"Begyndersmagning"

More
19 years 2 months ago #4498 by Macdeffe
"Begyndersmagning" was created by Macdeffe
I mandags skulle jeg lave en whiskysmagning i en personaleforening i en IT-virksomhed. 10 havde valgt at bruge mandag eftermiddag på dette.

De havde før haft både øl og vinsmagninger

Programmet var

1. Cragganmore 11y Murray McDavid Bourbonfad
2. Balvenie Doublewood
3. Glenfarclas 105 (Sherrycask!)
4. Highland Park 12y
5. Signatory Highland Park ca 24y Cask Strength
6. Smoking Islay fra Blackadder

Jeg havde valgt at komme rundt i de forskellige hjørner mht fadtyper og røgethed. Det mest spændende var at der var meget delte meninger om hvad der var de enkeltes favorit-whisky og hvilke de ikke kunne lide. Der var endda 2-3 stykker med der på forhånd sagde de ikke kunne lide whisky. En af dem blev endda "omvendt" da hun fandt et par stykker der faldt i hendes smag (105'eren bl. a).
De samme 2-3 stykker fandt HP 12 år meget røget og stod selvfølgelig fuldstændig af da Smoking Islay kom på bordet :-)
Signatory HP var fra en refill sherry ifølge etiketten. Den var meget lys i farven og personligt fandt jeg den en anelse skuffende. Der var ligesom ikke sket nok på fadet. Jeg købte en Signatory 25y Blair Athol sidste år som var helt fantastisk IMHO, så forventningerne var også skruet op. Cragganmore skuffede mig også en anelse da jeg ikke syntes den levede op til hverken Cragganmore eller MurrayMcDavid's andre aftapninger. Men jeg syntes også de er meget gode, så der var igen en del at leve op til. Glenfarclas 105 burde være obligatorisk i et hvert whiskyskab...

MacDeffe

Self-Styled Whisky Connoisseur

danishwhiskyblog.blogspot.com/

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.190 seconds