Eksperimentet

More
16 years 11 months ago #11787 by Peteys
Eksperimentet was created by Peteys
Nå jeg vil lige prøve at stykke lidt sammen om mit lille eksperiment med luft i flasken osv.

Jeg havde lavet 6 forskellige opdelinger af en nyåbnet flaske Drumguish (Dpeyside dest. 3 års OB)

3 x 10 cl sampleflasker var blevet fyldt og sat til opbevaring forskellige steder. En røg i fryseren, en stod i vindues karmen (var lige et smut på græsplænen en enkelt gang), og en lå på radiatoren.
Derudover var der den næsten tomme flaske, som egentligt var det primære årsag til t udføre eksperimentet. Nemlig for at se hvor meget en whisky ville ændre sig ved at stå med kun en lille sjat tilbage i bunden af flasken.
De to sidste, var hhv. en reference 26cl fyldt til toppen, og en 26cl med en bundsjat i som fik turen i fryseren for at se om det gjorde luftens indvirkning mindre end ved stuetemperatur.

For at gøre det mere sagligt, eller hvad man nu skal kalde det, hev jeg fire venner forbi til at smage på sagerne så vi kunne får en bredere vurdering.
De var/er alle novicer så ingen fine ord fra dem.

Som det kan ses af billederne var der i de tre 10cl flasker en del forskel på før og efter.
(jeg har ike taget billeder af dem før, der var de trods alt ens....)

Som guideline stod de skiftevis og duftede forskel mellem reference samplet og de forskellige prøver.

Den der hvade stået i vinduet havde mistet farve, den på radiatoren havde afdampet en del vædske, og den fra fryseren så ganske normal ud.

Duften af vindues samplet var der ikke nogen af dem der havde noget at sige om, duften var mere eller mindre forsvundet.
Radiator samplet derimod, havde fået en betydelig kraftigere duft, og var blevet mere sprittet af at ligge på radiatoren.
Samplet fra fryseren derimod, var blevet lidt mindre sprittet i duften, men havde lidt mere aroma. Dog ikke så meget som radiator samplet.

Samplet fra fryseren med luft, var nogenlunde som samplet uden luft, nogen kunne spore en lille smule mere sprit i duften.

Bundsjatten fra den originale flaske derimod, smagte bare mindre sprittet.




De var meget glade for udtrykket sprittet, så jeg tænkte at nu giver vi dem et par dråber vand så der kommer lidt mere aroma at kommentere på.

De prøvede først referencen med og uden vand, og blev bedt om at beskrive den,

Uden vand mente een at eftersmagen var bedre, mens en anden kommenterede at eftersmagen var lang behagelig og "ingen sprit"

Med vand, var smagen maltet. De syntes alle den var ca. medium røget (vi havde røgsmagning efterfølgende, så måske jeg skulle ha stillet en very young op ved siden af så de ku sammenligne, personligt syntes jeg ikke den er røget)

Samplet fra radiatoren var en anelse mere sprittet, og røget i eftersmagen.
Samplet fra vinduet fik djævelen op i folk, kommentarer som "vand med et skvæt vodka i, Smager IKKE godt, 40 på en 100 skala, og, meget grim eftersmag! Var det der kendetegnede den over hele linien.
Samplet fra fryseren smagte som originalen, dog en anelse mere rund, og en snert mere sprit i starten.
Flasken med luft i blev beskrevet som "blød rund, bestemt ikke blevet dårligere" og "kortere eftersmag"

Efterfølgende blev alle sjatter hældt tilbage i flasken (undtaget vindues samplet) og stillet behørigt i baren ved siden af en red label til Irish coffee.
(NB mine whiskyer står normalt ikke i baren)

Vindues samplet blev senere på dagen brugt som blind overfor Carsten Hering der kiggede forbi, så han har sikkert en second oppinion at byde ind med over den.
De andre syntes jeg var lidt ond ved at byde ham på den.

Samplet fra radiatoren, havde taget noget næsten bourbon agtigt i karakter, måske de høje temperaturskift bourbon normalt bliver udsat for har en lige så stor betydning for smagen som det nye træ der altid bliver brugt?

Det sidste billede er af alle seks samples sammen.
Der blev i øvrigt sat en Cú Dhub frem også så de ku se forskellen på meget (og formodentligt) lidt karamel.

Slut herfra

Den bedste dram er den næste dram!
Attachments:

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
16 years 11 months ago #11788 by karlejnar
Replied by karlejnar on topic Eksperimentet
Kort og godt: Resultatet bekræfter helt det gode råd, om at lade sine flasker, også de åbnede, stå i et lukket skab ved moderat til kølig temperatur.
Det er især skræmmende at se sollysets effekt på farve og smag. :shock:
Men også tankevækkende at der på trods af et skruelåg, der burde slutte helt tæt, alligevel kan fremprovokeres en fordampning af væsken, blot med en højere temperatur :?

Skal man måske være lidt bekymret for de samples, man gemmer til en senere lejlighed?
Har nogen evt. en ide til yderligere forsegling af disse?

Tak til Peteys og venner for den meget grundige og saglige test :D

Slàinte
Karl Ejnar
Jeg er ikke samler - blot lidt bagud med at drikke ;-)

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
16 years 11 months ago #11789 by Peteys
Replied by Peteys on topic Eksperimentet
Hej Karl Ejnar
Tjah Testen/eksperimentet viser jo egentligt ikke om de forskellige samples holder smagen selvom de bliver opbevaret i sample flasker!
Jeg købte trods alt kun een Drumguish, selvom prisen var omkring en 100kr. seddel ved Otto Duborg
Malt whisky smager nu godt i en irish coffee!

Jeg kan kun se en måde at finde ud af om sample flaskerne gør noget ved whiskyen i forhold til at stå i en fyldt flaske, og de må være indkøb af to flasker fra samme enkeltfadsaftapning, og en nogenlunde gentagelse af eksperimentet med den ene flaske.

Det er der bare en forhindring for,,,, $$$$$$$$$
Det første eksperiment kostede omkring en 100kr.seddel Det opfølgende vil vel komme op i omkring 7-800 kr!

Peter

Den bedste dram er den næste dram!

Please Log på or Create an account to join the conversation.

More
16 years 11 months ago #11790 by Chief
Replied by Chief on topic Eksperimentet
Hej Karl Ejnar.

I 2002 fik jeg som gave en flaske Auchroisk købt i en lille forretning i en by ved navn Wiesloch, som ligger umiddelbart syd for Heidelberg. Forretningen importerede selv fade og aftappede dem i specielt designede flasker. Som ekstra lukning omkring proppen lagde jeg mærke til, at de anvendte voks. Jeg besøgte selv forretningen i 2003 og 2004 og fik bl.a. 2 samples af en 23 års Macduff med hjem. Den ene er nu drukket, men den anden står stadig og venter på at blive åbnet. Jeg har nu fundet den frem, og omkring skruelåget og flaskehalsen er der simpelthen viklet ganske almindelig tape rundt om. Og der er ikke fordampet noget i flasken overhovedet. Så det var måske en løsning. :o Men nu har jeg besluttet, at senere i aften skal den ikke vente længere på at blive åbnet. :D :D

Jeg må da indrømme, at Peters eksperiment også overraskede mig. Stor ros til Peter for både det saglige og faglige eksperiment. :D

Sláinte
Niels

Please Log på or Create an account to join the conversation.

Time to create page: 0.234 seconds