Fary Lochan Rum Edition

I dag fredag den 24. november frigiver Fary Lochan en ”Special Edition”.

Fary Lochan har triple destilleret en ”Sommer” whisky for godt 5 år siden. Og efter 4 gode år på bourbonfade har de hældt whiskyen over på nogle romfade, som har givet den en sød og delikat rom finish.

Der blev kun 639 flasker (50 cl) ud af fadene og er aftappet ved fuld fadstyrke på hele 64,7% vol.

På Fary Lochan Destilleri producerers 4 forskellige slags whisky. De kaldes for “De fire Årstider”. Denne whisky er af varianten “Sommer” som er uden røg. Whiskyen er modnet på to bourbon barrels henholdsvis nr. 2012-15 & 2012-16. Fadene er fyldt den 18. oktober 2012.
Den 13. september 2016 blev de to bourbon barrels fyldt over på to brugte romfade. De to fade er blevet ”viet” sammen inden de blev tappet den 6. november 2017.


Noter (Fary Lochan):

Farve: Lys gul.
Næse: Vanilje, græs og efterhånden begynder romnoterne at tage over.
Smag: Lakrids, krydret, mineralsk henad en smule salt, rom og olieret med en god mundfylde.
Afslutning: Medium-lang, hvor anis og vanilje er mest dominerende.


Der faktisk mulighed for smage den i dag fredag den 24. november på destilleriet mellem kl 14:00 til 17:00.

Prisen er sat til DKK 1.500,-.

Log in to comment