Månedens whisky på Bryggeriet
- Detaljer
- Publiceret: Torsdag, 7. august 2003 13:16
- Skrevet af Administrator
Når en whisky skyller i land "
Sir Paul McCartney, som for nylig gæstede Danmark, sang engang: "My desire is always to be here, Mull of Kintyre" - og måske tænker Sir Paul på whiskyen fra halvøen Mull of Kintyre? For der var, og er stadig, grund til at ønske sig dertil. "Hovedstaden" hedder Campbeltown - engang bare Kintyre - men Campbell-klanens indflydelse rakte altså også til bynavnet. King James VI anlagde byer rundt omkring i Skotland for at civilisere indbyggerne. Og civiliseret blev indbyggerne i Campbeltown også " Så meget at den blev Skotlands whiskyhovedstad med mere end 30 destillerier.
Det er i dag desværre fortid - og nu er kun to destillerier tilbage, og et rygte om et tredje på vej. Den ene er det verdensberømte Springbank - og den anden er det ydmyge og ubemærkede Glen Scotia, bygget i 1832. Produktionen af denne whisky har i bedste fald kun været "pletvis" i de sidste mange år. At Glen Scotia er en ukronet konge-whisky, ja, det er min påstand. Lokaliteten er perfekt til en kroning. Her blev Skotlands første konge kronet siddende på "The Stone of Destiny".
Duften af denne "kyst-whisky" er frisk, olieret og af havgus (?). Smagen er silkeagtig, med et lille bid. Stor og frisk, meget kompleks og med et hint af honning - måske citrus. Salt og en kende peber titter også frem. Eftersmagen er behagelig, lang og delikat - kalder på endnu et sip. Som bølger ruller smagen ind over tungen - igen og igen.
Smag den, før tidevandet ta-¢r den.
Søren Nørgaard MacY for Bryggeriet
Diskuter denne artikel
Log-på for at kommentere