jeg rørene til mine flasker til børnebørnene til at have ting i.

Men for at vende tilbage til flasketyper, så skal vi her i Vordingborg i maj have en amerikansk smagning, og der skal jeg lige love for, at der er knald på drengen mht. variation i flasker, æsker og etiketter, ja sågar en lille metalhest på en af propperne.

Sláinte
Niels

Chief wrote:

Men for at vende tilbage til flasketyper, så skal vi her i Vordingborg i maj have en amerikansk smagning, og der skal jeg lige love for, at der er knald på drengen mht. variation i flasker, æsker og etiketter, ja sågar en lille metalhest på en af propperne.

Kunne du ikke tage et foto af dem og poste det her på siden? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se de "farverige" flasker du beskriver!

Chief wrote:

...sågar en lille metalhest på en af propperne.

Det lyder som Blanton's. Og der er ikke bare een, men hele syv forskellige heste (men når ret skal være ret: kun een helst pr. flaske). Som jeg husker det, så er der syv fordi der er syv bogstaver i BLANTON. Det må kunne søges frem på Google eller på firmaets hjemmeside.

Hering

Du kan se mere på denne side : blantonsbourbon.com/Page.aspx?pageid=5

Men hvordan bestemmer man at man skal købe netop DEN whisky? I har vel ikke altid kunne smage drammen før i betalte, vel??? Hvordan har I så afgjort om I skulle have den eller ej? I må nødvendigtvis have baseret jeres valgt på alt andet end det vigtigste: det der er i flasken!

Vi får gerne 4-5 forskellige fade at vælge imellem - og ud af dem tager vi det, som vi dels mener, der er almen interesse for (vi binder os jo alt andet lige for 500 flasker) - og ikke mindst er god whisky. Hvis udvalget er lidt "fesen" beder vi om at få fadprøver - så vi kan vælge ud fra smagen også. Men som regel går vi ikke galt af vores leverandør - de ved også godt, hvad det er vi søger. Så et godt samarbejde er alfa omega.

Etiketten har i denne forbindelse INTET med udvælgelsen at gøre - den bliver ofte først lavet på et langt senere tiddspunkt end beslutningen om indholdet....

Slainthe

Flemming

Og glem nu ikke, at vi har åbent hus 12. april mellem 13.00 og 16.00, hvor vi sætter priserne på en del af vore flasker ned - men kun denne dag - og kun ved at møde op!

Hej Flemming OG JER ANDRE, der er mere til jer også!!!

Mit spørgsmål var ikke mindet på valget af fade, men du er jo importør, så det er din verden: fadene

Nej, det var henvendt til os menige whisky-slaver der må købe dråberne på flaske. Men der er jo hundrede og atter hundrede flasker at vælge imellem, så hvordan kan det være at det lige er den, eller den flaske man vælger frem for de 367 andre på bud?

I siger jo alle som en (ik' kun dig Flemming!) at det vigtigste er indholdet (deri er jeg enig), ikke kassen, ikke flasken, ikke etiketterne, ordene. Alligevel køber I whisky i "kassevis" selvom det I reelt kan forholde jer til er netop ordene, etiketterne, og kassen. For i de fleste tilfælde kan I ikke smage før I køber. Vel?

Hvis ikke I lige har svaret på hvad det er der driver jer mod den ene flaske frem for den anden, så tænk over det! Jeg synes det er et facinerende paradoks, ikke også?

Glade hilsner

Kim M.

P.S.: Flemming, jeg vil komme og besøge dig i morgen til jeres Åben Hus arrangement, og jeg vil tage min far med, der er noget så grøn ud i whiskyverdenen. Det bli'r sjovt!

Skal prøve - det er jo korrekt, at vi jo køber i kassevis - og i vores tilfælde smager vi stort set aldrig på indholdet, før end vi køber.

Vi (Dansk Maltwhisky Akademi) køber jo primært på denne måde fra Signatory og Edradour, for hvem vi er agenter i Danmark - hovedimportøren og distributøren hedder FC Whisky.

Vi får et par gange om året en liste med de whiskies, vi kan købe - ud fra denne kan vi jo vælge enten efter fornemmelse eller pris. F.eks. har vi købt North Britist Grain ex sherryfad udfra den betragtning, at det var yderst spændende kombination - og at de er meget velegnede til smagninger. Glen Elgin Virgin Cask er også et andet spændende produkt - ikke at det nødvendigvis smager godt - men skal man ud i "hjørnerne" for at undersøge, hvad der sker med en Speyside whisky, når den modnes fra start på et frisk egefad, ja så må man jo købe. Benriach Havily peated er også udelukkende købt hjem, fordi det var konsekvent anderledes. Det kan vi i DMWA gøre, da vi er søgende - og bilder os ind, at det er vore medlemmer også.

Så køber vi naturligvis også anden whisky, som der efterspørges - og som der derfor er et salg / flow i, og som vi må have, hvis man skal have en butik. Folk kommer ikke alene for at købe den helt specielle oplevelse.

Alle af Signatorys flasker er i rør - men i forskellige varianter afhængig af, om det er 43%, 46% eller fadstyrke. Emballagerne er / må være relativ billige, da det er ensartede rør, hvor der påsættes en lille etiket med oplysning om det faktiske indhold i dåsen / flasken.

Hos os køber vi IKKE på grund af udstyr men udelukkende p.gr.a. indholdet eller destilleriets navn. At vi så "er nødt til" at acceptere at der følger "udstyr" med - det er en helt anden snak.

Men nu vi er evd det Kim - hvor må du absolut have den nye Committee Ardbeg aftapning - du lyder jo helt syg p.gr.a. det marketingsstunt....
Quote
Etiketten er også cool. Det hele passer sammen. Historien, navnet, etiketten og teksten der på unik og alligevel passende vis beskriver aroma og smag. Nu må jeg simpelthen finde ud af om de opbyggede forventninger kan indfries af denne sikkert dejlig dram - unquote

Historien der her serveres er jo også "udstyr" - og er vel også fordyrende - men det tænder dig, som emballage tænder andre.

Her er i alle tilfælde et klippeklart eksempel på, hvorfor du vælger denne ene aftapnign frem for 365 andre - fordi den lige rammer noget i dig (og mange andre).

Men - vi kan jo drøfte det i morgen over 1 glas whisky eller 2....

Slainthe

Flemming

dmwa wrote:

Vi får gerne 4-5 forskellige fade at vælge imellem - og ud af dem tager vi det, som vi dels mener, der er almen interesse for (vi binder os jo alt andet lige for 500 flasker) - og ikke mindst er god whisky. Hvis udvalget er lidt "fesen" beder vi om at få fadprøver - så vi kan vælge ud fra smagen også.!

Som jeg læser det (og som jeg har hørt fra andre) så smager i ikke eller sjældent på indholdet fra de fade i køber. Er det ikke lidt af en satsning?. De aftapninger jeg har købt skulle være i top - men det er det vel ikke hver gang..? Kan huske en fæl DMWA ting (i øvrigt med en eller anden kunstner etiket ) som MacC var så fræk at komme anstasende med Mener det var en Macallan... Kan tage fejl...

Duffer - alt i livet er en satsning.

MEN - hvis du kender din leverandør, og de siger god for indholdet (og ved hvad vi er ude efter), så er der i bund og grund ingen grund til ikke at stole på sin leverandør - og undskyld mig, jeg tror, at de har en langt bedre smagepalet end langt de fleste af os. De står jo med alle mulighederne for at bedømme indholdet - de står med fadet, de kender fadets historie, de kan smage det op i mod søstrefade etc - så jeg er af den overbevisning, at vi personligt ikke behøves at smage på det - sålænge vi har en god, seriøs og ærlig leverandør.

Med Hr Krüger er det sikkert anderledes, da han ikke er fast og storaftager hos sine leverandører - og han har derfor ikke nødvendigvis den samme indgangsvinkel???

Slainthe
DANSK MALTWHISKY AKADEMI

Flemming

dmwa wrote:

Duffer - alt i livet er en satsning.

Det er jeg så enig med dig i - der er bare større og mindre satsninger. Det jeg mente var, at det er lidt af en satsning at købe 500 flasker som man ikke har smagt. Men som du skriver - tillid til leverandøren

Re: Min kommentar til nyheden om den nye Ardbeg Corryvreckan aftapning sat ifht. denne diskussion

Ja, selvom jeg synes det er væsken der er vigtigst, så er de ting der er udenom, så som historien, navnet, etiketten og teksten OGSÅ enormt vigtige. De påvirker jo os i vores valg uanset om vi ikke vil være ved det eller ej, og INDRØMMET de påvirker os hver især i forskellig grad. Så hvis der sidder nogle puritanere, whisky ekstremister, spartanere osv. og føler sig trådt over tærene. Ved I hvad!?? Sådan behøver I slet ikke at ha' det. Hvis I er total immune overfor marketing-gassed omkring væske, så respekterer jeg det. Faktisk kunne jeg godt tænke mig at vide hvordan I opnår dette?

- Men er I (og her tænker jeg på ALLE her på Whiskynyt.dk) overhovedet bevidste om hvor meget eller hvor lidt det rent faktisk påvirker jer?

Claus fra FC Whisky forklarer jo overfor hvordan salgstallene ændrede sig i takt med at Signatory ændrede på Cask Strenght flaskernes udformning. (Læg mærke til at jeg ikke påstår det skete 'som konsekvens af' (for det ved jeg ikke!), selvom det virker sandsynligt.)

Eksempel: For 4 år siden købte jeg en Speyburn i lufthavnen på vej hjem fra Norge. Det gjorde jeg til trods for at jeg stadig synes det er noget af det grimmeste man kan spænde omkring noget så smukt som gyldne malt-dråber (Se foto oppe i toppen af tråden!).

- Den var billig. Den var single. Og jeg var nysgerrig

Her var et eksempel på mine motiver. Jeg blev i øvrigt skuffet. En ret kedelig dram.
(Så kan vi jo begynde at fundere over om indpakningen havde subtil indflydelse på smagoplevelse???)

Hej Kim

Jeg skal da gerne vedgå mig at jeg til en vis grad er påvirket af indpakningen. Jeg vil dog give flertallet ret; i bund og grund er det indholdet der tæller, men står jeg i whisky forretningen og skal vælge mellem to flasker som "står lige", kan det da sagtens ske at jeg ender med den der er flottest - selvom den anden kunne være lige så god.

Men jeg orienterer mig som oftest på nettet eller til smagninger før jeg handler - så det er ikke ofte at jeg ikke på forhånd har en rimeligt præcis ide om hvad jeg går efter...

Mvh
Jan

dmwa wrote:

MEN - hvis du kender din leverandør, og de siger god for indholdet (og ved hvad vi er ude efter), så er der i bund og grund ingen grund til ikke at stole på sin leverandør - og undskyld mig, jeg tror, at de har en langt bedre smagepalet end langt de fleste af os. De står jo med alle mulighederne for at bedømme indholdet - de står med fadet, de kender fadets historie, de kan smage det op i mod søstrefade etc - så jeg er af den overbevisning, at vi personligt ikke behøves at smage på det - sålænge vi har en god, seriøs og ærlig leverandør.
Flemming

Så burde der være basis for nogle detaljerede smagsnoter på de whiskies, som DMWA selv får aftappet - Det synes jeg ikke, der plejer at være?

mvh.

Kim_M wrote:

- Men er I (og her tænker jeg på ALLE her på Whiskynyt.dk) overhovedet bevidste om hvor meget eller hvor lidt det rent faktisk påvirker jer?

Ikke særlig meget - Og dog, må jeg indrømme, at jeg har en svaghed for Duncan Taylors flasker fra Peerles og Rare Auld serien - De er da flotte ik' :

Douglas Laing sælger nu deres Platinum serie en fin 'trækiste', som alt andet lige må fordyre produktet fra materiale over forarbejdning og håndtering osv. alle dele, der skal forrentes.

Jeg køber ikke for udseendets skyld, men jeg skal ikke forsværge, at det ubevidst kan have en vis indflydelse.

mvh.

Så burde der være basis for nogle detaljerede smagsnoter på de whiskies, som DMWA selv får aftappet - Det synes jeg ikke, der plejer at være?

mvh.

Som svar til Whiskynyderen - nu bruger vi konsekvent ikke smagsnoter - mener heller ikke Signatory gør det. Og hvorfor så ikke det??? Har nok den holdning, at vi som lille, specialiseret butik også kan rådgive vore kunder - her behøves vi ikke at sætte noter som "meget frugtagtig, meget røget, underfundig bla bla bla" på - det bliver - i mine øjne ikke andet end en gang salgsgas, og vil få nyderen til at blive kørt ind på det spor. Hvor tit har man ikke læst nogle smagsnoter af Michael Jackson, Jim Murray eller andre whiskyskribenter, som "jo ved, hvad de snakker om" - og så kan man overhovedet ikke selv få øje på det.

Problemet med Sigantory ´s (og alle andre uafhængige aftappere, der aftapper enkelt fade) er, at vi kan få en kasse hjem først på året, og når vi får den næste kasse hjem, er den fra en ny tønde - og smagen er så konsekvent anderledes. Men smagsnoterne får vi jo ikke lige ændret "overnight" - og skulle vi endelig gøre det - så skal man altså til at blive ekstrem nørdet, da man skal til at sammenholde fadnr og lignende oplysninger, for at finde den smag....

Det kræver så også, at vores aftapper for hvert eneste fad laver smagsnoter - det er meget tungt - og de har nok andre ting at få tiden til at gå med. Alternativt skulle vi åbne en flaske hver gang, vi får en sending hjem. Da vi kun få ganske få flasker hjem af hver tønde, vil de betyde en meget fordyrende omkostning - som jeg er sikker på ikke står mål med den reelle eftersprøgsel på smagsnoter.

Min dybeste holdning er, at hver enkelt whiskynyder har deres egne smagsløg. Jeg har endnu ikke været til en whiskysmagning (med f.eks. 6 whiskies), hvor der har været enighed om, hvilken der var den bedste, næstbedste, 3. bedste osv. Det er nu og en gang den enkeltes smagsløg, der afgør, hvad man forbinder den med, om man kan lide den etc etc. Og står der så i en smagsnote, at den smager af fodsåler - hvem vil så købe den??? Men det er måske kun den ene, der lige har fanget den smag og fundet den negativ ladet, så hvad kan alle vi andre bruge det til????

Nej - lav jeres egne smagsnoter - og brug dem til jeres egne bøger. Vi skal nok hjælpe jer på vej med, hvilke I skal prøve resp ikke købe ud fra de forudsætninger, der bliver ridset op. Dem der var her i går til "åbent hus" mener jeg fik meget kontante svar - selv om det så betød, at jeg ikke solgte netop lige den flaske, de spurgte til - for der er forskel på at være en seriøs handlende - eller én, der bare skal have noget langet over disken.

Slainthe

DANSK MALTWHISKY AKADEMI

Flemming