Mosgaard destilleri

Nyt dansk destilleri har set dagens lys, Mosgaard destilleri

Den gamle gård Fredelighed ved Oure er nu rammen om Danmarks første 100% økologiske destilleri hvor der produceres Whisky, gin og andre spændende produkter.


Whisky destillerier i Skotland har fra gammel tid altid haft en pagode på taget som har været brugt til ventilering af maltningen, som ofte foregik på loftet. Selv idag er det et kendetegn for mange destillerier at pagoden "skal" være der for at kendetegne destilleriet - sjovt nok har gården "Fredelighed" også en pagode, som nok blev lavet i sin tid til at holde halmloftet luftigt, men nu tjener det altså som kendetegn for et destilleri - "jeg ved ikke om vejr "koen" er helt typisk" siger Jes Mosgaard.


"Sammen med destilleriet bygger vi på en butik/café som langsomt er ved at tage form, her er billeder fra November, December og nu efter gulv afslibning inden maling og indretning - vi regner med at butikken står klar til at tage mod besøg og rundvisninger til maj.

Et stemningsbillede fra tøndelageret under en meget vigtig aktion - fyldning af første tønde. Nu er der så kun ventetiden inden "new spirit" omdannes til den første økologiske Mosgaard single malt whisky. Miljøet i lageret er perfekt med hensyn til luftfugtighed og tilpas svingende temperaturer over året, der er jo ikke meget forskel på Skotland og Danmark rent vejrmæssigt."

Pressemeddelelse

Log-på for at kommentere