Akademi-rejse: tur-noter 2
Cadenhead’s besøg
Ved ankomst til Cadenhead’s i Campbeltown tirsdag eftermiddag den 16. september bliver vi budt indenfor i butikken af salgs- og marketingchef David Stirk, forfatter til Malt Whisky Guideog et nyt værk om Campbeltowns brogede destilleri-historie. Denne bog ventes ud inden jul.
David beretter om Cadenhead’s historie hvor man lavede single malt aftapninger fra mange destillerier længe inden destillerierne selv gjorde det. Derfor har destillerierne idag svært ved at komme igennem med et fogedforbud mod brug af deres navn i forbindelse med Cadenhead’s produkter.
Firmaet kan spores tilbage til 1842, som distributør af vin og spiritus, især rom. Fokus på whisky gjorde navnet kendt med tre butikker (Edinburgh, Campbeltown, London) og et stort sortiment af egne aftapninger.
David er ikke glad for den nuværende situation hvor destillerierne gør alt hvad der står i deres magt for at hindre de uafhængige i at få fat i varen, nu hvor de små har lært destillerierne at der kan være penge at tjene på single cask, cask strength whisky. Det er en af grundene til at Cadenhead’s nu også arbejder med rom, gin og bourbon for at udvide forretningen.
Ligesom de fleste aftappere, anskaffer Cadenhead’s whisky fortrinsvis hos mæglere der typisk sælger tønder i "bundter" , så man tvinges til at købe nogle ubrugelige ting for at få fingre i de mere spændende fade.
Ifølge David, beholder Cadenhead’s de gode fade og sender resten tilbage på det åbne marked. Her gælder det om at sidde højt oppe i "fødekæden," hvis man vil have de bedste fade tilbudt først. Ikke overraskende mener David at Cadenhead’s er godt placeret til at opfange godbidderne.
Det kunne vi så selv vurdere ved en overdådig smagning:
Rosebank 1989 14 år 55,9%
Glen Keith 1985 18 år 59,4%
Mortlach 1988 14 år 57,8%
Bunnahabhain 1979 24 år 46%
Glenallechie 19?? 13 år 60,8%
Macallan 1987 15 år 56,6%
Strathisla 1989 13 år 55,5%
Laphroaig 1990 13 år 58,4%
Det ser voldsomt ud, men det er overladt til den enkelte at styre forbruget, når flasken går rundt og man selv skal skænke op. David mener at selvbetjening giver en mere afslappet stemning og man var et skarn hvis man ville antyde at det selvfølgelig også betyder mindre arbejde for ham.
Vi var blevet advaret om at een af whiskyerne var defekt og det tager ikke mange sekunder at regne ud at det var Strathisla’en som var blevet kasseret og aldrig aftappet grundet en grim bismag som David meget rammende beskriver som "baby-bræk." Han mener at smagen stammer fra brug af Paxoret, en kemisk sherry-aroma som kan peppe en udtørret tønde op, så den kan fyldes endnu en gang. Den grimme smag kan tilsløres når whiskyen indgår i en blend, men kan ikke skjules i en single cask.
Som kompensation for denne aparte oplevelse, byder han på en anden Strathisla 1989 13 år 55,7% som var helt klart mere rigtig.
På dette tidpunkt har de fleste mistet det store, forgyldte overblik og David henter flasker i flæng mere eller mindre på opfordring. Her er hvad jeg nåede at smage og opfatte inden det var for sent.
Bowmore 1989 14 år 56,3%
Cooley (irsk) 1993 10 år 59,3%
Convalmore 19?? 26 år 61,4%
Lammerlaw (New Zealand)
Og her fortaber detaljerne sig i tågen og ulæselige noter.
Al Jones
