Genåbning af Tullibardine Distillery

Der er planer om at bruge £10 millioner til et projekt om at genåbne Tullibardine Distillery. Dette projekt skulle gøre destilleriet til en turistatraktion i Skotland.

Alan Williamson, formand for Tullibardine consortium, mener at dette projekt giver arbejde til 120 personer næste sommer.
Lokationen for dette destilleri er ideel mener Alan Williamson, da det ligger op ad hovedvejen A9 hvor der passerer 20000 biler i døgnet. De 4 personer i projektet er udover Alan Williamson, Douglas Ross, Michael Beamish og økonomidirektøren Alastair Russell.
Disse fire har købt destilleriet af Kyndal for £1.1 millioner, der blev lukket i 1994.
Produktionen af whisky vil starte inden for de næste måneder og den første flaske vil blive sat til salg i år 2013.

I mellemtiden er de ved at opkøbe rester af fade fra destilleriet som så vil blive udgivet i forskellige udgaver.

Hele artiklen kan læses hos The Scotsman
Log-på for at kommentere