Indtryk fra Spiritusmessen

More
19 years 1 month ago #4815 by JimTaggart
Lad mig først sige, det var rart at få hilst på flere medskribenter her fra whiskynyt. Det er altid godt at dele indtryk, erfaring og smag. Messen præsenterede et fint udvalg af drikke, der nok skulle kunne få folk ud af busken. Dog var det først mod aften, besøgstallet så ud til at nå over, hvad jeg vil kalde sparsomt. Så der var god plads til os og rig mulighed for at prøve andet end whisky, hvis det var dét, man ville.

Med influenzaen stadigt rungende i kroppen valgte jeg i denne omgang at holde mig til de kendte og ukendte whiskygræsgange. Som timerne skred frem, fik poletterne ben at gå på. Flest mennesker var der ved den flot udstyrede Mac Y stand, hvor jeg naturligvis hverken nåede halvt eller helt igennem alle de whiskies, jeg gerne ville smage. Men lidt har også ret, og bare vi nyder dem, vi får.

Her smagte jeg bl.a. en udmærket Benriach på 20 år, der alderen taget i betragtning havde bevaret en særdeles klædelig friskhed. En værdig og fyldig Speysider, hvilket tyder på, at Billy Walker har gjort god gavn af de mange fade, han fik med i købet, da destilleriet blev erhvervet.

Tullibardine 1988, 16års single Vintage Malt havde jeg også streget under på forhånd, men her blev jeg skuffet. Den havde en direkte ubehagelig smag, da den kom ind i munden. En smag af noget gammelt og indelukket. Måske var det "the flu", der spillede mig et puds?

Det var interessant at smage et par whiskyer med finisher, jeg ikke smager ret tit. Den walisiske Penderyn, madeira-afsluttet, var helt speciel. Smagte som en hel marmeladewhisky. Det må være madeiraen, der slår så kraftigt igennem. Hos Juuls prøvede jeg en Benromach 21års med Tokaji-finish. En temmelig sød, rustik og lettere elegant dram.

På anbefaling af Kurt "Towle" Hansen smagte jeg hos Juuls en Caol Ila, G&M-reserve på bare 10 år aftappet i fadstyrke. Sikke en smag!! Her var en unik røgbalance. Den rykker og prikker samtidig med at smagsløgene betrækkes med fløjl! Og en superlang eftersmag. En positiv overraskelse!

Det var også her, jeg sluttede af. Med Juuls egen "Ping 1" Ardbeg 1972 / 2004. Den lange fadlagring har givet en smuk sødme til whiskyen, der blander sig fint med den kraftfulde Ardbeg-karakter. Røgen er især nærværende i duften, hvor det er som om den er trængt helt ud i selve glasset! En god afslutning på messen. Selvom Ardbeg'en er en stor og fyldig sag, måtte jeg til en overrasket Redlich indrømme, at føromtalte unge Caol Ila godt kunne måle sig med den gamle Ardbeg (efter mine smagsløg at dømme). Ardbeg-fans ser nok anderledes på sagen :wink:

Venlige whiskyhilsner
Lars Knudsen

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4818 by Towle
Replied by Towle on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Stadig ung i "branchen" var det min første messe, idet whiskymessen i Kolding sidste år ikke lod sig gi' sig. Vi (konen nyder dråberne på lige fod og i samme kvanta og styrker som jeg) havde allieret os med en god ven i Århus, hvor vi kunne overnatte, så intet kunne afholde os fra at smage af karsken bælg.

Som Lars (Jim Taggart) skriver, var de første timer rent slaraffenland af plads og dermed gode muligheder for at få sig en snak med de mange kompetente folk på standene. Det i sig selv, er jo en stor del af totaloplevelsen. At vi ret hurtigt løb ind i nogle af folkene fra dette forum (d'herrer MacLars, MacNiels, Kim M og Lars Knudsen aka Jim Taggart), var rigtig rart og et stambord dannedes naturligt. Senere på dagen løb vi ind i Dennis Klindrup og han var sandelig et interssant bekendtskab. Alt ialt står det sociale tilbage som noget af det vi vil tænke tilbage på med glæde.

En af de ting vi ikke mindes med glæde, var de udleverede smageglas. Løg- eller tulipanformede var de ganske vist, men alt for høje og smalle. Dels havde personalet på standene svært ved ikke at spilde af de kostbare dråber, fordi målebægrene kun lige kunne dreje rundt og dels fordi man ikke kunne slynge spiritussen ordentligt i glassene og man fik ikke fuldt udbytte af duftene.

Bortset fra glassene, synes vi egentlig messen fungerede fint. Poletsystemet fandt vi hverken hæmmende eller besværligt. Kun få og udvalgte numre kostede mere end een polet, så der var potentiale til op mod 10 smagsprøver, hvilket jeg - efter 6 timer i lokalet - måtte erkende var for meget, selv om jeg havde brændt 3 poletter af til Ardbeg 1972'eren.

Al begyndelse er svær. Jeg var ellers mødt meget principfast op med hensyn til disponering af poletterne og dagen iøvrigt. Først det blide (Mac Y's berømte Guatamala-rom) og så gasse forsigtigt op. Først og fremmest p.g.a. for lidt erfaring, var der nogen af whisky'erne der snød mig (på en positiv måde ganske vist) og undervejs slog jeg et par badutspring i min masterplan. Cirka midtvejs besluttede jeg - stærkt inspireret af munter konversation ved stambordet - at smage Finlaggan hos Mac Y (nogen husker måske endnu debatten om denne mystiske whisky). Fint nok, men jeg valgte CS udgaven af den røgede for at få mest smag ud af det og det lammede i nogen grad mine organer, så de næste par smagsprøver led lidt under det, selv om jeg skyllede både glas og mundhule efter nogen tid. Nå, men en forrygende mundfuld var det nu og temmelig overraskende, for diskussionen har jo netop gået på, hvilket Islay-destilleri den kommer fra. Mit indtryk var nærmest at det slet ikke var en typisk Islay, men det er måske netop det mystiske ved denne aftapning. Jeg kan dog fuldt ud anbefale Finlaggan til prisen.

Om der var noget mønster i mine smagsprøver? Nej, det var en begynders begejstrede pluk fra alle fritvalgshylderne. Det må jo så hedde horisontalsmagning ;-)

Messen har givet blod og andet godt på tanden til at deltage i flere smagninger fremover. Fra 1. juli, hvor vi flytter til Viborg, vil Århus (og Rønde) aldrig længere kunne være sikker på en smagning uden de Towlige mennesker oppe nord fra.

Hilsen til alle og tak til arrangører og de deltagende firmaer for en god Spiritusmesse 2005.

Venlig hilsen
Margrethe og Kurt

Venlig hilsen
Kurt "Towle"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4820 by MacLars
Replied by MacLars on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Der var virkelig god plads på messen, og man havde rig lejlighed for at få en god snak med alle. Ikke som man tidligere har oplevet på whiskymesserne hvor folk i panik har mast og ast for at nå frem til standende og få serveret "et eller andet"

Masterclass er et kapitel for sig, det var absolut ikke godt arrangeret, Masterclass' der blev flyttet til at starte samtidig, aflysninger og forsinkelser. Og Mackmyra-masterclass skulle fx. foregå i et lokale der var midt i en anden masterclass, så det var virkelig ikke godt! Vi var med i den masterclass hvor folk kom vandrende ind fordi det var her Mackmyra også skulle foregå, det var ret generende - især fordi vi også selv skulle med til Mackmyra, hvilket så betød at vi nærmest måtte løbe ud fra igangværende masterclass i samme øjeblik den var færdig og finde ud af hvor Mackmyra så blev holdt (ved at prøve alle døre!). Jeg håber der er kommet mere styr på den slags i dagens udgave(r) af spiritusmessen.

Polet-systemet virkede efter min mening godt, dog var det svært at finde lige nøjagtigt ud af hvad man ville smage - der blev dog lagt mange poletter hos Quality-world's Norse Cask Selection - de var spændende, især Mortlach 1994 smagte som "mortlach-ikke-plejer-at-gøre" - den var ret god! Det var de i og for sig alle dem jeg smagte fra deres whiskyowner-koncept. Eneste problem med poletterne var at man måske holdt sig lidt tilbage, fordi man skulle i hvert fald gemmer poletter hvis man liiiige fandt den rigtige, så det endte med at 15 minutter i lukketid at vi stod med nogen i overskud, så måtte vi jo smide dem på bordet hos MacY og som sædvanligt kunne de lige finde noget godt ;-)

Ardbeg 1972...hold da op, den var fuldt ud på højde med Douglas Laing's platinum Ardbeg, og det siger ikke så lidt!

Hilsen til alle fra "stambordet" ;-)

MacLars

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4822 by MacLars
Replied by MacLars on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Der er også lidt i medierne:

Århus Stiftstidende: En lille én til halsen
Jyllands Posten: Messen man går glad hjem fra

MacLars

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4823 by Macdeffe
Replied by Macdeffe on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Jeg tror ikke Spiritusmessen er kommet for blive.

Jeg nåede at besøge 3 fantastiske stande og 2 meget gode masterclasses, men besøgsindtrykket helvt ødelagt af den måde arrangementet var blevet tilrettelagt af arrangørerne.

1. Det var til stor irritation at der var en auktion i hallen. ½ time hvor der ikke rigtigt var muligt at snakke med udstillerne, fordi man var nødt til at RÅBE for at kunne høre hinanden. Hvorfor ikke have auktionen i et tilstødende lokale.... De 4-5 der bød plus auktionarius skulle man nok kunne finde et lokale der er stort nok til

2. Masterclass kl 13:00
Pierre Ferrand Cognac. Jeg havde aldrig gjort mine skridt udi i cognac verdenen så det var meget spændende og nyt for mig. Og Juuls havde fået fat i en god foredragsholder. Hallen skulle være tømt kl 14:00 og det indebar at vi også blev smidt ud fra masterclassen. Inden den var færdig. Det er simpelthen en SKANDALE.
Der blev serveret 10,20,30,45 og 70y cognac (drinking age). Stadigvæk med 45y og 70y i glasset blev forefraget stoppet og vi blev bedt om at gå. Udsmiderne sagde til mig at der alligevel ikke var forskel på det der var i glasset og så en billig vodka. En stor fornærmelse af det ganske udmærkede produkt og den ganske udmærkede foredragsholder Juuls havde 'hyret' til lejligheden. Hvis jeg kom fra Pierre Ferrand ville jog nok ikke bruge energi på at rejse til Danmark med den behandling man bliver udsat. Personligt var det til stor irritation at smagsindtrykkene ikke fik lov at sætte sig og at der ikke var tid til at takke arrangør og foredragsholder samt smalltalke lidt om det netop overståede arrangement. Så må man simpelthen lade være med at arrangere masterclasses sent.
Oveni hatten blev jeg på det kraftigste svinet til af 2 udsmidere der eskorterede os ud igennem hele hallen, fordi jeg tillod mig at klage over deres håndtering af situationen. (Deres manglende respekt for det produkt der var i glassene især)

Ellers var det et meget, meget, meget , meget lavt besøgstal lørdag formiddag. Max. 100 mennesker vil jeg skyde på. Måske hvis man markedsførte arrangementet. Jeg har ikke mødt nogle mennesker i min omgangskreds der var bekendt med at der var spiritusmesse (undtagen dem der besøger whiskynyt)

I køen for at komme ind kl 9 stod der kun 4-5 personer. De var alle en del af whiskynyt skribenterne og det meget hyggeligt at møde personerne IRL. Towle havde jeg mødt via WEBTV :-) lige inden jeg tog derned. Svært genkendelig :-)
vad, Kim og Peterap, Bjarne H, samt et par stykker mere jeg havde mødt omkring i byen ved tidligere smagninger.

*Tilfældigvist* startede vi alle ovre ved Ardbeg 1972 :-)
Fantastisk dram. Og jeg vil give de andre bidragydere ret i at Caol Ila fra GogM, der også stod på Juuls stand også er en fantastisk whisky. Jeg ville ønske GogM aftappede alt deres whisky på denne måde. (Cask strength) istedet for at fortynde det ned til 40%

Quality havde en mindre stand med deres cask owner. Jeg havde på tidligere messer smagt Norse Cask og også denne gang bed jeg mærke hvor gade fade de udvælger. Der røg en 15y Tomatin med hjem som jeg syntes var helt fantastisk whisky

Macy havde et kæmpeudvalg og jeg gik målrettet efter OMC, som jeg er stor fan af. Jeg blev ikke skuffet. 25y Auchentoshan OMC var det bedste jeg fik den på messe. Og de havde også en meget god Bladnoch fra Scott's.

ALt i alt en god dag, med to lærerige masterclasses, men der var store ridser i lakken NBO!

MacDeffe

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4824 by uldall
Replied by uldall on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Spiritusmesse eller for undertegnede Whiskymesse, var udelukkende i Århus for at checke Whiskyen :lol:
Deltog i messen lørdag eftermiddag og som andre har konstateret utolig meget plads (gad vide hvor "Århus" var henne?) med et befolkningsunderlag i området omkring :D smilets by på langt over ½ mille, så var det ikke god spiritus og smarte drinks de brugte weekenden på, nå ja man har jo hørt at de er lidt kedlige og der bliver fortalt mangen en sjov historie om dem, nå pyt med det det gav jo vi andre sydjyder enorm plads til noget af det vi er bedst til, nemlig at smage god whisky i ro og mag.
Jeg havde på fohånd udvalgt at holde lidt røg op mod noget andet røg.
Samgte i denne rækkefølge Ardbeg 72 51.2%, Benromach traditional 40%, og en enkelt smutter ud i sherry Balmenach1975 46%, Caol Ila 1994 G&M 56,2%, Caol Ila 1994 50% Wilson & Morgan, BenRiac Curiositas Peated 46%,
og lidt uden for igen Springbank 15 års 46% og som afslutning igen Ardbeg 1972 51,2% Juul's aft..
Det værste først Balmenach fandt jeg direkte vammel, utrolig tung af alt for meget sherry ( bliver aldrig fan af sherry, det skal være med måde).
Benromach fandt jeg frisk og spændende, fin balance med et dejligt strejf af røg, en god sag og så til den pris kr. 295,00.
Caol Ila er jo udover Ardbeg min absolut favorit whisky, der erikke så meget at sige G&M udgaven fra Juul's, olie fed røg, dejlig eg, en rå finish jo Caol Ila i den bedre ende, Wilson & Morgan udgaven måske lidt mere balanceret og derved også lidt fattigere på det jeg kalder brændt brugt vaskeklud i hovedet. :x
Benriachen ikke dårlig, men alligevel så kan jeg helt forlige mig med den, kan ikke definere hvad der er galt, den må prøves igen.
Springbank OK fin balance i næsen, god krydret af syltede rosiner (sherry) samt en finurlig røg/tørvesmag, jo en god Springbank.
Først og sidst Ardbeg 1972 51.2%, fantastisk næse, ren røg med en utrolig rørsukker sødme i næsen, mild smag lidt metalagtig, ristet kaffe og så kommer røgen snigende ind til en utrolig finish af appelsiner med makron, dejlig sødme igen og stadigvæk røg i den sidste finish.
Derpå måtte plastikkortet ibrug kr.2500,00, ja hvad gør man ikke ( heldigvis var konen i Magasin, det brugte hun sikkert også altså mit alibi)
Flaske nr.178 er nu Uldall's, forløbig pynter den min GlenTurret hogshead bagved mig, men en dag? 8)
Jo en god messe med masser af plads til at nyde og uddybe og snakke, men mødte ikke rigtig nogen fra dette forum.
Håber for de Herrer Olsen og Bethelsen at det alligevel har været det hele vær.
Slainte uldall7000

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4841 by dmwa
Replied by dmwa on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Iflg. Jyllands-Posten d.d. var der 1.000 besøgende over de 2 dage - heraf en del på "gratis billetter" - hvis det er rigtigt, så må der have været overordentlig god plads. Det må vel - desværre - også betyde en "økonomisk lussing af karat" til NBO-Gruppen?

Nu kommer jo så alle spørgsmålene

- hvorfor tiltrak Spiritusmessen ikke i samme omfang som Whiskymesserne har gjort - hvor der jo er 2-3 gange så mange besøgende (vel at mærke betalende) på én dag?

- Er Spiritusmessen for bred - eller sagt på en anden måde - er Whiskymessen mere smal, og tiltrækker derfor flere freaks og dermed nemmere at komme ud til interesserede?

- Får de der hører om "Spiritusmessen" det indtryk, at det er professionelt - dvs at det ikke er en messe åben for offentligheden?

- Er der anvendt de rigtige salgskanaler. Der er ingen tvivl om, at NBO-Gruppen inden de startede Whiskymesserne op, gjorde et dybdegående arbejde inden de lagde det daværende koncept frem - har man "bare" adopteret dette koncept, og håbet på, at man kunne overføre det til et langt bredere publikum

- Var NBO-Gruppen bare 5 år for tidligt ude med Spiritusmessen? Er det et marked, der skal dyrkes mere, inden en messe af denne karakter kan blive en succes (publikumsmæssigt)?

Vi kan jo bruge dette forum til - måske - at give NBO-Gruppen de input, der måske kan besvare de spørgsmål, som de i deres ransagelse sikkert leder efter.

Slainthe

DANSK MALTWHISKY AKADEMI

Flemming

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4843 by Macdeffe
Replied by Macdeffe on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Går man meget op i whisky og kun whisky var man måske bange for at der ikke var noget eller nok at komme efter. (Men det var der!). Som whiskyentusiast var jeg da selv meget i tvivl om jeg ville komme (nu vandt jeg heldigvist to billetter, men var taget afsted alligevel)

Som nævnt i et tidligere indlæg var der INGEN i min omgangskreds der vidste at der var en spiritusmesse. Så et eller andet er der gået galt i markedsføringen. Produktet fejlede jo ingenting

Man bør nok tidligt være ude med hvad der faktisk er at smage på. Det er jo det vi kommer for. Ikke auktion, bartender - jonglørerer, mv IMHO

Jeg tror også det er nemmere at tiltrække whiskyentusiaster. De er vel lidt mere "nørdede" end dem der foretrækker cognac eller rom (de findes vel et eller andet sted)

der findes jo heller ikke hjemmeside der hedder www.romnyt.dk eller www.cognacnyt.dk

:-)

MacDeffe

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4844 by BH
Replied by BH on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Jeg undrede mig også over at der var så god plads/få mennesker.

Jeg var ikke helt sikker på at jeg ville købe billet da ingen i min whisky-omgangskreds ville med. Men da jeg så vandt 2 billetter skulle jeg selvfølgelig afsted.

Dem jeg omgåes er interesseret i whisky, og ville derfor ikke med da det jo var alt andet. En af mine kammerater kan ikke lide whisky, men har en stor interesse i cognac så derfor tog jeg ham med.

Mange af dem jeg har snakket med vidste heller ikke at der skulle være messe. Bortset fra dem omtale der var i TV2 østjylland dagen inden havde de ikke hørt noget.

Det var nu en fin messe med mulighed for at smage på lidt anden spiritus, og der var jo også en masse spændende "rigtig" spiritus :lol:

Bjarne H.

Bjarne Hagen

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4849 by Macdeffe
Replied by Macdeffe on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Jeg har lige læst omtalen af arrangementet i Århus-lokal afsnittet af Jyllandsposten. Udover det lave tilskuer-antal omtales kun auktionen samt DM-cocktail.

PR-mæssigt er man altså nået ud til pressen med det forkerte. Det var i hvert fald to ting der ikke intereserede mig en hat-fis

MacDeffe

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago - 16 years 6 months ago #4851 by MacNiels
Replied by MacNiels on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Jeg ved heller ikke hvor fejlen er opstået, men det kunne godt se ud at budskabet slet ikke har ramt Århus på nogen måde.

Man kan så også sige at første gang de afholdte whiskymessen, var der heller ikke den helt store tilslutning!

Her var ellers en fantastisk chance for at opleve mange gode sager.

Vi fik snuppet et par billeder fra messen.
De lokaler de messen blev afholdt i, synes jeg var ret gode, masser af plads og gode forhold.

File Attachment:

Det meget omdiskuterede glas. Bestemt ikke noget der skal bruges fremover.

File Attachment:


File Attachment:


File Attachment:


MacNiels

Niels Ladefoged
Whiskynyt.dk
Last edit: 16 years 6 months ago by MacNiels.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4858 by McCloud
Replied by McCloud on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Lyder ikke som om man er gået glip af det helt store show ...eller måske netop flaskekasternes show :wink:

Så lige at Qualityworld holder minimesse med 50 whiskyer d.23 maj.

Er der andre fra fastlandet der havde overvejet at se hva det var? Det er vist med samme poletsystem - der er nok nogen der har set efter 8)

McCloud

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4865 by Towle
Replied by Towle on topic Indtryk fra Spiritusmessen
MacDeffe skrev:

Jeg tror også det er nemmere at tiltrække whiskyentusiaster. De er vel lidt mere "nørdede" end dem der foretrækker cognac eller rom (de findes vel et eller andet sted).

Der findes jo heller ikke hjemmeside der hedder www.romnyt.dk eller www.cognacnyt.dk

Njarh, men ganske tæt på. Dennis Klindrup, som også står bag The Whisky Portal, har en pendant der hedder The Rum Portal med diskussionsforum og hele tjavsen ( www.rumportal.com/ )

Venlig hilsen
Kurt

Venlig hilsen
Kurt "Towle"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4867 by uldall
Replied by uldall on topic Indtryk fra Spiritusmessen
McCloud det kommer jo an på hvad man forventer.
Personlig synes jeg at Whiskyudvalget var glimrende, selvfølgelig manglede der jo nogle udbydere, men alligevel et godt udvalg, som jo især MacY og Juul's stod for.
Pladsen var jo af anden årsag god, :( men det må have givet nogle skrammer til arrangørene.
Med hensyn til poletter, synes jeg det var en god ide, der var 10 stk. med i entreen, der kunne købes yderligere 11 stk. for kr. 100,00.
Jeg mener poletsystemet er kommet for at blive, det vil helt sikkert sortere i de store køer der normalt er til Whiskymesserne, og give vi lidt mere "seriøse" plads til en snak og smagning.
Slainteuldall

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4871 by Macdeffe
Replied by Macdeffe on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Udvalget af whisky fejlede ikke noget. Kvaliteten var helt i top. Der var ikke så meget at vælge imellem som der plejede at være, men stadig langt mere end man kan nå at smage. Jeg fik kun smagt en brøkdel af det jeg havde streget ind på forhånd

Jeg kan faktisk ikke huske at have smagt bedre whisky på nogen whiskymesse.

En del af det hurlumhej der var på messen brød jeg mig ikke om og så var det lige det med den sene masterclass....

To whiskyer skred helt ud til en topkarakter på min interne skala

Auchentoshan 25y fra OMC og Ardbeg 1972
Derudover fik jeg to gode fra Norse Cask. En Glenrothes og en Tomatin.

Eneste "ulempe" var at jeg faldt i og prøvede rum og cognac, der ikke fejlede noget, men på ingen måde levede op til whisky IMHO

Men nu ved jeg da hvad jeg skal holde mig til

Poletsystemet er godt

MacDeffe

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4874 by MacNiels
Replied by MacNiels on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Efter at have fumlet lidt med de billeder fra Spiritusmessen er dukket yderligere nogle ting op fra messen.

Polet systemet virkede faktisk bedre end forvendtet og det med at nogle ting kostede mere end en polet gjorde nu ikke noget.
En ting jeg manglede var en samlet lidte over det man kunne smage, her var man nødsaget til at hente lister fra de forskellige udstillere eller besøge deres stand for at se hvad de havde. Det gjorde nu heller ikke så meget for der var ikke så meget kø.
Når jeg så endelig fandt noget på de lister, stod der desværre ret ofte "BAR" ud for, hvilket betød at eksklusiv baren skulle besøges for at smage netop disse ting, ØV!

Men et par positive overraskelser blev det da til.
Mortlach 10 års fra whiskyowner
Hogshead 7825 på 59%
Der stod ikke noget om hvilket fad det kom fra, mit bud er bourbon da der var en del vanilje i. Meget anderledes Mortlach, men ret god vil jeg sige!

Vi fik også smagt på en Tomatin fra whiskyowner.
Den havde en nødeagtig smag, når ikke helt så højt som Mortlach'en

Ardbeg 1972 er en klasse for sig.. Lidt svært at forklare men den "røg" ihvertfald ind som en af de 2-3 bedste Ardbeg jeg har smagt til dato!

Springbank 15. Springbank er og bliver en klasse for sig.

Glenrothes 1985, 17 år fra Old Malt Cask, 50% fad nr. 544
Sherry og så lige lidt mere sherry.. da det havde lagt sig, så var der sherry.
Jeg er normalt tilhænger af Glenrothes, men denne faldt ved siden af, ihvertfald hos mig, alt for meget sherry. Desværre.

Balblair "Non chill filterd 1979" 24år 46%
Igen en god malt, men jeg tror desværre at mine smagsløg havde fået et hak efter Mackmyra Master Class hvor genstandene svingede mellem 56 og 61% i styrke

MacNiels

Niels Ladefoged
Whiskynyt.dk

Please Log på or Create an account to join the conversation.

  • redlich
  • Visitor
  • Visitor
19 years 1 month ago #4875 by redlich
Replied by redlich on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Hvis man ser bort fra den økonomiske lussing der nødvendigvis må have været til arrangør og udstillere, så syntes jeg det var en fantastisk messe, meget bedre end whiskymesserne.
Der var god tid og mulighed for at tale med folk på begge sider af standene, en ting som jeg virkelig har haft savnet ved de danske whiskymesser.
Der var et fornuftigt udvalg af whisky, plus at der var rig mulighed for at smage på cognac, rum, tequila, vodka samt et utal af likører.

Slainthe
Redlich

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4876 by MacLars
Replied by MacLars on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Der er kommet en liste over auktionsresultaterne på nettet

Se hitlisten her

Alle lots kan ses (uden beskrivelse mv.) her

MacLars

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4949 by jones
Replied by jones on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Jeg har lige hørt idag fra et par venner som var til spritmessen lørdag formiddag.

Da de var på vej ud, besluttede de sig for at købe billetter til eftermiddagen også.

Heldigvis, inden de nåede at handle, kom der meddelelse over højttalerne om at alle der havde formiddagsbillet, ville få gratis adgang til eftermiddagen også efter en times pause. Man skulle bare sørge for at få stempel på vej ud.

Det benyttede de sig så af.

Der er stadig flere tegn på en økonomisk katastrofe for arrangørerne.

Al J.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4950 by karlejnar
Var der også poletter inkluderet i de gratis billetter :shock: , eller måtte de i det mindste have læderet op for at få flere smagsprøver :wink:

Dette vil vi desværre nok ikke opleve til en whiskymesse, hvor eftermiddagsbilletterne somme tider har været udsolgt i forvejen :roll:

Men under alle omstændigheder en gestus, der nok giver flere besøgende på papiret, men næppe mindsker underskuddet :roll:

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4956 by MacChristensen
Hej Karlejnar

Formoder du har fundet nyt arbejde, og dit nye billede er taget på din første arbejdsdag i dit nye arbejdstøj eller hva`?!? :D

Slainte
Jesper

Slainte,
Jesper

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4958 by karlejnar
Hej Jesper

Formoder du har fundet nyt arbejde

Nej desværre - og dog mit bijob bliver snart mit hovedjob, så på en måde har du lidt ret. 8)

Nej billedet er skiftet på opfordring fra nogle "smuglæsere" jeg mødte i mandags i København. De syntes jeg burde smile lidt mere, så hermed lidt mere "sjov i gaden" :wink:

Billedet er faktisk taget sidste sommer ved vore skotske venners bryllup. En lille (party)"djævel" :twisted: fór i mig, og jeg lånte min vivs selvkniplede hat.

Nogen gange har vi kun det sjov vi selv finder på. :wink:

Til gengæld var det så som så med whisky i baren, det mest tørvede de kunne byde på var en Glenfiddich Caoran Reserve :roll:

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4959 by Peterap
Replied by Peterap on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Det er rigtigt at man som formiddagsgæst kunne komme gratis ind om eftermidagen - der var dog ikke poletter inkluderet. 11 stk. af dem kostede 100,-. Det er ærlig talt lidt surt når man om morgenen lige havde købte billetter til om eftermiddagen til kr. 165,-. Men hvad så har man da bidraget en smule :)

Det sagt, så synes jeg at det var en utrolig god messe, med et bredt udbud af spiritus af rigtig høj kvalitet. I modsætning til en del andre bredte vi os over et stort spektre. Vi smagte nogle fantastiske cognac - især Pierre Ferrand - som føres i bl.a. Chas E. imponerede!!

Samme hus førte ogse en serie rom (Plantation) som absolut er værd at servere for uventede (men velkomne) gæster.

Skal det handle om whisky var jeg (som andre her på sitet) ret imponeret over Qualityworlds Norse cask selection - al ære og respekt til det initiativ.

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 1 month ago #4970 by per
Replied by per on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Karl Ejnar skrev:

Til gengæld var det så som så med whisky i baren, det mest tørvede de kunne byde på var en Glenfiddich Caoran Reserve


Jeg forstår godt din udklædning, med det udvalg i baren må man jo finde på noget andet sjov..... :lol:

Per Kragh

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
19 years 3 weeks ago #5081 by vad
Replied by vad on topic Indtryk fra Spiritusmessen
Jeg var også blandt Tordenskjolds soldater, der frekventerede spiritusmessen (lørdag).

Lad mig starte med at sige, at det var en fantastisk dag for mig. Det skyldes dels at messen var usselt besøgt, men det gav en uhørt mulighed for at snakke, nyde, beundre og bare trisse omkring uden jag og stress. Nøj hvor var det bare godt! Og så forfærdeligt synd for arrangørerne, der havde fortjent at få mange flere til at smage deres produkter.

For det andet fik jeg utroligt mange overraskelser ud over whiskyen, hvilket virkelig var med til at udvide min horisont over hvad, der kan kaldes kvalitets spiritus. Blackwood's Shetlandske vodka samt gin var i en klasse for sig selv - i skarp konkurrence med Juul's franske Citadelle.

På den dårlige side var den økonomiske ruin :roll: :shock: :lol: :twisted: Jeg lænsede helt sikkert 2500 på den dag, men det var da også Quality World's skyld. Tænk at udlevere en smart taske med plads til seks flasker! Den skulle bare fyldes op, og høsten blev til: Citadelle vodka, G&M Linkwood 15 års, Norse Cask Islay Vatted, Calvados Reserve fra Dupont, Clement rom og en Toussant kaffelikør. En blandet landhandel :)

Ellers var de store oplevelser Juul's Caol Ila, Norse Cask Mortlach'en (som jeg har uåbnet derhjemme), og så imponerede de franske Dupont's med deres Calvados. Der var også mange andre gode ting, bl.a. en gammel sherry finished whisky på Juul's som jeg har glemt, hvad hedder. Man skulle nok have lavet flere notater. Men alt i alt var det sjovt at smage ting som MACY's grain whiskies og andre ting, som man ikke skulle tro mulige at holde af. Fik jeg nævnt Blackwood Distillers og deres fabelagtige vodka og gin - og at de søger distributører og journalister, der gider skrive om deres produkter.

Glasset har der være meget negativt om, men jeg kunne nu godt lide det. Jeg er meget glad for det kendte Glencairn glas, men et glas med stilk rummer nu også den mulighed, at man ikke varmer væsken i glasset - og det kan være relevant ved andre spiritustyper. Desuden synes jeg at et glas med stilk og fod er mere behageligt at slæbe rundt på hele dagen - hvor Glencairn'en ikke hviler helt så ubesværet mellem lange- og ringfinger.

Jeg håber messen består, og at NBO gør er øget indsats for at sælge messen næste år. Jeg tror sommetider, at man bør fokusere mere på, hvad folk kan bruge messen til, og så appellere mere til den del af befolkningen, der foretrækker deres spiritus som en del af eksotiske drinks.

Måske får man fintunet konceptet til næste gang, for der lader til at have været lidt grus i maskineriet. Den med Deffe og de andre der brutalt blev smidt ud fra master classes var simpelthen helt og aldeles uhørt. Derudover var der det sære system med, at udstillerne fik refunderet forskeligt alt efter om deres poletter var lyse eller mørke ... sommetider kan det simpelthen blive for mærkeligt.

Sluttelig skulle informationsniveauet omkring hvad, der var til udskænkning, have været bedre. Jeg sværger til at planlægge ruten hjemmefra, og det var meget svært denne gang. Det har helt sikkert skræmt mange væk, at de ikke kunne regne ud, hvad der var af smagsprøver. (Jow jow, der var da nogen, der havde oppet sig gevaldigt, men det var ikke det generelle indtryk, og niveauet var slet ikke på niveau med whiskymesserne de to seneste gange.)

Men alt i alt: bedste messe nogensinde!

--Vad

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.310 seconds