Macmyra smagning

More
18 years 11 months ago #5342 by plesner
Macmyra smagning was created by plesner
Jeg har lige haft fornøjelsen at være til Mackmyra-smagning i kælderen under Juuls Vinhandel i København.

Maria Larsson fra Mackmyra præsenterede Mackmyra og ledte os gennem smagningen af seks forskellige meget unge produkter. Da de bliver lagret på 30-liters fade, skulle de modnes en del hurtigere.

De første tre var deres Elegant-serie, hvor der er brugt ikke-røget malt.

Den første var lagret på ex-bourbon fade. Den var 25 måneder gammel og holdt 59,5 %. Duften var af chokolade (kakaolikør ?), frugt og honning. Ved tilsætning af vand, blev chokoladen mere dominerende.

Smagen var ret sød, meget malt-agtig og man var ikke i tvivl om, at der havde været bourbon i fadet før. Eftersmagen var domineret af chokolade.

Nummer to var lagret på svensk egetræ. Den var 12 måneder gammel og holdt 59,6 %.

Duften vare noget mere afdæmpet end den første, men her var stadig toner af chokolade og honning. Desuden havde egetræet bidraget med krydrede toner.

Smagen var krydret og malt-agtig med kun et strejf af chokolade. Eftersmagen var anis-agtig. Vand bidrog ikke positivt til hverken smag eller duft.

Nummer tre var på ex-sherry fade (Oloroso). Den holdt 61 % og var kun 11 mdr. gammel. Duften var af karamel, tørret frugt, abrikos.

Smagen var af tørret frugt og abrikos. Eftersmagen var karamel og sprittet.

De sidste tre var fra deres smoke serie, hvor malten er tørret over bl.a. enebær.

Nummer fire var fra ex-sherry fade, 12 mdr. gammel og holdt 58,6 %.

Duften var røg - som snobrød over et lejrbål. Ved tilsætning af vand afslører duft af tørret frugt.

Smagen lå tæt op ad duften - ren røg (ingen markant tørv), snobrød og med vand træder smagen af tørret frugt frem.

Eftersmagen er røg, røg og atter røg, som efter et stykke tid slutter i en sødlig tone.

Den femte var fra fade af svensk eg, 13 mdr. gammel og holdt 58,9 %.

Her fik duften af røg modspil fra toner af honning og frugt.

Smagen var meget rund, men stadig tydeligt ung.

Eftersmagen var honning og karamel afsluttende i røg.

Tilsætning af vand gjorde røgen mere dominerende.

Den sjette og sidste var fra ex-bourbon fade, var 3 år og 5 mdr gammel og holdt 51,4 %.

Duften var domineret af vanilie med spor af røg.

Smagen og eftersmagen var domineret af vanilie. Tilsætning af vand gjorde ikke noget markant her.

Alt i alt var det interessant at smage de forskellige varianter, og jeg tror, at Mackmyra laver et produkt, der nok skal komme diskussioner om. Smagsmæssigt har de tilsyneladende fundet deres egen niche. Om de så kan appelere til whisky-entusiaster, vil nok være meget individuelt.

plesner

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
18 years 11 months ago #5344 by Kim_M
Replied by Kim_M on topic Macmyra smagning
Tak Plesner for dine smagsnoter. Jeg genkender oplevelsen fra Mackmyra smagningen på Spiritusmessen i Århus for nogle uger siden. Det er nogle rigtig spændende produkter og der er stort potentiale.

På Mackmyras .com-hjemmeside står der at de har folk der arbejder for dem (repræsentation) i Danmark. Er der nogen der ved hvem det er, eller er der nogen af Jer her på WhiskyNyt.dk der kender Mackmyra særlig godt?

--
Kim M.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
18 years 11 months ago #5346 by MacLars
Replied by MacLars on topic Macmyra smagning
Det er NBO-gruppen der repræsenterer Mackmyra i Danmark.

Se evt. www.whiskymessen.dk/mackmyra.htm

Maclars

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
18 years 11 months ago #5347 by Kim_M
Replied by Kim_M on topic Macmyra smagning
Tak MacLars! Nu har jeg været inde at kigge på linket.

Men igen... :wink:

... er der nogen af Jer her på WhiskyNyt.dk der kender Mackmyra særlig godt?

For Makmyra var da også med i London til Whisky Live 2005, ikke sandt?

Og hvad med rejsebeskrivelser af besøg til Mackmyra? Der var jo nogle heldige, der vandt rejser til Mackmyra, under Spiritusmessen.

--
Kim M.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.212 seconds