Special Releases 2016

Pressemeddelelse:

For 16. år i træk præsenterer Diageo en meget eksklusiv og begrænset samling af sjældne whiskyer fra en række destillerier. Samlingen, der kaldes for Special Releases, indeholder i år ti forskellige whiskyer, hvoraf tre af dem kommer fra nedlagte destillerier. Special Releases er individuelt nummererede flasker og er eftertragtede af feinschmeckere og samlere verden over.

Verdens største producent af spiritus, Diageo, lancerer hvert år eksklusive og begrænsede udgaver af whiskyer fra dets destillerier. 2016 indeholder fire store tilbagevendte udgaver samt seks nyheder.

Hver whisky i den eksklusive samling er nøje udvalgt af et team af eksperter og omsorgsfuldt skabt for at give komplekse smagsnoter af højeste kvalitet. Samtlige whiskyer i samlingen er unikke og gode repræsentanter for deres respektive destillerier.

Brora, Port Ellen og Cambus er alle fra destillerier, som har lukket ned for produktionen for mange år siden, hvilket gør whiskyen endnu mere sjælden og eksklusiv. I nogle tilfælde findes der blot et par whiskyfade, og de bliver derfor meget eftertragtede. Den 40-årige Cambus er desuden årets ældste udgave, mens Port Ellen, 37-årig, er seriens dyreste udgave nogensinde og den 38-årige Brora den, der tidligst er kommet på flaske.

2016-samlingen indeholder desuden Mannochmore 25-årig, Auchroisk 25-årig, Cragganmore, Linkwood 37-årig, Gleninchie 24-årig, Caol Ila 15-årig samt Lagavulin 12-årig.

Hele pressemeddelelse findes her

Log-på for at kommentere