WWW Falster 2011

More
8 years 11 months ago #24142 by dmwa
WWW Falster 2011 was created by dmwa
Med MALTEN, der netop er udkommet, er programmet for dette års WWW Falster, det 11. i rækken.

I år starter vi med en golfturnering - Glenfiddich manager Ian Millar udfordrer deltagerne på dette års WWW Falster til en golfmatch, der starter fredag kl. 12. Det er også muligt blot at deltage i golfturneringen uden at deltage i selve WWW Falster.

Fredag sidst på eftermiddagen fortsætter Ian Millar med at holde en smagning - og efter aftensmaden følger smagning med David G Robertson.
Paddy Smith spiller herefter sine mange sange til ud på natten

Lørdag efter morgenmad besøger vi Danmarks største Glenfiddich samling, og før frokost byder Stauning Destilleriet op til smagning.
Efter frokost er der 2 smagninger på programmet - enten Martin Markvardsen der holder smagning over de seneste aftapninger fra Highland Park under temaet "Vikinger" - eller smagning med os, hvor vi præsenterer de nyeste aftapninger fra The Whisky Agency Limburg. Efter en kort pause spiller Juuls Vinhandel op til dans - eller hvis man ikke oplevede David G Robertson fredag aften, er chancen der også lørdag eftermiddag.

Efter dagens smagninger er der gallamiddag hvor Tullamore Tales underholder mellem retterne. De underholder også senere på aftenen, hvor Paddy Smith traditionen tro også falder ind.

Søndag er det desværre forbi - vi tager afsked - og på gensyn i 2012

Har du lyst til at deltage i hele eller dele af programmet, så kontakt Dansk Maltwhisky Akademi for priser etc.

Ses vi?

DANSK MALTWHISKY AKADEMI

Flemming

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
8 years 11 months ago #24143 by uldall
Replied by uldall on topic WWW Falster 2011
Ja vi glæder os Flemming!

Du har fået min mail over hvad Jørn G. og undertegnede deltager i, så du sender bare regningen.

Vi ses til golf, vi har jo før spillet med Ian Millar på Moray Old Golf course i Skotland :P , vi må se om vi ikke kan kan slå ham for et par gode whiskyer på Falster, en dram i efteråret er altid godt at nyde på hul 19 :D .

Slainte uldall7000

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
8 years 8 months ago #24602 by JimTaggart
Replied by JimTaggart on topic WWW Falster 2011
Her er en forsinket whiskyrapport fra dette års WWW Falster:

I weekenden 21-23. oktober var det nok en gang blevet tid for ét af kongerigets årlige whiskyhøjdepunkter, Wild Whisky Weekend Falster. Efter en togtur, der blev en time længere pga problemerne med Storestrømsbroen, drog jeg et langt suk, da jeg endelig nåede frem til Nykøbing og satte mig i lænestolen på hotelværelset. Derpå åbnede jeg en flaske Dalmore, 17 år 06.1990/10.2007, Duncan Taylor, cask 7325, fl. 396/662, 55.5% og satte mig til rette, forventningsfuld omkring weekendens oplevelser og med et smil om munden. I duften fik jeg creme brulee, irish coffee, delikate nødder , rosiner og farin, sammen med mørk chokolade, eksotisk, mexicansk sprit som dugperler på græsstrå og flødekarameller, gær og friskbagt brød. Smagen var også cremet og ledte tanken hen på Evers' flødetablet-bolcher. Derudover var der græs og saftig sherry med en udmærket tør eftersmag, hvor fadet kom frem. En ganske god begyndelse på weekenden rent whiskymæssigt.

Snart var det tid for første smagning "“ Ian Millar fra Glenfiddich havde medbragt en mængde dramme fra destilleriet, heraf en del ved fadstyrke og lige aftappet fra varehusene. Vi smagte:

Glenfiddich 12 år, 40%
Snow Phoenix, 47.9%
15 år, Straight from the Solera vat, 57.5%
18 år, fra warehouse 8, 57%
21 år, romfinish, 56.9%
2011 Vintage 1974, valgt af ambassadørerne bl.a. Hans-Henrik, 46.8%
Peated (8år), 59.9%

Atter blev det bevist, at Glenfiddich i cask strength er glimrende whisky. 4 af disse var særligt iøjnefaldende, men lad mig her nøjes med at nævne mine to favoritter, først og fremmest den 15 års lige fra Soleraen: Duften var af skøn sødme, hvor balancen mellem fadet og selve væsken var meget flot. Mandariner, juleslik og tørret frugt i en kærlig, omfavnende duft af fylde. Smagen var ikke mindre kompleks "“ sherry, mandariner, honning og tørrede frugter. En vatting, der virkelig holdt standarden fra dengang, jeg først smagte den ved et besøg på destilleriet for 6-7 år siden. Heldigvis kan den snart købes, dog kun på destilleriet..

Den 18 års var i duften ren honning direkte fra bistadet (uden bier), kaffe samt ekstrakt fra hvad jeg vil kalde nødde-honningkage-dessert-vanilie-træet. Måske var det luften på Falster, men jeg fik også strejf af efterårsskov. Smagen var fuld af blandede frugter, fx kiwi, men også honning, træsaft, vanilie og søde bær trængte fint igennem.
Har man lyst til noget markant anderledes Glenfiddich, er den peatede version på 25-30 ppm nu en mulighed, hvis man ikke er bange for heftig tørverøg.

Efter buffeten stod aftenens anden smagning for døren. David G. Robertson fra Dalmore præsenterede Dalmore og Fettercairn. Jeg så frem til at prøve de nye udgaver af Fettercairn, der ligesom Dalmore ikke er ét af de destillerier, jeg er mest kendt med, slet ikke når det kommer til destilleriaftapninger afledt af Richard Patersons næse. Vi prøvede:

Fettercairn Fior, 42%
Fettercairn 40 år, 40%
Dalmore Rivers Tweed, 40%
Dalmore Castle Leod, 46%
Dalmore 1981 Finesse Matuselem, 44%
Dalmore 40 år Astrum, 42%
Mackinlays Shackleton Recreation, 47.3%

Jeg undskylder, at jeg ikke går dybt ind i beskrivelsen af disse dramme. Måske led de under at komme efter de kraftige Glenfiddich's, men jeg må indrømme, at jeg blev skuffet over whiskyerne fra både Fettercairn og Dalmore, og det var ikke de største karakterer, jeg hev frem fra hatten. Bedst var næsen på den 40 års Fettercairn, hvor gamle, kandiserede frugter elegant blev til lakridsstave med frugt "“ ja, tivolistænger.
Smagsmæssigt var jeg mest til Shackleton'en, der havde en udmærket, krydret røg.

Lørdag først på eftermiddagen var det tid til en Highland Park Viking Tour de Force anført af en Martin Markvardsen i storform. Præsentationen var suveræn og whiskyerne, tja, flere af dem var ikke mindre suveræne. Vi smagte:

Highland Park Drakkar (8 års), travel retail, udgivet nov. 2011, 40%
HP Sword 1997, til Taiwan, 43%
HP Leif Eriksson, 43%
HP Hjärta, 12 år, 58.1%
HP Earl Magnus, 15 år, 52.6%
HP St. Magnus, 12 år, 55%
HP Earl Haakon, 18 år, 54.9%
HP 1978/2011, travel retail, 47.8%
HP 1973/2010, travel retail, 50.6%

Mine favoritter var bl.a. den 12 års St. Magnus, der i duften var tyk af smør, olie og tørv. Denne dram besidder den glimrende balance mellem saftighed og tørhed, som kom til udtryk i smagen "“ egetræsjuice, sherry og et strejf af ananas.
Earl Haakon er en drøm af en whisky :D I duften fandt jeg sherry, sukker, lemon, salt, vanilie, drømmekage, appelsiner og chokolade, og kan du lide en sherry-HP'er, der smager af chokoladekage og fudge, så håber jeg, at du, i modsætning til mig, har sikret dig et eksemplar eller tre. :)

1978 Vintage var fyldt med eksotisk frugt, blomster, abrikos og skøn karamel i næsen, mens smagen foldede sig blidt ud med selvsamme abrikoser og en flot frugtblanding, jeg har svært ved at beskrive nærmere. Denne whisky er som en buket blomster, du giver med hjertet. Glædesfuld. Endnu bedre var for mig 1973'eren, hvor duften kærtegnede (næsten) alle dele af kroppen med nødder, smørsødme, fudge, butterdej, salt, lyng og blomster. I smagen fik jeg igen eksotiske frugter samt et krydret anslag og mandariner. Nok weekendens bedste næse! :D

Hen på eftermiddagen stod Juuls Vinhandel for tur. Lars Code præsenterede whiskyerne og fortalte sjove historier med Michael Madsen i baggrunden. Der blev smagt på følgende:

Glenrothes, 30 år, MacPhail's Collection, 1st fill sherry, 43%
Miltonduff 1996, G&M CS Collection, 60.6%
Tormore 1994/2007, G&M CS Collection, 59.9%
Linkwood 1991/2007, G&M CS Collection, 53.4%
Peat Monster, Magnum, Compass Box, 48.8%
Laphroaig, 14 år 1997/2011, Chieftain's, 43.3%
Port Askaig 19 år, 45.8%
Lg2 Elements of Islay, Whisky Exchange, 58.0%

Den 30 års Glenrothes havde i duften støvet sherry, kanel, rosiner, "lagret"

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.059 seconds